I omsorgen for børn bør vi ikke handle ud fra pligtens standpunkt alene, men af kærlighed, fordi Kristus døde for deres frelse. Kristus har købt disse sjæle, der behøver vor omsorg og han venter, at vi skal elske dem, ligesom han har elsket os i vore synder og vor genstridighed. Kærlighed er det middel, hvorigennem Gud virker for at drage hjerterne til sig; for “Gud er kærlighed“: I ethvert barmhjertighedens foretagende er denne det eneste princip, der har virkende kraft; det menneskelige må forene sig med den guddommelige. VM6 283.2
Dette arbejde for andre vil kræve bestræbelse, selvfornægtelse og selvopofrelse. Men hvad betyder den lille opofrelse, vi kan gøre, i sammenligning med den opofrelse, Gud har gjort for os ved at give sin enbårne Søn? VM6 283.3
Gud meddeler os sin velsignelse, for at vi må kunne meddele til andre. Når vi beder ham om vort daglige brød, skuer han ind i vore hjerter for at se om vi vil dele det med dem, som er mere trængende, end vi er. Når vi beder: “Gud, vær mig synder nådig,” giver han agt for at se, om vi vil vise medlidenhed med dem, vi omgås. Dette er det synlige bevis på vor forbindelse med Gud, at vi er barmhjertige, ligesom vor Fader i himmelen er barmhjertig. VM6 283.4
Gud er stadig i færd med at give; og til hvem er det, han skænker sine gaver? Til dem, der har en fejlfri karakter? “Han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige.” Matt. 5,45. Trods menneskets syndighed og til trods for, at vi ofte bedrøver Kristi hjerte og viser os i højeste grad uværdige, bortviser han os dog ikke, når vi beder om hans tilgivelse. Hans kærlighed tildeles os uforskyldt og han byder os: Elsk hinanden, ligesom jeg har elsket jer! Joh. 13,34. VM6 284.1
Brødre og søstre, jeg beder jer om at overveje denne sag nøje Betænk de faderløses og moderløses trang. Rører det ikke jeres hjerter, når I er vidne til deres lidelser? Se, om der ikke kan gøres noget for at forsørge disse hjælpeløse børn. Giv disse hjemløse et hjem, så vidt som det står i jeres magt. Lad enhver være parat til at gøre sit til at fremme dette arbejde. Herren sagde til Peter: “Vogt mine lam!” Joh. 21,15. Denne befaling gælder os og ved at åbne vore hjem for de forældreløse bidrager vi til dens opfylder. Lad ikke Jesus blive skuffet over jer. VM6 284.2
Tag disse børn og fremstil dem for Gud som et vellugtende offer. Bed om hans velsignelse over dem og oplær og tildan så i overensstemmelse med Kristi befaling. Vil vort folk tage imod dette hellige hverv? Skal de, for hvem Kristus døde, overlades til at måtte lide på grund af vor overfladiske Gudsfrygt og vor verdslige higen og til at vandre på forkerte stier? VM6 284.3
Guds ord indeholder rigelig undervisning om, hvordan vi skal behandle enken, de faderløse og de trængende, lidende fattige. Hvis alle ville følge denne undervisning, ville enkens hjerte synge af fryd: små sultne børn ville blive mættet; de nøgne ville få klæder og de, der er ved at gå til grunde, ville oplives. Himmelske væsener er tilskuere og når vi, gennemtrængte af nidkærhed for Kristi ære, stiller os på Guds forsyns vej, vil disse himmelske væsener meddele os en ny åndelig kraft, således at vi vil være i stand til at bekæmpe vanskeligheder og overvinde hindringer. VM6 284.4
Og hvilken velsignelse vil arbejderne ikke få som løn! For mange, der nu er dorske og egoistiske og optaget af sig selv, ville det være som liv af døde. Der ville ske en genopvækkelse af himmelsk godgørenhed og visdom og nidkærhed iblandt os. VM6 285.1