Go to full page →

Forlagshuset I Norge VM6 454

FORLAGSHUSET I NORGE
VM6 454.1

[Efterfølgende appel, skrevet den 20. november 1900, omhandler forlagsarbejdets økonomiske vanskeligheder i Kristiania, Norge. I 1899 kom der besked fra Udenlands Missions Bestyrelsen at forlagshuset i Kristiania var kommet i gæld og var ude af stand til at betale og at institutionen var i fare for at falde i dens kreditorers hænder. Til afhjælpning af dette problem, var det påkrævet at hjælpe med $50,000. Dette kunne bestyrelsen ikke skaffe og selvom vore brødre i Norge, fortsatte med at have forlagshuset i mere end et år efter dette, blev der kun hjulpet lidt. Det lod til at bygningen til sidst måtte overdrages til kreditorerne, eller sælges for at rejse midler til gældsbetaling. På den måde ville den institution, opbygget gennem års arbejde og opofrelse, være tabt for Herrens værk. For at forhindre denne store katastrofe talte Herren gennem sin tjener, i efterfølgende appeller, belæringer og opmuntringer.] VM6 454.2

Vort forlagshus i Norge er i fare og i Herrens navn, appellerer jeg til vort folk for dets skyld. Alle, hvis hjerte har sandhedens sag kær, kaldes til at hjælpe i denne krise. VM6 454.3

Dem som elsker og tjener Gud bør nære den dybeste interesse for alt, som angår hans navns ære. Hvem kunne se en institution hvor sandheden er blevet ophøjet, hvor Herren så ofte har åbenbaret sin nærhed, hvor Guds budbringere har undervist, hvor sandheden er blevet sendt ud i publikationer, der har udrettet meget godt — hvem kan bære at se en sådan institution gå over i verdsliges hænder og brugt til almindelige, verdslige formål? Gud vil visselig blive vanæret, hvis hans institution får lov til at gå i forfald af mangel på penge, som han har betroet sine forvaltere. Skete dette, ville mennesker sige at det var fordi Herren ikke var i stand til at forhindre det. VM6 454.4

Disse ting betyder meget for vore brødre og søstre i Skandinavien. De vil prøves hårdt, hvis de afskæres deres faciliteter. Lad os anstrenge os for, at de ikke skal falde i depression og modløshed. Lad os arbejde helliget og enstemmigt for at løfte forlagshuset ud af den vanskelighed, det er faldet i. VM6 455.1

Der er dem som har lille tro, som kan forsøge at gøre andre modløse og derved forhindre dem i at tage del i dette gode arbejde. Der skal kun et modløst ord til at vække og styrke selviskheden i sjælen. Lyt ikke til dem, som vil friste dig. Afvis spørgsmål, såsom hvordan vanskeligheden er opstået. Det kan i stor udstrækning have været resultatet af de fejltagelser, der er begået; men lad os ikke nu bruge tid på kritik og klage. Kritik, klage og dadel vil ikke bringe vore brødre lindring, i deres rådvildhed og nød. VM6 455.2

Gud har kaldet menneskeredskaber til at arbejde sammen med ham i frelsesarbejdet. Han bruger mennesker, som er omgivet af fristelser og er tilbøjelige til vildfarelse. Lad os da ikke kritisere dem, som har været så uheldige med at gøre fejltagelser. Lad os snarere søge at blive forvandlet ved Guds nåde og blive medlidende, berørt med menneskelig smerte. Dette vil skabe glæde i himlen; for elsker vi vor faldne broder, ligesom Gud og Kristus elsker os, beviser vi at vi har del i Kristi egenskaber. VM6 455.3

Der er ikke tid til at kritisere. Det der er brug for nu er ægte forståelse og afgjort hjælp. Vi bør hver især overveje vore brødres nød. Lad ethvert åndedrag helliges denne sag, på at sige opmuntrende ord. Lad enhver kraft bruges på handlinger, der opløfter. VM6 455.4

