I YDMYGHED OG TRO
[Jeg har fået særlig vejledning for Guds folk, fordi farefulde tider er over os. Vold og ødelæggelse tiltager i verden. Menneskemagt er ved at tage overhånd i menigheden. De, som er blevet valgt til at varetage betroede stillinger, tænker, at det er deres forret at herske. VM9 270.1
Mænd, som Gud kalder til betydningsfulde stillinger i sit værk skal udvikle en ydmyg afhængighed af ham. De skal ikke søge at samle sig for megen autoritet, for Gud har ikke kaldet dem til at herske, men til at lægge planer og rådføre sig med deres medarbejdere. Enhver arbejder uden undtagelse skal underkaste sig Guds krav og anvisninger. VM9 270.2