Kapitlet er bygget op over Matt 12,22-50; Mark 3,20-35.
Josefs sønner var langtfra venligt indstillet over for Jesu gerning. De rygter, de hørte om hans liv og virksomhed, fyldte dem med forundring og forfærdelse. De hørte, at han tilbragte hele nætter i bøn, at han hele dagen var omgivet af store folkeskarer og ikke engang undte sig tid til at spise. Hans venner mente, at han blev slidt op af sit ustandselige arbejde. De var ikke i stand til at gøre rede for hans holdning over for farisæerne, og der var nogle, der var bange for, at han ikke altid var ved sin fulde fornuft. JSL 227.1
Hans brødre hørte såvel om dette som om farisæernes beskyldning om, at han uddrev djævle ved Satans hjælp. De følte stærkt den misbilligelse, som ramte dem, fordi de var i familie med Jesus. De vidste, hvilken uro hans ord og gerninger vakte, og de var ikke blot forfærdede over hans modige tale, men vrede over hans fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne. De besluttede, at han måtte overtales eller tvinges til at holde op med at gøre sådan noget, og de overtalte Maria til at gå sammen med sig, fordi de mente, at det på grund af hans kærlighed til hende måske kunne lykkes for dem at få ham til at være mere fornuftig. JSL 227.2