Det var en bitter opgave for Kristus at tvinge sin vilje igennem over for sine elskede disciples frygt, skuffelse og vantro. Det var hårdt at skulle føre dem til den smerte og fortvivlelse, der ventede dem i Jerusalem. Og Satan var klar til at presse sine fristelser ned over menneskesønnen. Hvorfor skulle han nu til Jerusalem, til den visse død? Alle omkring ham hungrede efter livets brød. Overalt var der lidende mennesker, som ventede på hans helbredende ord. Den gerning, der skulle udføres ved hans nådes evangelium, var først lige begyndt. Og han stod i sin fulde manddomskraft. Hvorfor ikke tage ud i hele verden med nådebudskabet og med sin kraft til at helbrede? Hvorfor ikke fryde sig over at kunne bringe lys og glæde til disse formørkede og sørgende millioner? Hvorfor overlade til sine disciple at hente høsten ind, når de var så svage i troen, så tungt opfattende og så langsomme til at handle? Hvorfor møde døden nu og forlade gerningen, som kun er i sin vorden? Fjenden, som Kristus var blevet konfronteret med i ørkenen, angreb ham nu med voldsomme og spidsfindige fristelser. Hvis Jesus blot et øjeblik havde givet efter, hvis han havde ændret den mindste detalje i sin kurs for at redde sig selv, ville Satans magter have sejret, og verden ville have været fortabt. JSL 351.5
Men Jesus vendte “sig mod Jerusalem som målet for sin rejse”. Den eneste lov i hans liv var hans Fars vilje. Under besøget i templet, da han var dreng, havde han sagt til Maria: “Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” 3Luk 2,49 Da Maria i Kana ville have ham til at åbenbare sin forunderlige magt, lød hans svar: “Min time er endnu ikke kommet.” 4Joh 2,4 Han svarede sine brødre med de samme ord, da de indtrængende opfordrede ham til at tage op til højtiden. Men efter Guds store plan var timen blevet forudbestemt, hvor han skulle ofres for menneskers synd, og denne time var nu snart inde. Han ville hverken fejle eller vakle. Hans skridt rettes mod Jerusalem, hvor hans fjender længe har lagt planer om at tage hans liv. Nu vil han overgive det. Han stilede urokkeligt mod forfølgelse, fornægtelse, afvisning, fordømmelse og død. JSL 352.1