Mange føler, at det ville være et stort privilegium at besøge de steder, hvor Kristus har levet på jorden, at gå hvor hans fod har trådt, at se ud over søen ved hvis bred han elskede at undervise og bakkerne og dalene, som hans blik så tit hvilede på. Men vi behøver ikke at rejse til Nazaret, til Kapernaum eller til Betania for at kunne vandre i Jesu fodspor. Dem kan vi finde ved sygesengen, i fattige hytter, i storbyernes overbefolkede gyder og alle vegne, hvor der findes mennesker, som trænger til hjælp og trøst. Ved at gøre som Jesus gjorde, da han var her på jorden, kan vi gå i hans fodspor. JSL 465.5
Alle kan finde noget at gøre. “De fattige har I jo altid hos jer,” 2Joh 12,8 sagde Jesus, og ingen behøver at føle, at der ikke er noget sted, hvor de kan arbejde for ham. Millioner og atter millioner af mennesker, der er nær ved at gå til grunde i uvidenhed og synd, har aldrig så meget som hørt om Kristi kærlighed til dem. Hvis vi var i deres sted, hvad ville vi så ønske, at de skulle gøre for os? Alt dette er vi, så vidt det er os muligt, højtideligt forpligtet til at gøre for dem. Kristi leveregel, ved hvilken vi alle ved dommen enten skal bestå eller falde igennem, er denne: “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.” 3Matt 7,12 JSL 466.1
Frelseren har givet sit dyrebare liv for at etablere en menighed, der er i stand til at tage sig af bedrøvede, svage sjæle. En del af de troende er måske fattige, uoplyste og ukendte; alligevel kan de ved Kristi hjælp udrette noget i deres hjem, i nabolaget, i menigheden, endog “i de egne, der ligger længere borte” 41 Kor 10,16, hvis resultater vil række til evigheden. JSL 466.2
På grund af, at dette arbejde forsømmes, når så mange unge disciple aldrig ud over børnelærdommen i deres erfaringer som kristne. Det lys, der var begyndt at skinne i deres egne hjerter, dengang Jesus talte til dem og sagde: JSL 466.3
“Dine synder er dig tilgivet,” kunne de have holdt liv i ved at hjælpe dem, der er i nød. Den rastløse energi, der så ofte er en kilde til fare for unge mennesker, kunne ledes i de rigtige kanaler og strømme ud som floder af velsignelse. Deres eget jeg ville blive glemt i oprigtigt arbejde for at gøre godt imod andre. JSL 466.4
De, som hjælper andre, vil selv blive hjulpet af den Store Hyrde. De vil selv komme til at drikke af livets vand og få slukket deres tørst. De vil ikke mere længes efter spændende fornøjelser eller efter en forandring i deres tilværelse. Det største mål for deres interesse vil være, hvordan de skal frelse dem, der er ved at fortabes. Socialt samvær vil være en fordel. Frelserens kærlighed vil knytte os sammen til en enhed. JSL 466.5
Når vi gør os klart, at vi er Guds medarbejdere, vil hans løfter ikke blive omtalt med ligegyldighed. De vil brænde i vore hjerter og fænge på vore læber. Da Moses blev kaldet til at tjene et uvidende, udisciplineret og oprørsk folk, gav Gud ham dette løfte: “Jeg vil selv gå med og skaffe dig et sted at bo.” 52 Mos 33,14 Og han sagde: “Jeg vil være med dig.” 62 Mos 3,12 Dette løfte gælder alle, der arbejder i Kristi sted for hans plagede og lidende menneskebørn. JSL 466.6
Kærlighed til mennesker er den jordiske tilkendegivelse af kærlighed til Gud. Det var for at indpode os denne kærlighed, for at gøre os til børn af den samme familie, at Ærens Konge blev ét med os. Og når hans afskedsord Ger i opfyldelse: “I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.” 7Joh 15,12 Når vi elsker verden, sådan som han elskede den, så har han nået sit mål med os. Så er vi tilpasset Himmelen; for vi ejer Himmelen i vore hjerter. JSL 466.7
“Red dem, der føres til døden, og dem, der vakler til retterstedet, skån dem dog! Du siger: ‘Vi kender jo ikke den mand’; men mon ikke han, der prøver hjerterne, har indsigt? Han, der vogter på dit liv, ved besked og gengælder mennesket efter dets gerninger.” 8 Ordsp 24,11-12 På dommens store dag skal de, som ikke har arbejdet for Kristus, men har ladet stå til og kun tænkt på sig selv og taget hensyn til sig selv, af hele verdens dommer blive placeret sammen med dem, som gjorde det onde. De vil blive fordømt på samme måde. JSL 466.8
Hvert eneste menneske har fået en opgave betroet. Til enhver vil den Store Hyrde rette dette spørgsmål: “Hvor er nu hjorden, jeg betroede dig, de prægtige får?” 9Jer 13,20 JSL 467.1