Herren ønsker, at jorden omkring skolen skal helliges til ham som hans eget klasseværelse. Vi befinder os på et sted med rigelige jordarealer og grundene i nærheden af skolen og kirken bør ikke anvendes til privatboliger. Ikke alle, der tror på sandheden for denne tid, er blevet forvandlede i deres karakter. De udgør ikke den rette anskuelsesundervisning og repræsenterer ikke Kristi karakter. Mange af dem, der gerne ville bo ved kirken og skolen, ville ikke være en hjælp, men en hindring. De mener, at de bør hjælpes og favoriseres. De hverken værdsætter arten af den virksomhed, vi udfører, eller påskønner den stilling, den befinder sig i. De forstår ikke, at alt, hvad der er gjort i Avondale, er blevet udført ved det hårdeste arbejde og ved brug af pengemidler, som er skænket ved opofrelse, eller som må tilbagebetales til udlånerne. VM6 183.1
Blandt dem, der vil ønske at bo i nærheden af vor skole, vil der være nogle, som er fyldt med forestillinger om deres store betydning og er optaget af deres egen anseelse. De er ømfindtlige og stifter partier. Sådanne behøver at omvende sig, for de er langt fra at være i en stilling, hvor de kan modtage Herrens velsignelse. Satan frister dem til at søge begunstigelser, som kun vil skade dem, om de blev imødekommet og således volder de deres brødre bekymring. Mange, som nu ikke har nogen plads for Guds riges levende principper, trænger til at få disse principper indført i deres liv. Eleverne i Kristi skole vil anse enhver nådesbevisning fra Gud for at være for god til dem. De vil forstå, at de ikke fortjener alt det gode, de modtager og de vil betragte sig som lykkelige. Deres ansigtsudtryk vil vidne om fred og hvile i Herren, fordi de har Herrens ord for, at han har omsorg for dem. VM6 183.2
“Så siger Herren: himmelen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig og hvad for et sted er min bolig? Alt dette skabte min hånd, så det fremkom, lyder det fra Herren. Jeg ser hen til den arme, til den som har en sønderknust ånd og den, som bæver for mit ord.” Es. 66,1-2. I de sidste dage af året 1898 havde vi mange erfaringer, som lærte os, hvad disse ord betyder. Mit hjerte var meget betynget og forhold blev da åbenbaret for mig vedrørende de onder, som ville blive følgen af afståelse af grunde i nærheden af skolen til beboelseshuse. Det syntes, som var vi i et møde til rådslagning og iblandt os stod der én, som man ventede ville hjælpe os ud af vore vanskeligheder. De ord, han udtalte, var tydelige og bestemte: VM6 184.1
“Disse grunde skal efter Guds bestemmelse være til gavn for skolen. I har haft synlige beviser på, hvorledes menneskenaturen arbejder og hvad den vil åbenbare under fristelse. Jo flere familier der slår sig ned omkring skolebygningerne, desto flere vanskeligheder vil lærere og elever møde på deres vej. Den naturlige selviskhed hos menneskenes børn er færdig til at vækkes til live, hvis ikke alting er efter deres smag. Jorden omkring skolen skal være skolens landbrug og dette landbrug skal optage et langt større areal, end I har ment, at det ville. I forbindelse med studierne skal der udføres et arbejde i overensstemmelse med de råd, som er givet. Avondale skal være et filantropisk centrum. Guds folk på det australske missionsfelt skal påvirkes af Herrens Ånd til at nyde moralsk og økonomisk støtte og opmuntring til mange vældige og godgørende foretagender, som skal være midler til at oplære de fattige, de hjælpeløse og de vankundige til selvhjælp.” VM6 184.2