Hos Mal. 3,16 skildres en hel anden slags mennesker. Man samles ikke for at kritisere Gud, men for at tale om hans herlighed og fortælle om hans velgerninger. De har været pligttro. De har givet Herren det, som tilhører ham. De aflægger sådanne vidnesbyrd, som får de himmelske engle til at synge og glæde sig. De anklager ikke Gud. Der lyder ingen knurren eller kritik fra dem, der vandrer i lyset og trofast gør deres pligt. De taler ord, som bringer opmuntring, håb og tro. Beklagelserne kommer fra dem, som søger deres eget og ikke giver Gud det, som tilhører ham. VM6 390.1
“Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Den dag, jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud og den, som ikke tjener ham.” Mal. 3,16-18, VM6 390.2
Lønnen for hjertets rundhåndethed består i, at sind og hjerte bliver ledet ind i et nærmere fællesskab med Ånden. VM6 390.3
Den mand, som har været uheldig og er kommet i gæld, bør ikke tage Herrens del for at afvikle gælden til sine medmennesker. Han bør tænke over, at han bliver stillet på prøve i disse transaktioner og at han bedrager Giveren, når han selv bruger Herrens del. Gud har skænket ham alt, hvad han har, men hans gæld til Herren bliver dobbelt så stor, når han bruger de midler, som Herren har forbeholdt sig, til at betale sin gæld til mennesker. “Utroskab imod Gud” bliver der skrevet ud for hans navn i himmelens bøger. Han har et regnskab at gøre op med Gud, fordi han selv bruger Herrens midler. Den planløshed, han lægger for dagen, når han uretmæssigt tilegner sig Guds midler, vil også gøre sig gældende i alle andre anliggender. Den vil også komme til syne i alt hans eget arbejde. Det menneske, som bedrager Gud, udvikler karaktertræk, som vil spærre adgangen for ham til Guds familie i det høje. VM6 391.1
Når man bruger rigdom til selviske formål, viser man, at man er utro over for Gud og husholderen over sådanne midler er uskikket til himmelens højere tillidshverv. VM6 391.2
Overalt findes der kanaler, som godgørenheden kan flyde igennem. Der opstår stadig behov og missionens arbejde bliver hæmmet af mangel på midler. Dette arbejde må ophøre, hvis Guds folk ikke får øjnene op for tingenes virkelige tilstand. Vent ikke med at skrive testamente, til du skal dø, men brug dine midler, mens du lever. VM6 391.3