Mens denne sammensværgelse foregik i Jerusalem, var Jesus og hans venner blevet indbudt til Simons gæstebud. Ved måltidet sad Frelseren med Simon, som han havde helbredt for en forfærdelig sygdom, ved den ene side, og ved hans anden side sad Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Marta vartede op ved bordet, men Maria lyttede opmærksomt til hvert ord fra Jesu mund. Jesus havde i sin nåde tilgivet hendes synder, han havde kaldt hendes elskede broder frem fra graven, og Marias hjerte var fyldt af taknemmelighed. Hun havde hørt Jesus tale om sin forestående død, og i sin store kærlighed og sorg havde hun længtes efter at vise, hvor højt hun ærede ham. Ved store personlige ofre havde hun købt en alabastkrukke med “meget kostbar nardusolie,” hvormed hun ville salve hans legeme. Men nu var der mange, der sagde, at han snart skulle krones til konge. Hendes sorg blev vendt til glæde, og hun var ivrig efter at være den første til at hylde sin Herre. Hun slog sin krukke med olie itu og hældte indholdet ud over Jesu hoved og fødder. Derefter knælede hun ned og græd, så hendes tårer vædede hans fødder, mens hun tørrede dem af med sit lange løsthængende hår. JSL 402.1