Go to full page →

Giv Gud, hvad Guds er VM6 383

Til dem som tænker på at gå ind i Guds tjeneste som forkynder, vil jeg sige: Stræb med beslutsomhed efter at blive fuldkommen i tale. Bed Gud om hjælp til at opnå dette store mål. Husk på, når I holder bøn i forsamlinger, at I taler til Gud og at han ønsker at I skal tale sådan at alle de tilstedeværende kan høre det og slutte sig til de bønner som I opsender. En bøn som fremsiges så hurtigt, at ordene rodes sammen i et virvar, tjener ikke til Guds ære og er til ingen nytte for tilhørerne. Lad prædikanten og alle som beder i en forsamling, bede på en sådan måde at Gud bliver æret VM6 383.3

GIV GUD, HVAD GUDS ER
og tilhørerne velsignet. Lad dem tale langsomt og tydeligt og med en stemme som er høj nok til at kunne høres af alle, så folket kan forene sig i at sige, amen. Evangeliets tjenere side 63] VM6 383.4

[Herren har givet sit folk et budskab for denne tid. Det findes i det tredje kapitel hos Malakias. Hvordan skulle Herren kunne gøre sine krav gældende på en tydeligere og mere eftertrykkelig måde, end det er gjort i dette kapitel? VM6 384.1

Alle bør huske på, at Guds krav på os udgør grundlaget for ethvert andet krav. Han giver os rigeligt og den overenskomst, han har indgået med menneskene, er, at en tiendedel af deres indtægter skal gives tilbage til ham. I nåde betror Herren sine skatte til sine tjenere, men om tienden siger han: Denne er min. Nøjagtigt i samme forhold, som Gud har givet menneskene sin ejendom, skal de tilbagelevere en tiendedel af alt, hvad han giver dem. Denne særlige ordning er blevet truffet af Jesus Kristus selv. VM6 384.2

Denne handling indebærer højtidelige og evige følger og er for hellig til at blive overladt til menneskets forgodtbefindende. Vi må ikke føle os fri til at gøre, som det passer os, i dette spørgsmål. Vi bør efterkomme Guds krav og regelmæssigt sætte reserver til side og hellige dem til hans sag. VM6 384.3