Blandt bekendende kristne er der i dag en frygtelig mangel på den sympati, man burde have for ufrelste sjæle. Medmindre vore hjerter banker som Kristi hjerte, hvorledes skal vi da kunne forstå, hvor helligt og betydningsfuldt det arbejde er, som vi er kaldet med ordene: “Våger over... sjæle som de, der engang skal gøre regnskab”? Vi taler om kristen mission. Vore stemmer høres, men føler vi Kristi ømme længsel efter sjæle? Vejl f menigh bd 3 side272-273] VM9 45.1
Frelseren var en utrættelig arbejder. Han målte ikke sit arbejde i timer. Hans tid, hans hjerte, hans styrke, blev givet til at arbejde for menneskehedens bedste. Hele dage blev helliget til arbejde og hele nætter bliv brugt i bøn, så han kunne få styrke til at møde den listige fjende i alle hans bedrageriske gerninger og være styrket til at gøre sit arbejde med at opløfte og genoprette menneskeheden. VM9 45.2
Det menneske som elsker Gud måler ikke sit arbejde med et ottetimers system. Han arbejder i alle timer og er aldrig væk fra pligten. Han har jo anledninger han gør godt i. Overalt, til alle tider og på alle steder, vinder han anledning til at gøre godt. Han fører vellugten med sig hvor han end går. En sund atmosfære omgiver hans sjæl. Skønheden i hans ordentlige liv og gudfrygtige omvendelse indgyder tro og håb og mod i andre. VM9 45.3
Det er hjerte-misionnærere der behøves. Stødvise bestræbelser vil kun gøre lidt godt. Vi må fastholde opmærksomheden. Vi må være dybsindige i iveren. VM9 46.1
Ved pågående krigsførelse, midt i modstand, fare, tab og menneskelig lidelse skal sjælevindende arbejde føres frem. Ved et bestemt slag, hvor en af frontregimenterne blev slået tilbage af fjendens horder, stod bannerføren på sin plads idet tropperne trak sig tilbage. Lederen råbte til ham for at få banneret tilbage, men bannerførerens svar var: “Få mændene op til banneret!” Dette er den opgave der påhviler enhver trofast norm?bærer — at bringe folk op til banneret. Herren forlanger helhjertethed. Vi ved alle at mange bekendende kristnes synd er at de mangler tapperhed og styrke til at bringe sig selv og dem som er knyttet til dem op til normens standard. VM9 46.2
[Fra alle lande lyder det markedoniske kald: “Kom over... og hjælpe os!” Gud har åbnet vejen for os og hvis menneskelige redskaber blot ville samarbejde med de guddommelige, ville mange, mange sjæle blive vundet for sandheden. Men Herrens bekendende folk har sovet over dette tildelte arbejde og mange steder ligger det fremdeles forholdsvis urørt. Gud har sendt budskab efter budskab for at vække vort folk til at gøre noget og gøre det nu. Men på spørgsmålet: “Hvem skal jeg sende?” er der kun få, der har svaret: “Her er jeg, send mig!” Es. 6,8. VM9 46.3
Når træghedens og dovenskabens skændsel engang bliver fjernet fra menigheden, vil Herrens Ånd blive nådigt åbenbaret. Guddommelig kraft vil komme til syne. Menigheden vil komme til at se Hærskarens Herres guddommelige værk. Sandhedens lys vil skinne med klare, kraftige stråler og mange sjæle vil, ligesom i apostlenes dage, vende sig fra vildfarelse til sandhed. Jorden vil blive oplyst af Herrens herlighed. VM9 46.4
Himmelens engle har længe ventet på de menneskelige redskaber — menighedens medlemmer — for at samarbejde med dem i det store arbejde, der skal gøres. De venter på dig. Virkefeltet er så stort og planen så omfattende, at ethvert helliggjort hjerte vil blive drevet til at tjene som et instrument for guddommelig kraft. VM9 46.5
På samme tid vil der være en kraft i virksomhed nedefra. Medens Guds nådes redskaber arbejder gennem helligede mennesker, sætter Satan sine redskaber i gang, idet han underlægger sig alle der vil lade ham herske over sig. Der vil blive mange herrer og mange guder. Råbet vil lyde: “Se, her er Kristus!” og: “Se, der er han!” Satans listige planer vil overalt virke med den hensigt at bortlede mænds og kvinders opmærksomhed fra øjeblikkets pligter. Der vil ske tegn og undere. Men troens øje vil i alle disse ting kunne se varsler om den herlige og højtidelige fremtid og den sejr, der venter Guds folk. VM9 47.1
Arbejd, oh, arbejd og hav evigheden for øje! Husk, at enhver kraft og evne må være helligjort. Et stort arbejde skal udføres. Lad denne bøn opstige fra læber, der er uden svig: “Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit ansigt lyse over os,... for at din vej må kendes på jorden, din frelse blandt alle folk.” Sl.67,1-2. VM9 47.2
De, som forstår, selv i begrænset omfang, hvad genløsningen betyder for dem og deres medmennesker, vil vandre i tro og til en vis grad indse menneskehedens umådelige behov. Deres hjerte vil bevæges af medlidenhed, når de ser den omfattende nød i verden — nøden hos de skarer, der lider under mangel på mad og klæder og den moralske nød hos tusinder, der opholder sig i skyggen af en skæbne så frygtelig, at fysiske lidelser blegner, som var de intet i sammenligning med den. VM9 47.3
Menighedsmedlemmerne bør huske, at den kendsgerning, at deres navne er indskrevet i menighedens bøger, ikke vil frelse dem. De må vise, at de er antaget af Gud som arbejdere, der ikke behøver at skamme sig. Dag for dag skal de opbygge deres karakter i overensstemmelse med Kristi anvisning. De skal blive i ham, idet de stadig øver tro på ham. Således vil de vokse op til fuldmodne mænd og kvinder i Kristus — sunde, glade og taknemmelige kristne, som Gud leder til et stadigt klarere og klarere lys. Hvis dette ikke bliver deres erfaring, vil de være imellem dem, hvis stemmer en dag vil løfte sig i den bitre klage: “Høsten er forbi, sommeren er endt og min sjæl er ikke frelst! Hvorfor flygtede jeg ikke til borgen for at søge lys? Hvorfor har jeg drevet spøg med min sjæls frelse og foragtet Nådens Ånd?” VM9 48.1
“Nær er Herrens dag, den store, den er nær og kommer hastigt.” Zef. 1,14. Lad os have evangeliets sko på vore fødder, rede til at marchere med et øjebliks varsel. Hver time, hvert minut, er dyrebar. Vi har ikke tid til at tilfredsstille selvet. Overalt omkring os omkommer sjæle i synd. Hver dag er der noget at gøre for vore Herre og Mester. Hver dag skal vi vise sjæle hen til Guds Lam, som bærer verdens synd. VM9 48.2
“Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.” Matt. 24,44. Bekend alle synder, får du lægger dig til hvile om aftnen, således gjorde vi i 1844, da vi ventede at møde vor Herre og nu er denne store begivenhed nærmere, end da vi først kom til troen. Vær I altid rede om aftnen og ved middagstid, for at I, når råbet lyder: “Se, brudgommen er der, gå ham i måde!” kan gå ud for at møde ham med jeres lamper gjort i stand og brændende, skønt I netop er blevet vækket af søvne. Vejl f menigh bd 3 side 273-275] VM9 48.3