Mange familier, som af hensyn til deres børns uddannelse flytter til steder, hvor vore store skoler findes, ville gøre Mesteren en bedre tjeneste ved at forblive, hvor de er. De skulle opmuntre den menighed, hvor de er medlemmer, til at oprette en menighedsskole, hvor børnene inden for deres kreds kunne få en alsidig, praktisk kristelig uddannelse. Det ville være uendelig meget bedre for deres børn, for dem selv og for Guds sag, om de ville blive i de mindre menigheder, hvor man behøver deres hjælp, i stedet for at flytte til de større menigheder, hvor der foreligger en stadig fristelse til at henfalde til åndelig uvirksomhed, fordi der ikke er behov for dem. VM6 198.1
Hvor som helst der er nogle få, som holder sabbatten, skulle forældrene slutte sig sammen om oprettelsen af en skole, hvor deres børn og unge kan få undervisning. De bør ansætte en kristen lærer, der som en gudhengiven missionær vil oplære børnene på en sådan måde, at de ledes til at blive missionsarbejdere. Lad der blive ansat lærere, som vil give en grundig undervisning i de almindelige fag, idet man gør bibelen til grundlaget og livet i alt studium. Forældre bør omgøre sig med rustningen og ved eget eksempel lære børnene at blive missionsarbejdere. De bør arbejde, medens det er dag; for “der kommer en nat, da ingen kan arbejde”. Joh. 9,4. Hvis de vil gøre uegennyttige anstrengelser og med udholdenhed lære deres børn at bære ansvar, vil Herren samarbejde med dem. VM6 198.2
Nogle familier, som holder sabbatten, bor alene, eller de bor langt borte fra andre, der har samme tro. Disse har undertiden sendt deres børn til vore kostskoler, hvor de har høstet udbytte og hvorfra de er vendt tilbage og er blevet til velsignelse i deres eget hjem. Men nogle kan ikke sende deres børn bort fra hjemmet for at få uddannelse. I sådanne tilfælde bør forældrene ansætte en eksemplarisk kristelig lærer, der vil betragte det som en glæde at virke for Mesteren i hvilken som helst stilling og være villig til at opdyrke hvilken som helst del af Herrens vingård. Fædre og mødre bør samarbejde med læreren og virke alvorligt for deres børns omvendelse. Lad dem bestræbe sig for at holde den åndelige interesse i hjemmet levende og sund og for at opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning. Lad dem anvende lidt tid hver dag til studium og til at være elever sammen med deres børn. Således kan de gøre undervisningstimen til en fornøjelig og gavnlig stund og de vil få større tillid til denne fremgangsmåde i forsøget på at frelse deres børn. Forældrene vil finde, at deres egen udvikling vil foregå hurtigere, efter som de lærer at virke for deres børn. Idet de således arbejder på en beskeden måde, vil vantro forsvinde. Tro og aktivitet vil give forvisning og tilfredshed, som vil tiltage dag for dag, når de jager efter at kende Herren og at forkynde ham. Deres bønner vil blive alvorlige, fordi de vil have noget bestemt at bede om. VM6 198.3
I nogle lande er forældrene ifølge lov tvunget til at sende deres børn i skole. På steder, hvor der er en menighed, bør der i sådanne lande oprettes skoler, selv om der ikke er mere end seks børn, som kan deltage. Arbejd, som om det gjaldt jeres liv, for at redde børnene fra at drukne i de besmittede, fordærvelige indflydelser i verden. VM6 199.1
Vi står langt tilbage med hensyn til vor pligt i denne vigtige sag. På mange steder burde skoler have været i gang for flere år siden. På mange pladser ville sandheden på denne måde have haft repræsentanter, som ville have sat præg på Herrens værk. Hellere end at samle så mange store bygninger på nogle få steder, burde man have oprettet skoler på mange steder. VM6 199.2
Lad disse skoler blive påbegyndt under en forstandig ledelse, således at børnene og de unge kan uddannes i deres egne menigheder. Det er en stor forsyndelse mod Gud, at der har været så megen forsømmelighed på dette område, når Herren så rigeligt har givet os hjælpemidler til at virke med. Men selv om vi tidligere ikke har gjort, hvad vi kunne have gjort for de unge og for børnene, lad os nu vende om og indhente det forsømte. Herren siger: “Er eders synder som skarlagen, skal de blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde landets goder.” Es. 1,18-19. VM6 200.1