MENIGHEDSSKOLER
Menighedsskolernes arbejde
VM6 193 .1
[Menigheden har en særskilt gerning at udføre med at undervise og oplære sine børn, så de ikke i deres skolegang eller i noget andet selskab bliver påvirket af dem, der har fordærvelige vaner. Verden er fuld af uretfærdighed og ringeagt for Guds krav. Byerne er blevet ligesom Sodoma og vore børn er daglig udsatte for mange onder. De, der går i de offentlige skoler, omgås tit andre, som har været mere forsømte end de selv, sådanne, som med undtagelse af den tid de tilbringer i skolen, er overladt til at få deres opdragelse på gaden. De unge hjerter er let modtagelige for indtryk og medmindre deres omgivelser er af den rette slags, vil Satan bruge disse forsømte børn til at påvirke dem, der får en mere omhyggelig opdragelse. Inden forældre, der holder sabbatten, ved noget om, hvad ondt der sker, kan der således læres dårlige ting og deres små børns sjæle fordærves. VM6 193 .2
De protestantiske kirkesamfumd har antaget den falske sabbat, som er pavedømmets barn og ophøjet den over Guds hellige dag, som han har indviet. Det er vor opgave at gøre det klart for vore børn, at den første dag i ugen ikke er den sande sabbat og at dens fejring er en klar modsigelse af Guds lov, når vi har fået lys med hensyn til, hvilken dag er den sande sabbat. Bibringer lærerne i folkeskolerne vore børn opfattelser, som stemmer med Guds ord? Bliver synd fremstillet som noget, der er anstødeligt for Gud? Bliver lydighed mod alle Guds bud fremholdt som begyndelsen til al visdom? Vi sender vore børn til sabbatsskolen, for at de kan få undervisning om sandheden og når de så går i den daglige skoleklasse, får de lektier at lære, som indeholder usandhed. Dette forvirrer deres sind og bør ikke forekomme; for hvis de unge bibringes begreber, som er en forvanskning af sandheden, hvordan skal så indflydelsen af denne undervisning kunne modvirkes? VM6 193 .3
Kan vi forundres over, at nogle af de unge iblandt os under sådanne forhold ikke værdsætter kristelige fortrin? Kan vi undres over, at de bliver ledet ind i fristelse? kan det undre os, at de, forsømte, som de har været, benytter deres energi til fornøjelser, som ikke tjener til deres gavn og at deres kristne forsætter svækkes og deres åndelige liv formørkes? Sindet bliver af samme karakter som de ting, det fyldes med og høsten bliver af samme natur som udsæden. Er ikke disse kendsgerninger nok til at vise nødvendigheden af at overvåge de unges uddannelse fra de tidligste år? Ville det ikke være bedre for de unge at vokse op i en vis grad af uvidenhed med hensyn til, hvad man i almindelighed forstår ved uddannelse, end at de skulle blive ligegyldige angående Guds sandhed? VM6 194.1