Kapitlet er bygget op over Luk 1,5-23, 57-80; 3,1-18; Matt 3,1-2; Mark 1,1-8.
Forløberen for Kristus udgik fra dem, der længe havde ventet på Messias’ komme, fra de trofaste i Israel. Den gamle præst Zakarias og hans hustru Elisabeth var “begge retfærdige for Gud,” og i deres stille og hellige liv skinnede troens lys frem som en stjerne midt i disse onde tiders mørke. Dette gudfrygtige ægtepar havde fået løfte om en søn, som skulle “gå foran Herren og bane hans veje.” JSL 58.1
Zakarias boede i “Judæas bjergland,” men han var draget til Jerusalem for i en uge at gøre tjeneste i templet, den præstetjeneste, der krævedes to gange om året af præsterne af hvert skifte. “Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet.” JSL 58.2