En del af de himmelske engles embede er at besøge vor verden og tilse Herrens værk, lagt i hans forvalteres hænder. I enhver nødsituation hjælper de dem, som Guds medarbejdere anstrenger sig for at fremføre hans værk på jorden. Disse himmelske intelligensvæsener betegnes for at ville undersøge forløsningsplanenen og de fryder sig hver gang en del af Guds værk har fremgang. VM6 456.1

Engle er interesseret i alles åndelige velfærd som forsøger at genoprette Guds moralske billede i mennesket; og den jordiske familie er knyttet til den himmelske familie ved forbindingen af de sår og kvæstelser synden har gjort. Engleagtige agenter samarbejder med synlige menneskelige agenter, selvom de er usynlige og danner et hjælpeforbund med mennesker. De engle som kæmpede kampen i himmelske sale, da Satan søgte overherredømme og sejrede på Guds side, er dem som råbte af glæde over vor verdens skabelse og dens syndfrie beboere. Det var de engle, som var vidne til menneskets fald og udelukkelsen fra dets edenhjem, er netop disse himmelske budbringere, som er mest interesseret i at arbejde sammen med den faldne, forløste slægt for at frelse mennesker, der går til i deres synder. VM6 456.2

Menneskeagenter er hænder for himmelsk virksomheder, for himmelske engle bruger menneskehænder i praktisk tjeneste. Som håndlangere, skal menneskeagenter føre kundskaben ud blandt menneskene og de skal benytte sig af de himmelske væseners kvalifkationer. Forenes vi med disse almægtige kræfter, får vi gavn af deres højere uddannelse og erfaring. Derved får vi del i guddommelig natur og selviskheden adskilles fra vore liv og vi får tilstået særlige talenter til at hjælpe hinanden. Det er himlens måde at administrere den frelsende kraft på. VM6 456.3

Er der ikke noget stimulerende og inspirerende ved denne tanke, at menneskeagenten står som det synlige redskab for at overdrage himmelske agenters velsignelser? Når vi på den måde samarbejder med Gud, bærer værket den guddommelige inskription. Himmelske arbejderes kundskab og aktiviteter bringer, sammen med kundskab og kraft menneskeagenter har fået, lindring til fortrykte og kriseramte. Vore handlinger i uselvisk tjeneste gør, at vi får del i den lykke der kommer af den ydede hjælp. VM6 457.1

Med hvilken glæde ser himlen dog ikke på disse blandede indflydelser?! Hele himlen våger over de agenter, der er som hånden for gennemførelsen af Guds mål på jorden og derved gør Guds vilje i himlen. Et sådant samarbejde udretter et værk der bringer ære, herlighed og majestæt til Gud. Oh om alle vil elske som Kristus elskede, så fortabte mennesker kunne reddes fra fordærv, hvilken forandring ville komme ind i vor verden. VM6 457.2

“Jeg levner i din midte et folk, som er ydmygt og ringe og Israels rest skal lide på Herrens navn. .... de skal græsse og raste uden at skræmmes. Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter! Herren har slettet din dom, bortdrevet dine fjender. I din midte er Israels konge, Herren, ej mere skuer du ondt. På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! I dig er Herren din Gud, en helt, som Frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag.” Zef.3,12-17. Hvilken beskrivelse er dette dog ikke! Kan vi gribe dens mening? VM6 457.3

“Den tid er omme, da du bærer på skam over ham. Se, på hin tid gør jeg ende på alle, som kuede dig og jeg Frelser, hvad der halter og sanker det spredte og giver dem ære og ry på hele jorden. På hin tid bringer jeg eder hjem og på hin tid samler jeg eder; thi jeg giver eder ry og ære blandt alle jordens folkeslag, når jeg vender eders skæbne for eders øjne, siger Herren.” Vers 18?20. Læs også det første kapitel i Haggaj. VM6 458.1

Menneskenes repræsentanter arbejder som Guds forvaltere. Når de samstemmene tager af Herrens egen formue og bruger disse midler til at løfte hans institutioners byrder, så vil Herren samarbejde med dem. VM6 458.2

“Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et menneske af hans søvn og spurgte mig: “hvad skuer du?” Jeg svarede: “Jeg, skuer og se, der er en lysestage, helt og holdent af guld og et oliekar ovenpå og syv lamper og syv rør til lamperne, desuden to olietræer ved siden af den, et til højre, et andet til venstre for oliekarret.” Og jeg spurgte engelen, som talte med mig: “Hvad betyder disse ting, herre?” Han svarede: “ved du ikke, hvad de betyder?” jeg sagde: “Nej. Herre!” Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre. Hvem er du, du store bjerg? For Zerubbabel skal du blive slette! Han skal hente topstenen, medens der råbes: “Nåde, nåde være med den!” Og Herrens ord kom til mig således: Zerubbabels hænder har lagt grunden til dette hus, hans hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig til eder. Thi den, der lod hånt om de ringe begyndelsers dag, skal glæde sig, når han ser blystenen i Zerubbabels hånd. Hine syv er Herrens øjne, som søger ud over hele jorden. Derpå spurgte jeg ham: “hvad betyder de to olietræer der til højre og venstre for lysestagen?” Og videre spurgte jeg: “hvad betyder de to oliegrene ved siden af de to guldrør, som leder den gyldne olie ned derfra?” Han svarede: “ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg sagde: “nej, Herre!” Så sagde han: “Det er de to med olie salvede, som står for al jordens Herre.” Zak.4,1-14 VM6 458.3

Hele himlen har en interesse, ikke kun for de nære lande, der behøver vor hjælp, men også for fjerntliggende lande. Himmelske væsener våger og venter på at menneske?agenter bliver dybt rørt over deres medmenneskers behov, som er rådvilde og udsat for prøvelser, sorger og lidelser. VM6 459.1

Når en af Herrens institutioner forfalder, bør mere velstående institutioner arbejde efter bedste evne, for at hjælpe den lemlestede institution, så Guds navn ikke vanæres. Hver gang lederne på Guds institutioner lukker deres hjerter for søsterinstitutionernes behov og ikke gør alt i deres magt for at hjælpe og selviskheden siger: “Lad dem lide,” lægger Gud mærke til deres ubarmhjertighed og den tid vil komme, hvor de må gennemgå en lignende erfaring. Men, mine brødre, det har I ikke i sinde. Jeg ved at I ikke gør det. VM6 459.2

Der er brug for enhver facilitet i Europa, der fremmer arbejdet. Enhver institution bør være i en sund, blomstrende tilstand over for en ugudelig verden. Lad ikke Guds engle, som tjener dem der bærer ansvar, se Guds arbejdere blive modløse. Vanskelighederne er allerede blevet større på grund af vor forhaling, så at genoprettelsesarbejdet vil nu kræve mere arbejde og større udgifter. I Herrens navn beder vi hans folk; som har midler til at bevise sig selv som trofaste forvaltere. I må udbedre apparatet så godt at Guds værk kan fremføres, så hans folk ikke bliver modløse og hans værk sygner hen. VM6 459.3

“Og Herrens ord kom til Zakarias således: Så siger Hærskares Herre: Fæld redelig dom, vis miskundhed og barmhjertighed mod hverandre, undertryk ikke enker og faderløse, fremmede og nødlidende og tænk ikke i eders hjerter ondt mod hverandre!” Zak.7,8?10. Dette er også Herrens ord til os. VM6 460.1

Jeg kan ikke tro, at den sidste del af dette kapitel vil blive jeres erfaring: “Men de ville ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres ører døve og deres hjerter hårde som diamant for ikke at høre loven og de ord, Hærskares Herre sendte gennem sin Ånd ved de tidligere profeter. Derfor kom der stor vrede fra Hærskares Herre. Ligesom de ikke hørte, når han kaldte, således vil jeg, sagde Hærskares Herre, ikke høre, når de kalder; og jeg blæste dem bort blandt alle de folk, de ikke kendte og landet blev øde efter dem, så ingen drog ud eller hjem; og de gjorde det yndige land til en ørk.” Vers 11?14. VM6 460.2

