Kapitlet er bygget op over Matt 11,28-30.
“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” JSL 233.1
Disse trøstens ord blev talt til den skare, som fulgte Jesus. Frelseren havde sagt, at kun gennem ham kunne mennesker komme til at kende Gud. Han havde omtalt sine disciple som dem, der havde fået kendskab til himmelsk viden. Men han lod ingen føle sig udelukket fra hans omsorg og kærlighed. Alle de, der er trætte og tyngede af byrder, kan komme til ham. JSL 233.2
Trods deres nøje overholdelse af religiøse skikke havde de skriftkloge og rabbinerne en fornemmelse af at mangle noget, som bodsritualerne aldrig kunne erstatte. Toldere og syndere kunne foregive at lade sig tilfredsstille af det sanselige og jordiske, men i deres hjerter var der mistillid og frygt. Jesus så på de nødstedte og de ulykkelige, hvis håb var slukket, og som forsøgte at stille deres længsler med jordiske glæder, og han indbød dem alle til at finde hvile hos sig. JSL 233.3