SELVGLADE PRÆDIKANTER
VM3 227.2
Bror R, din indflydelse har ikke været af den art som vil ære den nærværende sandheds sag. var du blevet helliget ved sandheden som du forkynder for andre, ville du have haft ti gange mere fordel af Guds sag end du har haft. Du har gjort for meget ud af at skabe sensation gør du ikke dette har du kun lidt mod. Disse store yderligheder og sensationer er din styrke og ære og held som medarbejdere, men dette behager ikke Gud. Dit arbejde du gør i den retning er sjælent, hvilket du ellers dig selv med at det er. VM3 227.3
Nøje ransagelse afslører den kendsgerning at der er kun få neg der kan samles efter disse særlige ophidsende møder. Alligevel har du ikke lært fra tidligere erfaring at ændre din arbejdsmetode. Du har været træg til at lære at forme dine fremtidige opgaver sådan så du undgår tidligere fejl. Grunden til dette har været, at du, ligesom drankeren, elsker stimulanser for disse storslåede møder; du længes efter dem som drankeren længes efter en snaps for at vække sin døende kraft. Disse diskussioner, som skaber et oprør, fejlfortolkes som iver for Gud og kærlighed for sandheden. Du er næsten blottet for Guds Ånd til at kunne arbejde. Hvis du havde Gud med dig i alle dine ting og hvis du følte en byrde for sjæle og havde visdom til at kunne lede disse ophidsende stunder dygtigt og drage sjæle ind i Kristi rige, kunne du se frugterne af dit arbejde og Gud ville forherliges. Din sjæl burde være helt glødende med den sandhedens ånd du bringer videre til andre. Efter at du har arbejdet på at overbevise sjæle om de krav som Guds lov har på dem, lærer dem anger imod Gud og tro på Kristus, så er det arbejde kun begyndt. Du undskylder ret ofte dig selv fra at fuldføre arbejdet og efterlader en stor byrde til andre i det afsluttende arbejde. Du siger at du ikke er egnet til at afslutte arbejdet. Jo hurtigere du kan udruste dig til at bære en hyrdes byrder, eller en præsts for hjorden, des bedre. VM3 227.4
Som en sand hyrde bør du oplære dig selv at have med andre mennesker at gøre og give enhver i Guds hjord sin del af måltidet i rette tid. Du bør være omhyggelig og tænke på at have et forråd af praktiske emner som du har undersøgt og som du kan gå ind i og fremlægge på en overbevisende måde for folk på rette tid og sted som folk har brug for. Du har ikke været helt udstyret med det Insprirerede ord til alle gode gerninger. Da hjorden behøvede åndelig føde, har du ofte givet den nogle polemiske emner som ikke egnede sig til anledningen end en taler over nationale anliggender. Hvis du ville beskæftige dig selv og oplære dine tanker til at kende til de emner som Guds ord har i vid udstrækning har givet dig, kunne du bygge Guds sag op ved at føde hjorden med rigtig mad og som vil give åndelig sundhed og styrke efter dens behov. VM3 228.1
Du har stadig at lære en sand hyrdes arbejde. Når du forstår dette, vil Guds sag og arbejde hvile på dig med en sådan vægt at du ikke vil have lyst at spøge og skæmte og samtale let og overfladisk. En Kristi tjener som har en rigtig byrde for arbejdet og en høj fornemmelse af sin missions ophøjede karakter og hellighed vil ikke være letsindige og overfladiske sammen med hjortens lam. VM3 228.2
En sand hyrde vil have interesse for alt hvad der vedrører hjordens velfærd og vil give den føde, vejlede den og forsvare den. Han vil føre sig frem i stor visdom og vil vise hensyn til alle, vise høflighed og medlidenhed til alle, især til de fristede, forpinte og fortvivlede. I stedet for at vise den klasse forståelse efter deres særlige situationer og efter hvad deres svagheder har brug for, har du, min bror, undgået denne klasse, medens du har trukket langt på andres forståelse. “Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” “Sandelig, sandelig siger jeg eder: en tjener er ikke større end sin herre, heller ikke er et sendebud større end den, som har sendt ham.” “Men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske.” “Vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag; men som der står skrevet: “Spotten fra dem, der spotter dig, er faldet på mig.” VM3 228.3
Det er ikke en evangelietjeners arbejde at spille herre over Guds arv, men i sindets ydmyghed, med venlighed og stor tålmodighed, at formane, irettesætte og dadle, med al langmodighed og lære. Hvordan kan de førnævnte skriftsteder sammenlignes med dit tidligere liv. Du har opdyrket en selvisk natur i næsten hele dit liv. Du giftede dig med en kvinde med en stærk vilje. Hendes naturlige tilbøjeligheder var yderst egenkærlige. I elskede begge selvet og uenigheden i jeres interesser hjalp ikke hver jeres sag, men forøgede begges fare. Ingen af jer havde en samvittighed og ingen havde gudsfrygten for sig i et højt sæde. Kærlighed til selvet, selvtilfredsstillese, har været det herskende princip. I begge har haft meget lidt helligelse til Gud, så at I ikke kunne hjælpe hinanden. I har hver for sig gået jeres egen vej, hver har ønsket at blive forkælet og rost og opvartet. VM3 229.1
