Maria havde ikke hørt den gode nyhed. Hun gik til Peter og Johannes med det sørgelige budskab: “De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.” Disciplene skyndte sig hen til graven og fandt den, som Maria havde beskrevet. De så ligklæderne og tørklædet, men deres Herre fandt de ikke. Dog var der selv her et vidnesbyrd om, at han var opstået. Ligklæderne var ikke ligegyldigt kastet til side, men lå enkeltvis, omhyggeligt sammenfoldet. Johannes “så og troede.” Endnu forstod han ikke Skriftens ord om, at Kristus skulle opstå fra de døde; men nu huskede han Frelserens ord, der forudsagde hans opstandelse. JSL 575.2
Det var Kristus selv, der havde anbragt disse gravklæder med så megen omhu. Da den mægtige engel kom ned til graven, sluttede en anden sig til ham, der sammen med sine ledsagere havde holdt vagt over Herrens legeme. Da englen fra Himmelen væltede stenen bort, gik den anden ind i graven og løste ligklæderne fra Jesu legeme. Men det var Frelserens egen hånd, der foldede dem sammen hver især og lagde dem på plads. For ham, der både styrer stjernerne og atomerne, har alt en betydning. Der er orden og fuldkommenhed i alt, hvad han foretager sig. JSL 575.3