LANDBRUGET VED SKOLEN I AVONDALE
VM6 181.1
Der er enkelte ting vedrørende jorden og dens anvendelse i nærheden af vor skole og kirke, som er blevet åbenbaret for mig og som jeg har fået pålæg om at fremlægge for jer. Indtil for nylig har jeg ikke følt mig fri til at omtale dem og selv nu føler jeg mig ikke fri til at åbenbare det hele, fordi vort folk ikke er rede til at forstå alt, hvad der ved Guds forsyn vil udvikle sig i Avondale. VM6 181.2
I nattens syner blev nogle ting klart fremstillet for mig. Folk var i færd med at vælge byggegrunde i nærheden af skolen, hvor de ville bygge huse og grundlægge hjem. Men der stod én i vor midte; som sagde: “I begår en stor fejl, som I vil få grund til at beklage. Disse marker skal ikke belægges med bygninger ud over, hvad der er nødvendigt for skolens lærere og elever. Markerne omkring skolen skal forbeholdes skolens landbrug. De skal være en levende lignelse for eleverne. Eleverne skal ikke betragte skolens marker som noget almindeligt; de skal se på dem som en opslået lærebog, som Herren ønsker, de skal studere. De lektier, den indeholder, vil give kundskab om sjælekultur.” VM6 181.3
“Hvis I tillod, at jorden omkring skolen blev bebygget med private boliger og så blev nødsaget til at opdyrke andre marker længere borte fra skolen, ville det være et stort fejlgreb, som man altid ville komme til at fortryde. Al jord i nærheden af bygningen skal betragtes som skolens landbrug, hvor de unge kan oplæres under dygtig ledelse. De unge, der skal gå på vore skoler, behøver al den jord, som ligger nær ved. De skal beplante den med prydvækster og frugttræer og dyrke havesager.” VM6 181.4
“Skolens landbrug skal betragtes som en naturens lærebog, hvorfra lærerne skal hente deres anskuelsesundervisning. Vore elever skal undervises om, at Kristus, som skabte verden og alt, hvad deri er, er liv og lys for alt levende. Om ethvert barn og ungt menneske, der er villigt til at gribe anledningen til at få en rigtig uddannelse, gælder det, at de ting, dets øjne dvæler ved under skoleopholdet, vil gøre dets liv taknemmeligt og lykkeligt.” VM6 181.5