Skønt Jesus kendte Judas lige fra begyndelsen, vaskede han dog hans fødder, og forræderen fik det privilegium sammen med Kristus at deltage i den hellige nadver. Den langmodige Frelser gjorde alt for at motivere synderen til at tage imod sig, til at angre og til at blive renset for syndens urenhed. Dette er et eksempel for os. Når vi mener, at et menneske er ude i vildfarelse og synd, bør vi ikke skille os fra ham. Vi bør ikke ved nogen uovervejet adskillelse efterlade ham som bytte for fristelser eller jage ham over i Satans lejr. Dette er ikke Kristi handlemåde. Det var, fordi disciplene fejlede og var ved at fare vild, at han vaskede deres fødder, og på nær én nåede de alle tolv således til omvendelse. JSL 479.2
Kristi eksempel forbyder udelukkelse fra Herrens nadver. Det er rigtigt, at åbenlys synd udelukker den skyldige. Dette lærer Helligånden os tydeligt. (Se 1 Kor 5,11). Men herudover skal ingen fælde dom. Gud har ikke overladt det til mennesker at bestemme, hvem der kan deltage ved disse lejligheder; for hvem kan læse tankerne? Hvem kan skelne klinten fra hveden? “Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret.” For “den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod.” “For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.” 41 Kor 11,27-29 JSL 479.3