Go to full page →

Kvinder I det evangeliske arbejde VM6 114

KVINDER I DET EVANGELISKE ARBEJDE
VM6 114.1

[Det arbejde, man har begyndt for at hjælpe vore søstre til at føle deres personlige ansvar over for Gud, er et godt arbejde. Længe har det været forsømt. Herren ønsker, at vi skal betone værdien af den menneskelige sjæl for dem, der ikke forstår, hvad den er værd. Og når denne gerning bliver fremholdt i klare, enkle og bestemte linier, kan vi vente, at pligterne i hjemmet ikke bliver forsømt, men bliver udført på en langt mere forstandig måde. VM6 114.2

Hvis vi kan ordne det sådan, at vi får regulære, organiserede grupper, der får en forstandig undervisning angående den gerning, de som Mesterens tjenere bør udføre, vil vore menigheder få en vitalitet, som de længe har været i behov af. Værdien af den sjæl, som Kristus døde for at frelse, vil blive forstået. Vore søstre i almindelighed har en svær tid med deres voksende familier og deres upåagtede prøvelser. Jeg har længtes meget efter at se kvinder, der kunne oplæres til at hjælpe vore søstre at komme bort fra deres modløshed og føle, at de kunne udføre en gerning for Herren. Dette vil bringe stråler af solskin ind i deres eget liv, hvilket igen vil kaste lys over andres liv. Gud vil velsigne alle, der slutter sig sammen i dette arbejde. VM6 114.3

Mange unge såvel som ældre søstre synes at genere sig for religiøs samtale. De værdsætter ikke deres anledninger. De lukker sjælens vinduer, som skulle være åbne mod himmelen og slår deres vinduer vidt op mod jorden. Men når de indser menneskesjælens store værdi, vil de lukke vinduerne til mod jorden, hvor man er afhængig af forlystelser og af omgivelser i dårskab og synd og lukke vinduerne mod himmelen op for at beskue åndelige ting. Guds ord må være deres fortrøstning, deres håb og deres fred. De kan sige: “Jeg vil modtage lyset fra Retfærdighedens Sol, for at det må kunne skinne ud til andre.” VM6 114.4

De mest fremgangsrige arbejdere er sådanne, som med frejdigt mod optager den gerning at tjene Gud i små ting. Ethvert menneske skal arbejde med deres livstråd, føje dem ind i vævet og derved bidrage til at fuldstændiggøre mønstret. VM6 115.1

Kristi gerning bestod for en stor del af personlige samtaler. Han tog sig omhyggeligt af en forsamling, bestående af én enkelt sjæl. Den undervisning, som denne ene sjæl modtog, blev bragt ud til tusinder. VM6 115.2

Vi bør uddanne unge til at hjælpe de unge; og idet de søger at gøre dette, vil de opnå en erfaring, der gør dem skikkede til at blive hengivne arbejdere i en større gerning. Tusinder af hjerter kan nås på den enkleste og mest beskedne måde. De mest intelligente, de, der betragtes som verdens mest begavede mænd og kvinder, finder ofte vederkvægelse i de enfoldige ord, der udgår fra deres hjerter, som elsker Gud og som kan tale om denne kærlighed ligeså naturligt, som den verdslige taler om de ting, hans sind dvæler ved og ernærer sig af. De godt forberedte og velformede taler har ofte ringe indflydelse. Men de sanddru, oprigtige ord, som Guds søn eller datter udtaler naturligt og ligefremt vil kunne åbne døre til hjerter, som længe har været lukkede. VM6 115.3

Jammerråbene fra en verden i sorg høres overalt omkring os. Synden kaster sine skygger over os og vort sind må være rede til al god tale og gerning. Vi ved, at Jesus er nærværende hos os. hans Helligånds liflige indflydelse underviser os og vejleder vore tanker, leder os til at tale sådanne ord, som kan opmuntre og glæde andre på deres vej. Hvis vi ofte kan tale til vore søstre, istedet for at sige “Gå”, selv lede dem til at gøre, som vi ville gøre og til at føle, som vi ville føle, så ville der blive en voksende forståelse af menneskesjælens værdi. Vi er lærlinge, for at vi må kunne blive lærere. Denne tanke må indpræges i hvert menighedsmedlems sind. VM6 115.4

Vi tror fuldt ud på menighedsorganisationen; men dette er ikke det samme som at foreskrive den nøjagtige måde, hvorpå vi skulle arbejde; for ikke alle kan nås ved de samme metoder. Intet bør tillades at holde en Guds tjener borte fra sine medmennesker. Den enkelte broder skal virke for den enkelte synder. Enhver har sit eget lys, som han skal holde brændende; og dersom den himmelske olie flyder ind i disse lamper gennem guldrørene og dersom karrene er tømte for selvet og er rede til at modtage den hellige olie, vil lyset skinne på synderens sti med en eller anden hensigt for øje. En sådan lampe vil sprede mere lys på vandringsmandens sti end et helt fakkeltog, der arrangeres for at vække opsigt. Personlig hengivenhed og helligelse til Gud vil bringe bedre resultater end den mest imponerende opvisning. VM6 116.1

