Kristi handling med at rense den spedalske fra hans frygtelige sygdom er et billede på hans gerning med at rense hjertet for synd. Manden, der kom til Jesus, var “fuld af spedalskhed”. Hele hans krop var gennemsyret af dens dødelige gift. Disciplene søgte at forhindre deres Mester i at røre ved ham, for den, som rørte ved en spedalsk, blev selv uren. Men Jesus blev ikke besmittet ved at lægge hånden på den spedalske. Hans berøring overførte livgivende kraft. Spedalskheden blev helbredt. Således er det også med syndens spedalskhed — dybt forankret, dødsens farlig og umulig at helbrede ved menneskelig kraft. “Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår.” 5Es 1,5-6 Men Jesus, som kommer for at tage ophold hos menneskeheden, tager ikke imod besmittelse. Hans nærhed har helbredende virkning på synderen. Hvem, der end kaster sig ned for hans fødder og i tro siger: “Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren,” vil høre svaret: “Jeg vil, bliv ren!” JSL 182.3
I nogle tilfælde af helbredelse, gav han ikke straks den velsignelse, der blev søgt. Men når det gjaldt spedalskhed, blev bønnen opfyldt, så snart den blev fremført. Når vi beder om jordiske goder, venter svaret på vor bøn måske med at komme, eller Gud giver os måske noget andet end det, vi beder om, men det sker ikke, når vi beder om at blive frigjort fra synd. Det er hans vilje at rense os fra synd, at gøre os til sine børn og gøre det muligt for os at leve et helligt liv. “For at rive os ud af den nuværende onde verden” gav Jesus Kristus JSL 182.4
“sig selv hen for vore synder” “efter Guds, vor Faders, vilje” 6Gal 1,4. “Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.” 71 Joh 5,14-15 “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 81 Joh 1,9 JSL 183.4