Frigivelsen af slaverne i de sydlige stater, åbner døre som kristne arbejdere burde gå ind i gennem for at fortælle beretningen om Guds kærlighed. På denne mark var der kostbare juveler som Herrens arbejdere burde ledt efter i denne skjulte rigdom. Men selvom det farvede folk er blevet befriet, fra politisk slaveri, er mange af dem stadig i uvidenhedens og syndens slaveri. Mange af dem er frygtelig nedbrudte. Er der intet advarselsbudskab der kan nå dem? Havde dem som har fået stort lys af Gud og mange anledninger gjort det arbejde som han ønsker dem at udrette, ville der i dag være landemærker overalt i den sydlige mark, — kirker, sanatorier og skoler. Mænd og kvinder fra alle klasser ville være kaldet til evangelisk gilde. VM7 222.1
Herren er bedrøvet ved elendigheden i sydstaterne. Kristus har grædt over synet af denne elendighed. Engle har bragt deres harpemusik til tavshed, når de har set på et folk der ikke kan hjælpe sig selv, på grund af deres tidligere slaveri. Og alligevel indser de mennesker, som Gud har lagt sandhedens fakkel, tændt fra det guddommelige alter, i hænderne på, ikke at de har fået pålagt at føre lyset frem til denne syndsmørke, mark. Der er dem som er vendt bort fra redningsarbejdet for de nedtrådte og nedbrudte og nægtet at hjælpe den hjælpeløse. Lad Kristi tjenere begynde på een gang at indløse deres forsømmelse, så den mørke plet på deres optegnelsespapir kan viskes ud. VM7 222.2
Den nuværende tilstand på sydmarkerne vanærer Forløseren. Men får det os til at tro at den opgave Kristus gav sine disciple da han pålagde dem at forkynde evangeliet for alle folk ikke kan fuldføres? Nej, nej. Kristus har kraft til at fuldføre sin opgave. Han er fuldt ud i stand til at gøre det arbejde han er blevet pålagt. I ørknen, bevæbnet med våbnet, “der står skrevet,” mødte og overvandt han de stærkeste fristelser som fjenden kunne føre imod ham. Han gav ordets kraft magt. Det er Guds folk som har svigtet. At hans ord ikke har den kraft over hjerter som det burde have, vises ved verdens nuværende tilstand. Men det er fordi mennesker har valgt ulydighed, ikke fordi ordet har mindre kraft. VM7 223.1