Enhver virkelig omvendt sjæl kan sige: “Jeg er kun et lille barn, men jeg er Guds barn.” Det kostede en uendelig pris et genoprette den menneskelige families banekår hos Gud. I begyndelsen skabte Gud mennesket i sit billede. Vore første forældre lyttede til fristerens stemme og overgav sig til Satans magt, men mennesket blev ikke overladt til følgerne af det onde, de selv havde valgt. Løftet om en Forløser blev givet. “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd. Den skal knuse dit hoved og du skal hugge den i hælen.” 1.Mos 3,15. Før de hørte om torne og tidsler, om den sorg og det slid, der nu måtte blive deres del, eller om det støv, hvortil de måtte vende tilbage, hørte de de ord, som ikke kunne undgå at give dem håb. Alt det, som var tabt ved at give efter for Satan, kunne genvindes gennem Kristus. VM9 283.2
Guds Søn blev givet for at genløse menneskeslægten — med en uendelig lidelse — den syndfri for de syndige. Således blev prisen betalt, som kan løskøbe den menneskelige familie fra ødelæggerens magt og genopbygge Guds billede i dem. De, som antager den frelse som er bragt til dem i Kristus, vil ydmyge sig selv for Gud, som hans små børn. VM9 283.3
Gud ønsker, at hans børn skal bede om de ting, som vil sætte ham i stand til at åbenbare sin nåde gennem dem til verden. Han ønsker, de skal søge råd hos ham og anerkende hans magt. Kristus lægger kærlighedens krav på alle dem, han har givet sit liv for. De må adlyde hans vilje, hvis de vil have del i den glæde, der venter på alle, som genspejler hans karakter her. Det er godt for os at føle vor svaghed, for da vil vi søge den styrke og visdom, som Faderen fryder sig over at give til sine børn i deres daglige kamp imod ondskabens magter. VM9 284.1
Medens undervisning, træning og råd fra sådanne, som har erfaring er af betydning, skal arbejderne lære, at de skal ikke helt være afhængige af noget menneskes tanker. Som Guds frie redskaber, bør de bede om visdom fra ham. Når eleven afhænger helt af andres tanker og følger deres planer og ikke går videre, da ser han kun gennem den mands øjne og er da kun et ekko af en anden. Vejl f menigh bd 3 side 374-376] VM9 284.2