Kapitlet er bygget op over Matt 27,31-53; Mark 15,20-38; Luk 23,26-46; Joh 19,15-30.
“Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen (Golgata), korsfæstede de ham … dér.” JSL 540.1
Det var “uden for byporten, Jesus led for at hellige folket med sit eget blod” 1Hebr 13,12. Adam og Eva blev forvist fra Edens have på grund af deres overtrædelse af Guds lov. Kristus, vor stedfortræder, skulle lide uden for Jerusalems byområde. Han døde uden for byporten, hvor forbrydere og mordere blev henrettet. Der ligger en dyb betydning i disse ord: “Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld.” 2Gal 3,13 JSL 540.2
En enorm skare fulgte Jesus fra domssalen til Golgata. Meddelelsen om hans domfældelse havde spredt sig i hele Jerusalem, og mennesker af alle samfundsklasser strømmede ud til det sted, hvor han skulle korsfæstes. Præsterne og rådsherrerne var bundet af et løfte om ikke at forulempe Kristi disciple, hvis han blev udleveret til dem, så disciplene og de troende fra byen og hele omegnen sluttede sig til skaren, der fulgte Frelseren. JSL 540.3