Herren så dine farer og din tid og sendte jer igen advarsler igennem Vidnesbyrdene at du var i fare hvis du ikke overvandt kærlighed til selvet og tilpassede din vilje til Guds vilje. Havde du givet agt på formaningerne og advarslerne fra Herren, havde du vendt fuldstændig om og gjort en fuldstændig forandring, ville din hustru ikke være i fjendens snare, som hun er nu, forladt af Gud og tror på Satans stærke bedrag. Havde du fulgt det lys Gud havde givet, ville du nu være en stærk og effektiv medarbejder i Guds sag, der var i stand til at udrette ti gange mere end du nu er habil til. Du er blevet svag fordi du ikke har holdt lyset. Du har kun en lille tid været i stand til at skelne den Sande Hyrdes røst fra en fremmed hyrdes. Din forsømmelse for at vandre i lyset har bragt mørke omkring dig og din samvittighed er, ved hyppige belastninger, blevet lammet. VM3 229.2
Din hustru tror ikke på og følger det lys som Herren i sin barmhjertighed har sendt hende. Hun foragtede irettesættelser og lukkede selv den dør som Herrens stemme hørtes igennem for råd og advarsel. Satan var tilfreds og der var intet der hindrede ham i at liste ind i hendes fortrolige sind og, ved hjælp af sine behagelige, smigrende bedrag, lede hende fangen under hans vilje. VM3 230.1
Herren gav dig det vidnesbyrd at din hustru var en hindring for dig i dit arbejde og at du ikke skulle ledsage hende medmindre du havde det tydeligste bevis for at hun var en omvendt kvinde, forvandlet ved sindets fornyelse. Du følte da at du havde et påskud for at bede for et hjem; du gjorde dette vidnesbyrd til en undskyldning og arbejdede derefter, selv om du ikke havde brug for dit eget hjem. Din hustru havde pligter at gøre for sine forældre som hun havde forsømt hele sit liv. Hvis hun havde taget denne længe forsømte pligt op med gælde ville hun nu ikke være i Satans greb og gøres hans vilje og fordærve hendes hjerte og sjæl til hans tjeneste. VM3 230.2
Dine behov for et hjem var indbildte, lige som mange andre af dine indbildte mangler. Du fik det hjem din egenkærlighed behøvede og du kunne gøre din hustru det ganske behageligt. Men Gud gjorde hendes endelige prøve. Hendes mors plager var af en art som ville have vækket forståelse i hendes hjerte hvis hun ikke havde været så gennemforhærdet og hård af selviskhed. Men dette Guds forsyn vækkede ikke datterens endelige kærlighed for sin lidende mor. Hun har ingen hjemmepligter der står hende i vejen, ingen børn at dele hendes kærlighed og bekymring og hendes opmærksomhed var helliget til hendes fattige jeg. VM3 230.3
Den byrde af bekymringer som hendes far havde at bære var for meget til hans alder og styrke og han blev lammet med stærke smerter. Hvis datteren havde et sårbart område i sit hjerte, kunne hun, uden tvivl, ophjælpes og vækkes til pligtsfølelse og dele sin søsters og hendes søsters mands byrder. Men ved sin ligegyldighed og ved at undgå alle de bekymringer og byrder som hun ligeså godt kunne tage, afslørede hun at hendes hjerte var lige så lidt påvirkelig som en sten. VM3 231.1
At hun er tilbageholdende over for sine forældre og dog være så ligegyldig, — det vil tale imod hende. Hun bragte tingenes tilstand videre til sin mand. Bror R var lige så selvisk som sin hustru og han sendte en indtrængende anmodning om at hun ville komme til ham. Hvordan ser Guds engle, de omsorgsfulde, medfølelende, elskende og tjenende engle, på dette? Datteren lod fremmede udrette den omsorg som hun med gælde skulle dele med hendes bebyrdede søster. Engle så med forbavselse og sorg på dette og vendte sig bort fra denne egenkærlige kvinde. Onde engle tog deres sted og hun blev som fange af Satan ført efter hans vilje. Hun var et medium af Satan og viste sig så at være en stor forhindring for hendes mand; hans arbejde var af kun lille mængde. VM3 231.2
Guds sag ville have stået stærkere i ___ hvis anstrengelsen ikke var så lille som den var, — for arbejdet blev ikke gjort færdigt. En interesse var vækket, men den sygnede hen igen og der skulle aldrig være vakt nogen interesse. Jeg beder dig, bror R, at sammenligne de skriftsteder der før blev nævnt om Kristi arbejde og embede med din måde at styre dit arbejde på som evangelieprædikant, men især i det tilfælde jeg har nævnt, hvor pligten var så tydelig at der ikke var noget at gå fejl af, hvis det ikke var fordi at samvittigheden og hengivenhed var blevet lammet af en lang, stadig selvdyrkelse. VM3 231.3