Brødre, i jeres omgang med Herrens husholdning, “stræb efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.” Rom 14,19. Sig intet som kritik. Giv ikke det ene eller det andet skylden. Nu er der brug for den hjælp alle kan give. Forsøg at helne det brud der er sket. Gør det med godt humør. Gør det på en ædel måde. Kom frem til Herrens hjælp, til Herrens hjælp mod den hovne. Indløs straks den institution, der er i så stor fare. VM6 460.3

Lad alle, som erkender nærheden af Herrens komme, virkeliggøre deres tro. Når vi ser en af Guds redskaber lide, så lad dem med hjerte og sjæl for værket vise deres interesse. VM6 461.1

Lad dem i ansvarlige stillinger, sætte et rigtigt eksempel. Ethvert ædelt kristent instinkt bør få dem til at planlægge og arbejde med langt større iver for at hjælpe Herrens institution, end de ville have for at redde deres egne ejendomme. Lad alle prøve at gøre noget. Se på hvad I har med at gøre, hvordan I kan samarbejde med Gud i dette arbejde. VM6 461.2

Eftersom der er en afgjort forståelse mellem himlen og jorden og eftersom Gud hverver engle til at tjene alle, som har brug for hjælp, ved vi at hvis vi gør vor del, vil disse almægtige himmelske repræsentanter, yde hjælp i nødens stund. Hvis vi vil blive ét i sind og hjerte med de himmelske intelligensvæsener, kan vi bearbejdes af dem. Mennesker som Gud har betroet evner og talenter, vil han virke til at de påtager sig ansvarsbyrder og hjælper vore skandinaviske brødre. VM6 461.3

Guds sag i Europa skal ikke være en anstødssten eller en forargelse for ikke-troende. Institutionerne på det sted skal ikke lukkes, eller gives i verdsliges hænder. Lad Herrens tjenere i Europa gøre alt i deres magt for at genvinde det som har været tabt og herren vil arbejde med dem. Og jeg kalder alle vore folk i Amerika til at samarbejde med deres brødre i Europa. Hvis alle vil gøre deres del i hans store plan, vil Guds hensigt fuldendes. Vanskelighederne vil snart være forbi, ikke mere pine i Guds sag. VM6 461.4

Lad ingen hænder skælve eller blive slappe. I har forvisningen at engle, hvis hjem er hos den Eviges telt og som ser Guds herlighed, er jeres hjælpere. Vi I samarbejde med dem, i opbyggelsen af alle de institutioner, som gør Guds tjeneste under engletjenestens ledelse? VM6 462.1

Hvem kan forstå de sjæles værdi, for hvis frelse, deres Fyrste, deres Konge, den uendelige Guds Søn, gav sit pletfrie liv hen til en skammelig død? Hvis alle forstod dette som de burde, hvilket arbejde ville da ikke blive udrettet? Ved Helligåndens virke ville de ved deres indflydelse, deres ord og deres talentmidler få mange sjæle til at undgå mørkets kæde og Satans helvedes rænker og få bortvasket deres synder i Lammets blod. Oh, lad dette gå dybere og dybere! Himlens engle fryder sig ved at se syndere angre og vende sig til den levende Gud. VM6 462.2

Hvis vi vil betvinge den vantroens udtryk og ved håbefulde ord og villighed styrke vor egen tro og andres tro, ville vor synsevne blive klarere. Himlens rene atmosfære ville omgive vore sjæle. VM6 462.3

Vær stærk og fortæl om håbet. Ban jer vej igennem forhindringerne. I er i åndelig ægteskab med Jesus Kristus. Ordet er jeres forsikring. Kom til jeres Frelser med fuld tillid til levende tro og tag hans hænder med jeres. Gå derhen hvor han leder jer. Gør det, uanset hvad han beder om. Han vil undervise jer ligeså villigt, som han vil undervise nogen andre. VM6 462.4