Farisæerne var ikke gået ind gennem døren. De var klatret ind i folden ad en anden vej end ved Kristus, og de udførte ikke den sande hyrdes gerning. Præsterne og rådsherrerne, de skriftkloge og farisæerne ødelagde de levende græsgange og forurenede kilderne med livets vand. Skriftens inspirerede ord beskriver disse falske hyrder helt nøjagtigt: “De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold.” 8Ez 34,4 JSL 347.3
Til alle tider har filosoffer og lærere fremlagt teorier for verden, hvormed man skulle kunne tilfredsstille sjælens behov. Enhver hedensk nation har haft sine store lærere og religiøse systemer, der tilbød andre muligheder for frelse end gennem Kristus, og som vendte menneskers blik bort fra Faderens ansigt og fyldte dem med frygt for Ham, som kun har givet dem velsignelse. Formålet er at berøve Gud det, som er hans ejendom, både gennem skabelsen og forløsningen. Alle disse falske lærere stjæler også fra mennesker. Millioner af mennesker er bundet af falske religioner, de er fanget af slavisk frygt, af sløv ligegyldighed; slæbende som lastdyr, berøvet håb, glæde eller ambitioner her i verden, og kun med en vag frygt for det, der skal komme herefter. Det er alene evangeliet om Guds nåde, som kan løfte dem fri. Forventningen om den kærlighed, som Gud har åbenbaret i sin Søn, vil påvirke dem og vække sjælens kræfter, som intet andet kan gøre det. Kristus kom for at genskabe Guds billede i mennesket, og hvem der end vender mennesker bort fra Kristus, vender dem bort fra kilden til sand udvikling. Han berøver dem håbet, formålet med og glæden ved livet. Han er en tyv og en røver. JSL 347.4