TANKER I FORBINDELSE MED BYGGERI
VM7 90.1
[Som Guds udvalgte folk kan vi ikke efterligne verdens vaner, formål, skikke eller moder. Vi har ikke nødig at følge verdens idealer og er ikke afhængige af ydre faktorer for at få fremgang. “Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.” Zak.4,6. Når Herren kan se, at tiden er inde, udruster han dem, som gør hans vilje, med kraft, så at de bliver i stand til at udøve en stærk indflydelse til det gode. De er afhængige af Gud og de skal aflægge regnskab over for ham med hensyn til, hvorledes de bruger de talenter, som han har betroet dem. De skal forstå, at de er Guds husholdere og at de skal søge at herliggøre hans navn. VM7 90.2
De, som har sat deres lid til Gud, vil få fremgang. De vil rette blikket imod Kristus i stedet for imod sig selv og det, som hører denne verden til, vil ikke have nogen magt over dem og kan ikke få dem til at opgive deres troskab. De vil indse, at udvortes pragt ikke giver styrke. Pomp og pragt giver ikke et sandt billede af det arbejde, som vi skal gøre som Guds udvalgte folk. De, som er ansat på vore sanatorier, skal være prydet af Kristi nåde. Dette vil give dem den største indflydelse til det gode. VM7 90.3
Når Gud henvender sig til os, mener han det alvorligt. Hans løfter er givet på betingelse af, at vi trofast gør hans vilje. Derfor skal han også være den første, den sidste og den bedste i enhver henseende, når vi bygger sanatorier. VM7 90.4
Alle, som er knyttet til Guds tjeneste, bør passe på, at de ikke ved deres forfængelighed får andre til at give efter for nydelsesyge og trangen til selvforherligelse. Gud ønsker ikke, at nogen af hans tjenere skal gå i gang med unødvendige, kostbare projekter, som bringer hans folk i stor gæld og derved berøver dem midler, som skulle benyttes til at drive Herrens værk. Så længe de mennesker, som påstår, at de tror på sandheden for denne tid, vandrer på Herrens vej og gør det, som er ret og rigtigt, har de lov til at vente, at Herren vil give dem fremgang. Men når de vælger at forlade den trange vej, bringer de ødelæggelse over sig selv og over dem, som søger råd hos dem. VM7 90.5
De, som har ledelsen, når der skal oprettes sanatorier, må give et godt eksempel. Selv om pengene er til stede, bør de ikke bruge mere end absolut nødvendigt. Herrens værk bør ledes således, at man tager hensyn til det fornødne i alle dele af hans vingård. Vi er alle medlemmer af een familie, børn af een Fader og vi må bruge Herrens indtægter på en sådan måde, at der tages hensyn til hans sags interesser over hele Jorden. Herren ser på alle dele af feltet og hans vingård skal dyrkes som et hele. VM7 91.1
Vi må ikke bruge alle de penge, som er i kassen, til nogle få områder, men arbejde for at opbygge værket mange steder. Vi skal føje nye distrikter til Herrens rige. Andre dele af hans vingård skal forsynes med hjælpemidler, som vil sætte deres præg på værket. Herren forbyder os at bruge selviske metoder i hans tjeneste. Han forbyder os at godtage planer, som vil berøve vor næste de hjælpemidler, som kan sætte deres præg på værket. Herren forbyder os at bruge selviske metoder i hans tjeneste. Han forbyder os at godtage planer, som vil berøve vor næste de hjælpemidler, som kan sætte ham i stand til at udføre sin del for at repræsentere sandheden. Vi skal elske vor næste som os selv. VM7 91.2
Vi skal også huske på, at vort arbejde skal være i overensstemmelse med vor tro. Vi tror, at Herren snart kommer og skal de bygninger, som vi opfører, ikke være et vidnesbyrd, som snart vil blive fortæret i den store brand? Vore penge betyder sjæle og de skal bruges til at gøre sådanne bekendt med sandheden, som lever under Guds fordømmelse på grund af synden. Lad os derfor lægge bånd på vore ærgerrige planer. Lad os vogte os for overdådighed eller mangel på økonomisk sans, så at Herrens kasse ikke skal blive tom og bygningsmændene ikke have midler til at udføre det arbejde, som er planlagt. VM7 91.3
Der er blevet brugt alt for mange penge på vore ældre institutioner. De, som har gjort det, har ment, at man ville sætte præg på virksomheden ved at bruge disse penge, men denne påstand er ingen undskyldning for at bruge for mange penge. VM7 92.1
