De som mener, at Kristus afskaffede loven, siger at han brød Sabbatten og berettigede sine disciple til at gøre det samme. Således indtager de i virkeligheden det samme standpunkt som jøderne med deres smålige indvendinger. Herved modsiger de Kristi eget vidnesbyrd, som siger: “Jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.” 29Joh 15,10 Hverken Frelseren eller hans disciple brød sabbatsloven. Kristus var selv den levende repræsentant for loven. I hans liv fandtes ingen overtrædelse af dens hellige bud. Mens han så på et folk af øjenvidner, der søgte anledning til at dømme ham, kunne han uimodsagt sige: “Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig?” 30oh 8,46 JSL 200.1
Frelseren var ikke kommet for at afvise det, som var talt af patriarker og profeter; for det var ham selv, som havde talt gennem disse stedfortrædere. Alle Guds ords sandheder kommer fra ham. Men disse uvurderlige juveler var blevet sat i falske indfatninger. Deres dyrebare lys var blevet brugt til at tjene vildfarelser. Gud ønskede dem fjernet fra deres falske indfatninger og atter anbragt i sandhedens rammer. Denne opgave kunne kun udføres af en guddommelig hånd. Ved sin forbindelse med vildfarelsen var sandheden kommet til at tjene Guds og menneskers fjende. Kristus var kommet for at anbringe den, hvor den ville herliggøre Gud og arbejde for menneskers frelse. JSL 200.2
“Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld,” 22Mark 2,28 sagde Jesus. Det, som Gud har indstiftet, tjener til gavn for menneskeslægten. “Alting sker for jeres skyld.” 312 Kor 4,15 “Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer — alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.” 321 Kor 3,21-23 De ti buds lov, hvoraf Sabbatten udgør en del, gav Gud sit folk som en velsignelse. Moses sagde: “Herren befalede os at følge alle disse love og at frygte Herren vor Gud til vort eget bedste alle dage, så han kunne holde os i live.” 335 Mos 6,24 Og gennem salmisten kom dette budskab til Israel: “Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel! Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter. Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, tak ham, pris hans navn!” 34text Og “alle, der holder sabbatten,” siger Herren, “fører jeg til mit hellige bjerg, og jeg giver dem glæde i mit bedehus.” 35 Es 56,6-7 JSL 200.3
“Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.” 22Mark 2,28 Disse ord er fulde af belæring og trøst. Fordi Sabbatten blev til for menneskets skyld, er den Herrens dag. Den tilhører Kristus. For “alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.” 1Joh 1,3 Da Kristus har skabt alt, har han også skabt Sabbatten. Den er af ham bestemt til at være et mindesmærke over skaberværket. Den viser hen til ham, som både skaber og helliggører. Den siger, at han, som skabte alle ting i himmelen og på jorden, og ved hvem alle ting består, er menighedens hoved, og at vi ved hans magt er blevet forligt med Gud. For da han talte om Israel, sagde han: “Også mine sabbatter gav jeg dem som tegn mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger dem.” 37Ez 20,12 Sabbatten er altså et tegn på Kristi magt til at helliggøre os. Sabbatten gives som tegn på hans helliggørende kraft til alle dem, der ved Kristus bliver en del af Guds Israel. JSL 200.4
Og Herren siger: “Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, … så skal du glæde dig over lykken hos Herren.” 38Es 58,13-14 For alle, der tager imod Sabbatten som et tegn på Kristi skabende og forløsende kraft, vil den være en fryd. Når de ser Kristus i den, vil de frydes over ham. Sabbatten viser dem hen til skaberværket som et vidnesbyrd om hans vældige magt til at frelse. Mens den minder os om den tabte fred i Paradiset, fortæller den om fred, genoprettet ved Frelseren. Og hver eneste ting i naturen gentager hans opfordring: “Kom hid til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” 39Matt 11,28 JSL 201.1