Go to full page →

Forenede bestræbelser I kolportage VM6 326

FORENEDE BESTRÆBELSER I KOLPORTAGE
VM6 326 .1

[Der bør være fuldkommen enighed mellem de forskellige arbejdere, der sælger vore bøger, som skal oplyse hele verden. Overalt hvor kolportørarbejdet foregår blandt vort folk, bør både sundhedsbøger og religiøse bøger udbredes sammen som dele af et forenet hele. Forholdet mellem religiøse bøger og sundhedsbøger er blevet fremstillet for mig ved billedet af islæt og rendegarn i en væv, der fremstiller et smukt mønster og et fuldkomment stykke arbejde. VM6 326 .2

I fortiden er sundhedsbøgerne ikke blevet varetaget med den interesse, som deres betydning kræver. Selv om en stor klasse mennesker har sat stor pris på dem, har mange ikke ment, at det var nødvendigt at udbrede dem i verden. Men hvad kan vel give en bedre beredelse for Herrens komme og til modtagelse af andre sandheder, som er nødvendige for at berede et folk for hans komme, end at vække menneskene op til at se ondskaben i denne tid og til at formå dem til at afstå fra selvtilfredsstillende og usunde vaner? Trænger verden ikke til at vågne op og få forståelse af spørgsmålet om en sundhedsreform? En anden opfattelse angående sundhedsvirksomheden, end den, der hidtil har rådet, bør gøre sig gældende hos mange af vore kolportører i deres arbejde. VM6 326 .3

Splittelser og særskilte partier bør ikke forekomme blandt vore kolportører og hovedagenter. Alle bør nære interesse for salget af bøger, der behandler sundhedsspørgsmål, såvel som for salget af de specielt religiøse værker. Man bør ikke gøre den forskel, at kun visse bøger lægger beslag på kolportørernes opmærksomhed. Der må være fuldkommen enighed, en vel afvejet harmonisk udvikling af virksomheden i alle dens dele. VM6 326 .4

Den ligegyldighed mange har udvist over for sundhedsbøgerne, er en krænkelse mod Gud. At skille sundhedsarbejdet fra virksomhedens store legeme er mod hans forordning. Den nærværende sandhed er indbefattet i sundhedsreformens gerning lige så vist som i andre sider af evangelisk virksomhed. Skilt fra de andre kan ingen gren udgøre et fuldkomment hele. VM6 327.1

Sundhedens evangelium har dygtige talsmænd, men deres arbejde er blevet meget vanskeliggjort, fordi så mange prædikanter, konferensformænd og andre i indflydelsesrige stillinger har forsømt at skænke spørgsmålet om sundhedsreformen tilbørlig opmærksomhed. De har ikke set det i dets forhold til budskabets virksomhed som den højre arm på legemet. Medens mange i menigheden og nogle af prædikanterne har vist denne gren meget lidt respekt, har Herren vist sin agtelse for den ved at give den rigelig fremgang. Når sundhedsvirksomheden ledes på den rette måde, udgør den en banebrydende kile og bereder vejen for at andre sandheder kan påvirke hjertet. Når den tredje engels budskab bliver modtaget i sin fylde, vil sundhedsreformen få sin plads i konferensens rådslagninger, i menighedens arbejde, i hjemmet, ved bordet og i alt, som vedrører familien. Da vil den højre arm tjene og beskytte legemet. VM6 327.2

Men medens sundhedsvirksomheden har sin plads i forkyndelsen af den tredje engels budskab, må dens talsmænd på ingen måde stræbe efter at få den til at indtage budskabets plads. Sundhedsbøger bør fylde deres rette plads, men udbredelsen af disse bøger er kun én af de mange linier af det store værk, der skal udføres. Den begejstring, man undertiden skaber hos kolportøren for sundhedsbøgerne, må ikke føre til, at andre vigtige bøger, der også bør komme mennesker i hænde, holdes tilbage fra virkefeltet. De, der forstår kolportørarbejdet, bør være mænd, som kan indse, i hvilket forhold den enkelte del står til det samlede hele. De bør skænke udbredelsen af sundhedsbøger tilbørlig opmærksomhed, men ikke gøre denne side af arbejdet så fremtrædende, at den leder menneskene bort fra andre grene af vital interesse og derved udelukker de bøger, der bringer det særskilte sandhedsbudskab ud til verden. VM6 327.3

Der kræves lige så megen uddannelse til at arbejde med de religiøse bøger, som til at arbejde med bøger, der handler om spørgsmål vedrørende sundhed og afhold. Der bør tales lige så meget om kolportage med bøger, der indeholder åndelig føde og der bør gøres lige så megen anstrengelse for at opmuntre og uddanne arbejdere til at udbrede bøger, der indeholder den tredje engels budskab, som der tales og gøres for at uddanne arbejdere med sundhedsbøgerne. VM6 328.1

Bøger af den ene klasse vil altid bane vej for den anden. Begge er af væsentlig betydning og begge bør udbredes samtidig i distriktet. Den ene udfylder den anden og kan på ingen måde indtage den andens plads. Begge behandler emner af den største værdi og begge må udføre deres del i Guds folks beredelse i disse sidste dage. Begge bør stå som nærværende sandhed i den hensigt at oplyse, vække og overbevise. Begge bør samvirke i den opgave at helliggøre og rense de menigheder, der imødeser og forventer Guds Søns komme med kraft og megen herlighed. VM6 328.2

Enhver forlagsleder og hovedagent bør arbejde med begejstring for at opmuntre de agenter, som nu er på feltet og for at opsøge og uddanne nye arbejdere. Enhver bør styrke og opbygge virksomheden mest muligt uden at svække andres arbejde. Lad alt blive gjort i broderlig kærlighed og uden egoisme. Kolportørevangelisten side 85-89] VM6 328.3