Gud ønsker, at den ydmyge, sagtmodige og stille ånd, som prægede vor Mester, som er himmelens Majestæt og herlighedens Konge, altid skal præge vore institutioner. Man sætter sig ikke grundigt nok ind i Kristi første komme. Han kom for at være vort eksempel i alle ting. Hans liv var præget af streng selvopofrelse. Hvis vi følger hans eksempel, vil vi aldrig bruge midler, uden at det er nødvendigt. Vi bør aldrig stræbe efter ydre pragt. Lad alt, hvad vi viser frem, være af en sådan beskaffenhed, at sandhedens lys kan skinne gennem vore gode gerninger, så at Gud kan blive æret, ved at vi gør brug af de allerbedste metoder for at helbrede de syge og lindre de lidende. Vi sætter ikke præg på vort arbejde ved at investere i store bygninger, men ved at holde de religiøse principper i hævd og lægge ædle kristelige karakteregenskaber for dagen. VM7 92.2
Vi bør tage ved lære af de fejl, som er blevet begået, da vi byggede i fortiden, Vi bør lægge mærke til, hvor andre har taget fejl og gøre det bedre selv, i stedet for at begå de samme fejl. Efterhånden som værket skrider fremad, må vi tage hensyn til økonomien. Vi må ikke bruge penge, når det ikke er nødvendigt. Herren kommer snart og de summer, som vi bruger til bygninger, skal være i harmoni med vor tro. Vore midler skal bruges til at skaffe hyggelige værelser, sunde omgivelser og sund føde. VM7 92.3
Vore meninger om, hvordan vi skal bygge og udstyre vore institutioner, bør være præget af en sand, praktisk kundskab om, hvad det betyder at vandre ydmygt med Gud. Vi bør aldrig få den tanke, at det er nødvendigt at give det udseende af, at vi er rige. Vi må aldrig tro, at vi kan opnå fremgang, fordi noget tager sig godt ud. Dette er et bedrag. Hvis man nærer det ønske at give et indtryk, som ikke i alle henseender er i overensstemmelse med det arbejde, som Gud har givet os at udføre, et indtryk, som vi kun kan give ved at bruge en stor sum penge, bliver vi afhængige af en ubarmhjertig tyran. Dette problem er som en kræftsygdom, der æder sig ind i de ædlere organer. VM7 93.1
Mennesker med sund fornuft sætter større pris på bekvemmelighed end elegance og luksus. Man tager fejl, hvis man tror, at man vil få flere patienter og dermed flere penge, hvis man flotter sig. Men selv om man ville få et stort klientel ved at benytte en sådan fremgangsmåde, kunne vi ikke give vort samtykke til, at vore sanatorier blev udstyret i overensstemmelse med tidens overdådige krav. En kristelig indflydelse er for værdifuld til at blive ofret på denne måde. Alle omgivelserne på vore sanatorier, såvel indvendig som udvendig, må være i overensstemmelse med Kristi lære og må være et udtryk for vor tro. Alle grene af vort arbejde bør bære præg af en helliget dømmekraft og ikke af luksus og overdådighed. VM7 93.2
Det er ikke store, kostbare bygninger, flotte møbler, borde, som bugner af lækre retter, som vil skaffe vort arbejde, indflydelse og fremgang. Det, som gør den troende til en duft af liv til liv og gør det muligt for Gud at velsigne hans arbejde, er den tro, som er virksom ved kærlighed og lutrer sjælen ved at Helligånden virker på sind og hjerte. VM7 93.3
Gud kan tale til sit folk i dag og give dem visdom til at gøre hans vilje, på samme måde som han åbenbarede sig for sit folk i fortiden og gav dem visdom til at bygge tabernaklet. Da denne bygning blev opført, gav han en åbenbaring af sin magt og majestæt. De bygninger, som opføres i dag, skal også opføres til hans navns ære. Der skal vises trofasthed, bestandighed og hensigtsmæssighed overalt. VM7 93.4
De, som har fået til opgave at bygge et sanatorium, skal repræsentere sandheden ved at arbejde i Guds ånd og kærlighed. Ligesom Noa advarede verden, da han byggede arken, bliver der også holdt prædikener ved det trofaste arbejde, som udføres i dag for at oprette Herrens institutioner og menneskers hjerter vil blive overbevist og omvende sig. Arbejderne bør derfor være besjælet af det inderligste ønske om stadig at få hjælp af Kristus, for at det ikke skal være forgæves, at disse institutioner bliver oprettet. Mens byggeriet står på, bør de huske, at ligesom Gud i Noahs og Moses dage gav besked om alle detaljer ved bygningen af arken og tabernaklet, lægger han også i dag mærke til, hvordan arbejdet bliver gjort på hans institutioner. Vi bør huske på, at den store Bygmester har til hensigt at lede sit værk ved sit ord, ved sin Ånd og ved sit forsyn. De bør tage tid til at bede ham om råd. Bøn og hellig lovsang bør stige op som en vellugtende røgelse. Alle bør indse deres fuldstændige afhængighed af Gud. De bør huske på, at de er i færd med at bygge en institution, hvor der skal udføres et arbejde, som har evige følger og at de skal være Guds medarbejdere, mens de udfører denne opgave. “Se hen til Jesus!” bør altid være vort motto. Forsikringen lyder: “Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit øje på dig.” Sl. 32,8. Vejl f menigh bd. 3 side 100-103] VM7 94.1