På dette tidspunkt så det ud til, at Kristi gerning havde lidt et grusomt nederlag. Han var gået sejrrig ud af striden med præsterne og farisæerne, men det var klart, at de aldrig ville anerkende ham som Messias. Den endelige adskillelse var kommet. For hans disciple så sagen håbløs ud. Men Kristus nærmede sig fuldendelsen af sin gerning. Den store begivenhed, som ikke blot angik det jødiske folk, men hele verden, skulle til at finde sted. Da Kristus hørte den ivrige anmodning: “Vi vil gerne se Jesus.” som et ekko af råbet fra en hungrende verden, lyste hans ansigt op, og han sagde: “Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres.” I grækernes henvendelse så han en forsmag på resultatet af sit store offer. JSL 450.2
Disse mænd kom vestfra og fandt Frelseren ved afslutningen af hans liv på jorden, ligesom de vise mænd var kommet østfra ved begyndelsen. I tiden omkring Kristi fødsel var det jødiske folk så optaget af deres egne ærgerrige planer, at de ikke vidste noget om hans komme. Vismændene fra et hedensk land kom til krybben med deres gaver for at tilbede Frelseren. Nu kom disse grækere som repræsentanter for verdens nationer, stammer og folkeslag for at se Jesus. Sådan skal mennesker fra alle lande og til alle tider drages mod Frelserens kors. Sådan skal mange “komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget.” 1Matt 8,11 JSL 450.3
Grækerne havde hørt om Kristi indtog i Jerusalem. Nogle formodede — og havde udbredt rygtet herom — at Jesus havde uddrevet præsterne og rådsherrerne fra templet, og at han ville tage Davids trone i besiddelse og herske i Jerusalem som Israels konge. Grækerne længtes efter at kende sandheden omkring hans mission. “Vi vil gerne se Jesus,” sagde de. De fik deres ønske opfyldt. Da anmodningen blev forelagt Jesus, befandt han sig i den del af templet, hvorfra alle undtagen jøderne var udelukkede, men han gik ud til grækerne i den ydre forgård for at møde dem. JSL 450.4
Timen var kommet, hvor Kristus skulle herliggøres. Han stod i korsets skygge, og grækernes forespørgsel viste ham, at hans nært forestående Orfee snart skulle føre mange sønner og døtre til Gud. Han vidste, at grækerne snart ville få ham at se i en situation, de ikke drømte om nu. De ville se ham placeret ved siden af Barrabas, en røver og morder, som ville blive frigivet i stedet for Guds Søn. De ville høre folket træffe deres valg under påvirkning af præsterne og rådsherrerne. Og svaret på spørgsmålet: “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” ville lyde sådan: “Han skal korsfæstes!” 2Matt 27,22 JSL 451.1
Kristus vidste, at hans rige gennem hans sonoffer ville blive fuldkommengjort og ville komme til at brede sig over hele jorden. Han ville virke som genløseren, og hans Ånd ville sejre. Et kort øjeblik så han ind i fremtiden og hørte stemmer overalt på jorden forkynde: “Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” 3Joh 1,29 I disse fremmede så han løftet om en rig høst, når skellet mellem jøder og hedninger blev nedbrudt, og alle folkeslag og tungemål og folk skulle komme til at høre budskabet om frelsen. Forventningen herom, fuldbyrdelsen af hans håb, er udtrykt i ordene: “Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres:” Men måden, hvorpå denne herliggørelse skulle finde sted, var aldrig ude af Jesu tanker. Omvendelsen af hedningerne skulle følge efter hans forestående død. Kun ved hjælp af hans død kunne verden frelses. Ligesom et hvedekorn måtte Menneskesønnen lægges i jorden og dø; blive begravet og være ude af syne; men han skulle leve igen. JSL 451.2