“Én ting mangler du,” sagde Jesus. “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” Kristus læste i rådsherrens hjerte. Han manglede kun én ting, men det var af vital betydning. Han trængte til at have Guds kærlighed i sit hjerte. Hvis ikke denne mangel blev afhjulpet, ville den blive skæbnesvanger for ham; hele hans karakter ville blive ødelagt. Ved eftergivenhed ville egenkærligheden blive stærkere. For at kunne tage imod Guds kærlighed, måtte hans endnu større kærlighed til sig selv overvindes. JSL 374.2
Kristus satte denne mand på prøve. Han lod ham vælge mellem de himmelske skatte og verdslig storhed. Den himmelske skat var sikret ham, hvis han ville følge Kristus. Men han måtte overgive sig selv. Hans vilje måtte gives under Kristi herredømme. Det blev tilbudt denne unge rådsherre at blive hellig som Gud selv. Han fik det privilegium at blive søn af Gud og medarving til den himmelske skat sammen med Kristus. Men han skulle tage korset op og følge Frelseren på selvfornægtelsens vej. JSL 374.3
Kristi ord var i sandhed en opfordring til rådsherren: “Vælg i dag.” 1Jos 24,15 Valget blev overladt til ham selv. Jesus længtes efter hans omvendelse. Han havde vist ham det mangelfulde sted i hans karakter, og med interesse afventede han beslutningen, mens den unge mand overvejede spørgsmålet! Hvis han besluttede sig til at følge Kristus, måtte han adlyde Hans ord fuldstændigt. Han måtte opgive sine ambitiøse fremtidsplaner. Alvorligt og spændt så Jesus på den unge mand, og håbede at han ville give efter for Helligåndens opfordring. JSL 374.4
Kristus stillede de betingelser, der som de eneste kunne få rådsherren til at udvikle en perfekt kristen karakter. Hans ord var visdomsord, selvom de lød alvorlige og krævende. At acceptere og adlyde dem var rådsherrens eneste håb om frelse. Hans høje stilling og hans besiddelser udgjorde en lumsk påvirkning af det onde på hans karakter. Hvis dette stadig blev opretholdt, ville det fortrænge Gud i hans sind. At holde sig tilbage fra Gud, lidt eller meget, var det samme som at holde fast ved det, som ville reducere hans moralske styrke og dygtighed; for hvis man elsker materielle ting, hvor usikre og uværdige de end kan være, så vil de blive altopslugende. JSL 375.1
Rådsherren blev hurtigt klar over alt det, Jesu ord ville føre med sig, og han blev bedrøvet. Hvis han havde forstået værdien af den tilbudte gave, ville han omgående have meldt sig som en af Kristi efterfølgere. Han var medlem af jødernes høje råd, og Satan fristede ham med smigrende fremtidsudsigter. Han ville gerne eje den himmelske skat, men han ville også gerne eje de timelige fordele, som hans rigdom kunne skaffe ham. Han var bedrøvet over, at der var sådanne betingelser. Han ville gerne have evigt liv, men han var ikke villig til at bringe det offer, som krævedes. Prisen for det evige liv syntes ham for stor, og han gik bedrøvet bort, “for han var meget velhavende”. JSL 375.2
Hans påstand om, at han havde holdt Guds bud, var et selvbedrag. Han viste nu, at rigdommen var hans afgud. Han kunne ikke overholde Guds bud, så længe han elskede verden mest. Han elskede Guds gaver højere, end han elskede giveren. Kristus havde tilbudt den unge mand fællesskab med sig selv. “Følg mig,” sagde han. Men Frelseren betød ikke så meget for ham, som hans eget navn blandt mennesker eller hans besiddelser. At opgive sin jordiske skat, som han kunne se, til fordel for den himmelske skat, som han ikke kunne se, var for stor en risiko. Han afslog tilbudet om evigt liv og gik bort, og herefter var det verden, han dyrkede. Tusinder må bestå denne prøve og veje Kristus op mod verden; og mange vælger verden. Ligesom den unge rådsherre vender de sig fra Frelseren og siger til sig selv: Jeg vil ikke lade mig lede af denne mand. JSL 375.3