Ved at få Helligåndens gave skulle disciplene modtage en vidunderlig kraft. Deres vidnesbyrd skulle bekræftes ved tegn og undere. Der ville ske mirakler, ikke blot ved apostlene, men også ved dem, der tog imod deres budskab. Jesus sagde: “I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” 2Mark 16,17-18 JSL 597.1
Dengang blev der ofte begået giftmord. Samvittighedsløse mennesker tøvede ikke med på denne måde at skaffe sig af med dem, der stod i vejen for deres ærgerrighed. Jesus vidste, at hans disciples liv ville komme i fare på denne måde. Mange ville mene, at de gjorde Gud en tjeneste ved at dræbe hans vidner. Derfor lovede han dem beskyttelse mod denne fare. JSL 597.2
Disciplene skulle få den samme magt, som Jesus havde, til at helbrede “al sygdom og lidelse blandt folket.” 3Matt 4,23 Ved i hans navn at helbrede legemets sygdomme skulle de vidne om hans magt til at helbrede sjælen. (Se Matt 9,6) Og nu blev der lovet dem en ny gave. Disciplene skulle prædike blandt andre folkeslag, og de ville modtage evne til at tale andre tungemål. Apostlene og deres medarbejdere var ulærde mænd, men ved Helligåndens udgydelse på pinsedagen blev deres tale ren, enkel og præcis, både i ord og tonefald, hvad enten de talte deres eget eller et fremmed sprog. JSL 597.3