Derefter vil enden komme. Gud vil hævde sin lov og udfri sit folk. Satan og alle, der har fulgt ham i oprør, vil blive fjernet. Synden og synderne vil gå til grunde, både rod og gren (Se Mal 4,1). — Satan er roden, og hans tilhængere er grenene. Ordene om de ondes fyrste vil gå i opfyldelse: “Fordi du har gjort dit hjerte til et gudehjerte, … forstødte jeg dig fra gudebjerget, fra de funklende sten, jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub … du er blevet en rædsel, du er borte for evig.” 11Ez 28,6-19 Det er “ude med den uretfærdige, ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere” 12Sl 37,10. “De skal … blive, som havde de aldrig været til.” 13 Obad 16 JSL 558.1
Dette er ikke en vilkårlig magthandling fra Guds side. De, som forkaster hans nåde, høster, hvad de har sået. Gud er livets kilde, og hvis et menneske vælger at tjene synden, skiller det sig fra Gud og afskærer sig således fra livet. De er “fremmede for livet i Gud” 14Ef 4,18. Kristus siger: “Alle, der hader mig, elsker døden.” 15Ordsp 8,36 Gud lader dem leve en tid, for at de kan udvikle deres karakter og åbenbare deres principper. Herefter modtager de følgerne af deres eget valg. Ved et liv i oprørskhed bringer Satan og de, der følger ham, sig selv i så stærk modstrid med Gud, at hans blotte nærværelse vil være en fortærende ild for dem. Herligheden fra ham, som er kærlighed, vil tilintetgøre dem. JSL 558.2
I begyndelsen af den store strid forstod englene ikke dette. Hvis Satan og hans hærskarer dengang havde fået lov til at høste det fulde resultat af deres synd, ville de være gået til grunde; men det ville ikke have været klart for himmelske skabninger, at dette var det uundgåelige resultat af synd. Tvivlen om Guds godhed ville være blevet tilbage i deres sind som en ond sæd, der ville have båret sin dødelige frugt i form af synd og smerte. JSL 558.3
Men sådan skal det ikke gå, når den store strid er til ende. Til den tid, når frelsesplanen er fuldført, vil Guds karakter være åbenbaret for alle skabte intelligensvæsener. Hans lovs forskrifter vil fremstå som fuldkomne og uforanderlige. Så har synden afsløret sit sande væsen og Satan sine egenskaber. Så vil udslettelsen af synden lade Guds kærlighed stå ved magt og genoprette hans herlighed over for et univers af skabninger, der fryder sig over at gøre hans vilje, og som bevarer hans lov i deres hjerter. JSL 558.4
Så englene havde grund til at fryde sig, da de betragtede Frelserens kors; for skønt de ikke forstod alt, så vidste de, at tilintetgørelsen af synden og Satan var sikret for evigt, at der nu var vished om menneskeslægtens frelse, og at der for evigt var tryghed i universet. Kristus forstod selv fuldt ud resultatet af offeret, der blev bragt på Golgata. Alt dette så han frem til, da han på korset udbrød: “Det er fuldbragt.” 1text JSL 558.5