Kapitlet er bygget op over Matt 4,1-11; Mark 1,12-13; Luk 4,1-13.
Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og blev af Ånden ført ud i ørkenen. Markus siger det endnu mere signifikant. Han siger: “Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen. Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr.” Og Lukas siger: “Han spiste ikke noget i de dage.” JSL 71.1
Da Jesus blev ført ud i ørkenen for at fristes, blev han ledet af Guds Ånd. Han opsøgte ikke fristelsen. Han drog ud i ørkenen for at være alene, for at overveje sin mission og sit arbejde. Gennem faste og bøn skulle han styrke sig selv til den blodige vej, han skulle vandre. Men Satan vidste, at Frelseren var vandret ud i ørkenen, og han mente, at dette var det rette øjeblik til at opsøge ham. JSL 71.2