Hævet over præsternes og de skriftkloges højrøstede protester og mængdens velkomstråb talte toldembedsmandens uudtalte ønske til Jesu hjerte. Pludselig standser en gruppe mennesker lige under figentræet, skarerne foran og bagved går i stå, og En, hvis blik synes at se ind i sjælen, ser op. Manden i træet tror næsten ikke sine egne ører, da han hører ordene: “Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.” JSL 397.3
Menneskeskaren giver plads, og Zakæus, der går som i drømme, viser vej til sit eget hjem. Men de skriftkloge ser til med skulende blikke, mens de vredt og foragteligt mumler: “Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.” JSL 397.4
Zakæus var blevet overvældet, forbløffet og målløs over Kristi kærlighed og over, at han nedlod sig til at have med ham at gøre, som var så uværdig. Nu løsnes hans tungebånd af kærlighed og loyalitet til sin nyfundne Mester. Han vil offentligt bekendtgøre sin tro og sin omvendelse. JSL 397.5
I overværelse af hele menneskeskaren stod Zakæus “frem og sagde til Herren: ‘Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.’ JSL 397.6
Da sagde Jesus om ham: ‘I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn.’” JSL 397.7