I arbejdet for at vinde sjæle må Herrens sendebud ikke efterligne verdens metoder. Ved møderne må de ikke stole på verdslige sangere og sceneriske fremvisninger til at vække interesse. Hvorledes kan man vente at de, som slet ingen interesse har for Guds ord og som aldrig har læst skriften med ønsket om at lære sandheden at kende, skal kunne synge med forstand og være påvirket af Guds Ånd? Hvorledes kan de fatte ordets betydning i åndelige sange? Hvorledes kan det himmelske kor stemme i med en musik, som blot er en tom form? VM9 143.2
En formel gudstjeneste medfører onder, man ikke kan dømme for strengt; men ingen formår at skildre den glæde og velsignelse, der følger med en sand gudsdyrkelse. Når vi synger i ånden og med forstanden, stemmer de himmelske sangere i med og tager del i vore takkesange. Han, som har udrustet os med de evner, der dygtiggør os til at blive Guds medarbejdere, venter af os, at vi skal indøve vore stemmer således, at vi kan tale og synge, så alle kan forstå os. Det er ikke en skrigene sang, det kommer an på, men klar tone, tydelig udtalelse af ordene og stødhed i stemmen. Lad alle tage sig til at indøve stemmen, så de kan synge til Guds pris med klare bløde toner og ikke med den skurrende eller skrigende stemme, som er så ubehagelig at høre på. Evnen til at synge er en Guds gave; lad den blive brugt til hans ære. VM9 143.3
Lad visse personer blive udset til at deltage i sangen under møderne. Og lad den blive akkompagneret med musikinstrumenter i øvede spillers hænder. Vi bør ikke sætte os imod brugen af musikinstrumenter i vor virksomhed. Denne del af gudstjenesten må foregå sømmelig og med orden; thi i sangen priser man Gud. VM9 144.1
Dog er det ikke bare nogle få, som altid skal synge. Så ofte som det lader sig gøre, bør man lade hele forsamlingen synge med. VM9 144.2