Til lejrmøderne eller teltarbejdet, i eller nær de store byer, burde der være en overflod af præstelig hjælp. Til alle vore lejrmøder bør de præstelige kræfter være så stærke så mulige. Det er ikke klogt at belaste en eller to mænd hele tiden. Under en sådan belastning bliver de fysisk og mentalt udmattede og er ude af stand til at gøre deres bestemte arbejde. For at de må få den nødvendige styrke til møderne, bør prædikanterne i forvejen overlade deres arbejdsfelter til sikre hænder, hos dem som kan fremføre arbejdet fra hus til hus, selvom de måske ikke prædiker. For Gud kan mange arbejde tappert; og for deres arbejde vil de se rigdommene komme igen, hvilket de vil overraskes over. VM6 46.1
Der er brug for forskellige gaver til vore store møder. Friske evner bør komme i gang. Der må gives Helligånden en anledning til at arbejde med sindet. Da vil sandheden blive overbragt på en frisk måde og med styrke. VM6 46.2
Under ledelsen af vigtige møder nær en stor by, er alle medarbejderes samarbejdsvillighed absolut nødvendig. De bør holde mødernes atmosfære og blive kendt med folk, idet de kommer ind og går ud, udvise den største høflighed og venlighed og mildt hensyn for deres sjæle. De bør være beredt til at tale til dem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, søge at vinde deres sjæle. Oh, om Kristi medarbejdere blot ville være halvt så meget vagtsomme eftersom sagen er, som altid er på sporet af menneskevæsener, altid lysvågen, på lur efter at lægge nogle faldgruber eller snarer til deres ødelæggelse. VM6 46.3
Lad hver eneste dag blive gjort til den allervigtigste arbejdsdag. Den dag, den aften, kan være den eneste anledning hvor en sjæl kan komme til at høre advarselsbudskabet. Hav altid dette i tanke. VM6 47.1
Når Prædikanter lader sig selv kalde bort fra deres arbejde, for at besøge menigheder, belaster de ikke kun deres fysiske styrke, men de berøver dem selv tid til studie og bøn og til stilhed for Gud i selvransagelse. Således bliver de ikke egnede til arbejdet, når og hvor det skal gøres. VM6 47.2
Intet er mere påkrævet i arbejdet end de praktiske resultater af samfund med Gud. Vort daglige liv bør vise, at vi har fred og hvile i Gud. Hans fred i hjertet vil udstråle i ansigtet. Den vil give stemmen en overbevisende kraft. Samfund med Gud vil sætte et ophøjet moralsk præg på karakteren og på hele vor handlemåde. Menneskene vil kende os, ligesom de første disciple, på at vi har været sammen med Jesus. Dette vil give prædikantens arbejde en kraft, som endog er større end den, der skyldes indflydelsen af hans forkyndelse. Denne kraft må han ikke lade sig berøve. Samfundet med Gud gennem bøn og granskning af hans ord må ikke forsømmes, for deri er kilden til hans styrke. Intet arbejde for menigheden bør gå foran dette. Vejl f menigh bd. 2 side 86] VM6 47.3
Vi har for slapt greb om Gud og om de evige realiteter. Hvis mennesker vil vandre med Gud, vil han skjule dem i Klipperevnen. Er de skjult sådan, kan de se Gud, ligesom Moses så ham. Men den kraft og det lys som Gud giver, kan de forstå mere og udrette mere end de før havde drømt om. VM6 47.4
Mere dygtighed, taktfølelse og visdom er nødvendig for at overbringe ordet og brødføde Guds hjord, end mange tror. En tør, livløs fremstilling af sandheden, formindsker det allerhelligeste budskab som Gud har givet mennesker. VM6 47.5
Dem som lærer ordet må selv hver time være i kontakt, i bevidst, levende samfund med Gud. Sandhedens og retfærdighedens og barmhjertighedens principper må de have inden for sig. De må fra al visdoms Kilde drage moralsk og forstandsmæssig styrke. Deres hjerter må være i live med Guds Ånds dybe bevægelser. VM6 48.1
Kilden til al kraft er bundløs; og hvis du i din store trang søger efter Helligåndens virken på dig, hvis du lukker dig selv inde sammen med Gud, så kan du være sikker på at du ikke vil komme tør og åndsløs frem for folk. Bed meget og betragt Jesus, så vil du ikke længere ophøje selvet. Hvis du tålmodigt udviser tro, stoler ubetinget på Gud, vil du genkende Jesu stemme sige: “Kom højere op.” VM6 48.2