Siden overværede vi flere lejrmøder og større møder blandt menighederne, hvor prædikanterne omtalte tidens farer og vigtigheden af, at vi tog fat på virksomheden med udbredelsen af vor litteratur. Som svar på denne deres henstilling kom søskende frem og købte mange bøger. Nogle købte få, andre købte et stort antal. De fleste betalte med det samme, enkelte fik det ordnet så, at de kunne betale senere. VM9 71.3
Da bøgerne blev solgt billigt (Prisen på en del var nemlig nedsat for anledningen), blev mange solgt også en del til udenforstående. De sagde: “Disse bøger indeholder måske en budskab til os. Folk her er villige til at opofre noget, for at vi kan skaffe os dem og vi kan købe dem til os selv og vore venner.” VM9 72.1
Men enkelte af vore egne var misfornøjet. En sagde: “Der må sættes en stopper for denne virksomhed, ellers vil vor forretning blive ødelagt.” Da en bror bar sine bøger bort, lagde en kolportør hånden på hans skulder og sagde: “Hvad skal du gøre med så mange bøger?” Netop da hørte jeg vor rådgiver sige: “Forbyd dem ikke. Dette er en gerning, som må gøres. Verdens ende er nær. Meget af den tid, vi burde have benyttet til udbredelsen af disse bøger, er helt forspildt. Sælg dem overalt. Lad dem blive spredt som løvet om høsten. Denne gerning må ikke hindres af nogen, men fortsætte. Sjæle dør uden kendskab til Kristus. Lad dem få at høre budskabet om hans genkomst i himmelens skyer.” VM9 72.2
En del af arbejderne vedblev dog at se bekymret ud. En klynkede og sagde: “Disse brødre gør vor forlagsvirksomhed uret ved at købe disse bøger til nedsat pris; og desuden berøver de os en del af de indtægter, hvorved vi kan holde arbejdet gående” Røsten svarede: “Du lider intet tab. De arbejdere, som køber bøger til nedsatte priser, kunne vanskelig sælge dem, hvis dette såkaldte offer ikke blev gjort. Mange køber nu til sine venner såvel som til sig selv, som under andre omstændigheder ikke ville tænke på at gøre det.” VM9 72.3