En voldsom storm havde listet sig ind på dem, og de var ikke forberedt på den. Det var en pludselig kontrast, for dagen havde været perfekt, og da stor men brød løs, blev de bange. De glemte deres misfornøjelse, deres vantro og deres utålmodighed. Hver eneste af dem arbejdede for at redde båden fra at synke. Til søs var der kun kort afstand fra Betsajda til det sted, hvor de forventede at træffe Jesus, og i almindeligt vejr tog turen kun et par timer; men nu blev de drevet længere og længere bort fra det sted, de søgte. De sled i det med årerne indtil den fjerde nattevagt. Så gav de udmattede mænd fortabt. I storm og mørke havde søen belært dem om deres egen hjælpeløshed, og de længtes efter at være i nærheden af Jesus. JSL 269.4