Til den aftalte tid var mere end femhundrede troende forsamlet i små grupper på bjergskråningen, ivrige efter at høre alt, hvad de kunne få at vide af dem, der havde set Kristus efter hans opstandelse. Disciplene gik fra gruppe til gruppe og fortalte alt, hvad de havde set og hørt om Jesus, mens de forklarede det ud fra Skrifterne, lige som han havde gjort det for dem. Thomas fortalte igen beretningen om sin vantro og om, hvordan hans tvivl var blevet fejet bort. Pludselig stod Jesus iblandt dem. Ingen kunne sige, hvorfra eller hvordan han kom. Mange af dem, der var til stede, havde aldrig før set ham; men de så mærkerne efter korsfæstelsen på hans hænder og fødder. Hans ansigtsudtryk var som Guds eget ansigt, og da de så ham, tilbad de ham. JSL 594.3
Men nogle tvivlede. Sådan vil det altid være. Nogle finder det svært at kunne tro, og de stiller sig på de tvivlendes side. Disse mennesker går glip af meget på grund af deres manglende tro. JSL 595.1
Dette var det eneste møde, Jesus havde med mange af de troende efter sin opstandelse. Han kom og talte til dem og sagde: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” Disciplene havde tilbedt ham, før han talte, men hans ord, fra læber der havde været lukket i døden, betog dem med en forunderlig magt. Nu var han den opstandne Frelser! Mange af dem havde set ham udøve sin magt til at helbrede de syge og styre djævelske kræfter. De troede, at han havde magt til at oprette sit rige i Jerusalem, magt til at kvæle al modstand og magt over naturens kræfter. Han havde dæmpet det oprørte vand. Han havde vandret på de skumklædte bølger. Han havde vækket de døde til live igen. Nu erklærede han, at “al magt” var givet til ham. Hans ord førte tilhørernes tanker op over jordiske og timelige ting til de himmelske og evige. De blev opløftet til den højeste opfattelse af hans værdighed og herlighed. JSL 595.2