De samme principper, som vil bringe fremgang og velsignelse til vore missionsskoler og colleger, hvis de bliver overholdt, bør være rådende i vore planer og vort arbejde for menighedsskolerne. Lad alle tage del i udgifterne. Lad menigheden sørge for, at de, der burde nyde dens fordele, optages i skolen. Fattige familier bør hjælpes. Vi kan ikke kalde os sande missionærer, hvis vi forsømmer dem, som bor lige ved vor dør, som befinder sig i den mest kritiske alder og som behøver vor bistand for at kunne tilegne sig den kundskab og erfaring, der vil gøre dem skikkede til Guds tjeneste. VM6 216.5
Herren ønsker, at der gøres ufortrødne anstrengelser for vore børns uddannelse. Sand missionsgerning udført af lærere, som daglig bliver undervist af Gud, ville bringe mange glæde til kundskab om sandheden, som den er i Jesus; og børn, der således oplæres, vil meddele andre det lys og den kundskab, de får. Skal menighedens medlemmer yde midler til fremme af Kristi sag blandt andre og overlade deres egne børn til Satans gerning og tjeneste? VM6 217.1
Eftersom menighedsskoler oprettes, vil Guds folk finde, at de selv opnår en værdifuld opdragelse ved at lære, hvordan man skal lede skolen på en god økonomisk basis. Hvis dette ikke lader sig gøre, så luk skolen, indtil der ved Guds hjælp findes planer, så den kan holdes gående, uden at gældens skamplet hviler på den. Mænd med finansiel indsigt bør gennemgå regnskaberne en, to eller tre gange årlig for at forvisse sig om skolens sande stilling og sørge for, at store udgifter, der vil føre til stiftelse af gæld, ikke forekommer. Vi bør sky gæld, som vi ville sky pesten. VM6 217.2
Mange af vore unge, der ønsker at få en uddannelse, føler sig for ubekymrede med hensyn til at komme i gæld. De betragter boglige studier som det væsentlige middel til uddannelse. De indser ikke værdien af en praktisk forretningsuddannelse og nøjes med at gennemgå flerårige studier ved hjælp af andres midler i stedet for selv at arbejde sig frem. De skænker ikke udfaldet af dette en kritisk overvejelse. De tænker ikke fra årsag til virkning. VM6 217.3
Følgen af en sådan fremgangsmåde er ofte en uligevægtig udvikling af åndsevnerne. Eleven forstår ikke de svage punkter i sin karakter; han indser ikke sine egne mangler. Ved at lide på andre, går han glip af en praktisk livserfaring, som det vil falde ham vanskeligt at indhente. Han lærer ikke selvhjælp. Han lærer ikke at øve tro. Sand tro vil sætte sjælen i stand til at stige op fra en ufuldkommen, uudviklet tilstand til forståelse af, hvad sand visdom er. Hvis eleverne vil lade hjernen hånd og muskler få en ligelig udvikling, vil de være bedre i stand til at studere og bedre skikkede til at kæmpe med livets realiteter. Men følger de deres egne urigtige begreber om, hvad der udgør en sand uddannelse, vil de ikke opnå at blive selvstændige, alsidige mænd og kvinder. Vejl f menigh bd. 2 side 372-391] VM6 218.1
“Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!” Ordsp.3,13?18. VM6 218.2