Sydstaterne må have den nærværende sandheds lys. Sig ikke: “Vore trykkerier og vore menigheder behøver mere hjælp. Vi behøver alle de midler, vi kan få, til at videreføre det arbejde, vi har påtaget os.” Den ene efter den anden har lukket døren for visse gene af missionsarbejdet af frygt for, at dette arbejde vil kræve midler, som de ønskede til andre foretagender. Mine brødre, I behøver mere af Kristi Ånd. Løft jeres banner højere op, så vil de, der nylig er blevet omvendt til sandheden, forstå, at de har et arbejde at udføre. På denne måde vil midlerne til at føre arbejdet videre stadig blive forøget. VM9 100.2
Kan vi forvente, at byernes indbyggere skal komme til os og sige: “Hvis I vil komme og prædike for os, vil vi hjælpe jer med at gøre det og det”? Hvad kender de til vort budskab? Lad os gøre vort for at advare disse mennesker, som står i fare for at omkomme uden at være advaret og frelst. Herren ønsker, at vi skal lede vort lys skinne således for menneskene, at hans Helligånd, kan bringe sandheden til de, der af et oprigtigt hjerte søger ham. VM9 100.3
Medens vi udfører dette arbejde, vil vi opdage at midler strømmer ind i vore forrådskammre og at vi vil få en kapital, med hvilken vi kan udføre et stadig større og mere vidtrækkende arbejde. Velhavende mennesker vil modtage sandheden og give af deres midler for at fremme Guds værk. Jeg er blevet undervist om at der er mange midler i de byer, hvor vi endnu ikke arbejder. Gud har interesserede mennesker der. Gå til dem og undervis dem således som Kristus underviste. Giv dem sandheden. De vil tage imod den. Lige så sikkert som oprigtige sjæle vil blive omvendt, vil deres midler blive helliget til Herrens tjeneste og vi vil få en forøgelse af vore hjælpemidler at se. VM9 100.4
Oh, om vi kunne se disse byers behov, således som Gud ser dem! I en tid som denne bør alle hænder være beskæftigede. Herren kommer, enden, er nær og kommer hastigt. Om kort tid vil vi ikke længere kunne arbejde under frie forhold, som vi har nu. Frygtelige begivenheder er forestående og hvad vi gør, må vi gøre hurtigt. VM9 101.1