Lær vore søstre, at de hver dag bør stille sig det spørgsmål: “Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre i dag?” Et hvert kar vil hver dag modtage den hellige olie for at lade den løbe over i andre kar. VM6 116.2

Dersom vort liv her i verden leves helt for Kristus, vil det være et liv i daglig overgivelse. Han får den frivillige tjeneste og hver sjæl er hans egen ædelsten. Hvis vi kan bibringe vore søstre et indtryk af det gode, som det står i deres magt at udrette ved Kristus, vil vi se en stor gerning blive udført. Dersom vi kan vække sind og hjerte til at virke sammen med den guddommelige Arbejder, vil vi ved den gerning, de kan udføre, opnå den store sejr. Men selvet må skjules; Kristus må komme til syne som den, der gør arbejdet. VM6 116.3

Der må foregå en udveksling mellem modtagelse og uddeling, mellem at få og at give. Dette binder os til Gud som hans medarbejdere. Dette er en kristens livsgerning. Den, der mister sit liv, skal finde det. VM6 116.4

Evnen til at modtage af den hellige olie fra de to olietræer forøges, eftersom modtageren, i ord og handling, deler ud af den hellige olie for at hjælpe andre sjæles trang. Hvilken herlig tilfredsstillende gerning: Stadig at modtage og stadig at viderebringe! VM6 117.1

Vi behøver og må have, ny forsyning hver dag. Og hvor mange sjæle kan vi ikke hjælpe ved at dele med dem! Hele himmelen venter på kanaler, hvor igennem den hellige olie kan flyde for at blive til glæde og velsignelse for andre. Jeg nærer ingen frygt for, at nogen skal udføre dårligt arbejde, dersom de blot vil blive ét med Kristus. Hvis han bor i os, vil vi virke uafbrudt og gøre et solidt arbejde, således at vor gerning vil bestå. Den guddommelige fylde vil flyde gennem det helligede menneskelige redskab for at bringes videre til andre. VM6 117.2

Herren har en gerning for kvinder såvel som for mænd at udføre. De kan udrette et godt arbejde for Gud, dersom de i Kristi skole først vil tilegne sig ydmyghedens dyrebare og overmåde vigtige lærdom. De må ikke alene bære Kristi navn, men være besjælet af hans Ånd. De må vandre, ligesom han vandrede og rense deres sjæle fra alt, hvad der besmitter. Da vil de kunne gavne andre ved at fremholde, at Jesus er alt for dem. VM6 117.3

Kvinder kan indtage deres plads i arbejdet i denne krisetid og Herren vil virke igennem dem. Dersom de er gennemtrængte af en forståelse af deres pligt og arbejder under Guds Ånds indflydelse, vil de opnå netop den selvbeherskelse, som kræves i denne tid. Frelseren vil lade sit åsyns lys skinne på disse selvopofrende kvinder og dette vil give dem en kraft, der overgår mændenes. I familier kan de udføre en gerning, som mænd ikke kan gøre, en gerning, der griber ind i det indre liv. De kan komme i nær berøring med hjerterne hos sådanne, som mænd ikke kan påvirke. Deres arbejde er påkrævet. VM6 117.4

Et direkte savn afhjælpes ved det arbejde, der udføres af kvinder, som har overgivet sig til Herren og bestræber sig for at hjælpe et trængende, syndbesmittet folk. Et personligt evangelisk arbejde må udføres. De kvinder, der optager denne gerning, bringer dette glade budskab til folk i deres hjem, på veje og stier. De lærer og forklarer ordet for familier, beder med dem, plejer de syge og hjælper dem i deres timelige nød. De fremholder sandhedens rensende, forvandlende indflydelse for familier og for den enkelte. De påviser, at vejen til fred og glæde findes ved at følge Jesus. VM6 118.1

Alle, som arbejder for Gud, må have Martas og Marias egenskaber, forenede en villighed til at tjene og en oprigtig kærlighed til sandheden. Jeg'et og selviskheden må lades ude af betragtning. Gud kalder på alvorlige kvindelige arbejdere, arbejdere, som er kloge, varmhjertede, ømme og principfaste. Han kalder på ihærdige kvinder, som vil vende deres tanker bort fra jeg'et og fra deres personlige bekvemmelighed og lade dem dreje sig om Kristus, idet de taler sandheds ord til dem, de kan få adgang til, beder med dem og virker for sjæles omvendelse. VM6 118.2

Oh mine søstre, hvilken undskyldning har vi for, at vi ikke benytter mest mulig tid til at ransage skriften og gøre vort sind til et forrådshus for kostelige ting, så vi må kunne fremholde sandheden for dem, der ikke interesserer sig for sandheden? Vil vore søstre vågne op til forståelse af situationens alvor? Vil de arbejde for Mesteren? VM6 118.3