Hvis vi kunne have fordel af at tilfredsstille ønsket om at spise kød, ville jeg ikke give jer denne opfordring; men det ved jeg, at vi ikke kan. Det er skadeligt for det legemlige velvære at spise kød og vi bør lære at klare os uden det. De, som lever under forhold, hvor det er muligt at få en vegetarisk kost, men som vælger, hvad de foretrækker i denne sag og spiser og drikker, som de har lyst, vil gradvist blive ligegyldige med den vejledning, Herren har givet angående andre sider af denne nærværende sandhed og vil miste deres forståelse for, hvad der er sandt. De vil med sikkerhed komme til at høste, hvad de har sået. VM9 156.3
Jeg er blevet undervist om, at der ikke skal serveres kold mad, man ved er usund, for eleverne ved vore skoler. Der bør ikke sættes noget på bordene, der tjener til at opmuntre et ønske om stimulanser. Jeg appellerer til gamle, unge og midaldrende. Fornægt jeres trang til de ting, som gør jer fortræd. Tjen Herren ved at ofre. VM9 157.1
Lad børnene tage del i denne gerning med forstand. Vi er alle medlemmer af Herren familie og Herren vil, at hans børn, unge og gamle, skal bestemme sig til at fornægte appetitten og spare de midler sammen, der er nødvendige til at opføre mødelokaler og underholde missionærerne. VM9 157.2
Det er blevet mig pålagt at sige til forældrene: Stil jer med sjæl og ånd på Herren side i dette spørgsmål. Vi har i denne prøvetid brug for altid at huske, at vi bliver prøvet foran universets Herre. Vil I ikke opgive de nydelser, der skader? Bekendende ord er billige. Lad jeres selvfornægtende handlinger bevise, at I vil adlyde de krav, Gud stiller sit ejendomsfolk. Læg derefter en del af de midler, I sparer ved jeres selvfornægtende handlinger, ind i forrådskammeret, så vil der være det, Guds værk skal videreføres med. VM9 157.3
Der er mange, som føler, at de ikke kan klare sig uden kød, men hvis de ville stille sig på Herrens side fast besluttede på at gå den vej, han leder dem, ville de få styrke og visdom ligesom Daniel og hans venner. De ville få at se, at Herren ville give dem en sund dømmekraft, mange ville blive overraskede ved at se, hvor meget der kunne spare sammen til Guds sag ved at vise selvfornægtelse. De små beløb, der spares ved opofrende gerninger, vil gøre mere for at opbygge Guds værk, end større gaver, der ikke har kostet nogen selvfornægtelse, vil udrette. VM9 157.4
syvende-dags adventisterne har med skæbnesvangre sandheder at gøre. For mere end fyrre år siden gav Herren os særligt lys over helsereformen, men hvorledes vandrer vi i det lys? Hvor er der mange, der har nægtet at leve i overensstemmelse med Guds råd! Som et folk bør vi gøre fremgang i forhold til det lys, vi har modtaget. Det er vor pligt at forstå og respektere helsereformens principper. Når det gælder afholdenhed, bør vi være forud for alle andre mennesker og alligevel er der iblandt os velinformerede menighedsmedlemmer, ja endog forkyndere af evangeliet, som kun viser ringe respekt for det lys, Gud har givet angående dette emne. De spiser, som de har lyst og arbejder, som de har lyst. VM9 158.1
Lærere og ledere i vort værk bør med fasthed indtage deres standpunkt på Bibelens grund med hensyn til helsereformen og give et tydeligt vidnesbyrd til dem, som tror, vi lever i de sidste dage af denne verdens historie. Der må trækkes en tydelig skillelinje mellem dem, der tjener Gud og dem, der tjener sig selv. VM9 158.2
Det er blevet vist mig, at de principper, der blevet givet os i budskabets første tid, er lige så betydningsfulde og bør iagttages lige så samvittighedsfuldt i dag som dengang. Der er nogle, som aldrig har fulgt det lys, der er givet i kostspørgsmålet. Det er på tide at tage lyset frem fra skæppen og lade det skinne med tydelige, klare stråler. VM9 158.3
Principperne for en sund levevis betyder meget for os som enkeltpersoner og som et folk. Da budskabet om helsereformen første gang kom vil til mig, var jeg svag og skrøbelig og led af hyppige besvimelsesanfald. Jeg bønfaldt Gud om hjælp og han fremholdt helsereformens store emne for mig. Han oplyste mig om at de der holder hans bud, må bringes i et helligt forhold til ham og at de ved at vise afholdenhed i mad og drikke, kan holde sind og legeme i den gunstigste tilstand til tjeneste. Dette lys har været til stor velsignelse for mig. Jeg indtog mit standpunkt som helsereformator, idet jeg vidste, at Herren ville styrke mig. Trods min alder har jeg et bedre helbred i dag, en jeg havde i mine yngre år. VM9 158.4
Nogle har sagt, at jeg ikke har fulgt helsereformens principper, således som jeg har forsvaret dem med min pen; men jeg kan sige, at jeg har været en trofast helsereformator. De, der har været medlemmer af min familie, ved, at det er sandt. VM9 159.1