Fordi du forlod dine forældre i deres lidelser da de behøvede hjælp, var menigheden forpligtet til at påtage sig denne byrde og overvåge Kristi legemes lidende medlemmer. I denne hjerteløse forsømmelse bragte du Guds vrede over dig selv. Gud tager ikke sådanne ting særlig let. De nedskrives af engle. [Gud kan ikke give fremgang til dem som handler stik i strid med de klareste pligter i bibelen, barnets ansvar over for forældre.] Børn som ikke føler en større forpligtelse over deres jordiske forældre end I har gjort, men kan let løbe fra ansvaret, vil ikke have passende respekt for deres himmelske Fader; de vil ikke have ærbødighed eller respekt for de krav Gud har på dem. [Dersom de ikke ærer og respekterer forældrene, vil de heller ikke ære og respektere Skaberen.] Ved at forsømme sine forældre har din hustru overtrådt det femte bud i de ti bud: “Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land Herren din Gud vil give dig.” Dette er det første bud med et løfte. Dem som ikke respekterer eller ærer deres forældre skal ikke vente at Guds velsignelse vil følge dem. Vore forældre har krav på os som vi ikke kan trampe på eller tage let. Men børn som ikke er blevet oplært og styret i barndommen og som har fået lov til at gøre sig selv til genstand for deres omsorg, selvisk søge deres eget behag og undgå byrder, bliver hjerteløse og respekterer ikke deres forældres påbud, som våger over dem i deres barndom. [Det kristne hjem side 228] VM3 232.1
Bror R, du har selv været egenkærlig i disse ting og meget mangelfuld i dine pligter. Du har krævet opmærksomhed og omsorg, men du har ikke givet det samme igen. Du har været selvisk og krævende og har ofte været ufornuftig og givet din kone prøvelser. I begge har været uhelligede og overraskende egenkærlige. I har kun gjort et lille offer for sandhedens skyld. Du såvel som din hustru, har undgået byrder og er snarere blevet opvartet end at forsøge at være til så lidt byrde så muligt. VM3 232.2
Kristi tjenere bør føle at en pligt ligger på dem, hvis de får deres brødres eller venners gæstfrihed og de bør give familien en velsignelse idet de opmuntrer og styrker dens medlemmer. De bør ikke forsømme deres pligt som præster, idet de går fra hus til hus. De bør blive fortrolig med hvert familiemedlem, så de kan forstå alles åndelige tilstand og variere deres arbejdsmetoder ved at se hver enkelts situation. [Når en prædikant som bærer det højtidelige advarselsbudskab til verden, tager imod venners og brødres velvillige gæstfrihed og forsømmer sine pligter som hyrde for hjorden og er uforsigtig i sit eksempel og sin opførsel, så han tager del med de unge i intetsigende tale, i spøg og vittigheder og i at fortælle morsomme historier for at vække latter, da er han uværdig til at være en evangeliets tjenere og trænger til at omvende sig før man betror ham omsorgen for fårerne og lammene. Prædikanter som er forsømmelige i de pligter som påhviler en trofast hyrde, afgiver bevis på at de ikke er helliget ved de sandheder som de fremholder for andre og bør ikke underholdes som arbejdere i Herrens vingård før de har fået et højt begreb af en prædikants hellige gerning. Evangeliets tjenere side 95] VM3 232.3
Når de kun skal deltage i aftensmøderne, er der tid til at de kan besøge hjemmene og møde folk hvor de er. Og hvis Kristi prædikanter har Åndens gaver, hvis de efter det store Eksempel, vil vinde adgang til hjerter og vil vinde sjæle til Kristus. Nogle prædikanter fremfører det sidste nådesbudskab for vagt. De udnytter ikke deres anledninger for at vinde ikke-troendes tillid, ved deres eksemplariske opførsel, deres uselviske interesse for andres gode, deres venlighed, tålmodighed, sindsymyghed og deres respektfulde høflighed. Disse Åndens frugter vil udøve en langt større indflydelse end forkyndelsen bag prædikestolen uden personligt arbejde i familierne. Men forkyndelsen af tydelige, prøvende sandheder til folk og tilsvarende personligt arbejde fra hjem til hjem, for at hjælpe prædikestolsarbejdet, vil i stor grad udvide indflydelsen for det gode og sjæle vil omvendes til sandheden. VM3 233.1
Nogle af vore prædikanter tager ansvareret for let, de undgår personlige omsorg og byrder; af den grund føler de ikke at de har brug for hjælp fra Gud som de ville hvis de løftede de byrder som Guds arbejde og vor tro kræver at løfte. Skønt byrderne i denne sag skal bæres og skønt de som bærer dem kommer ud på snævre steder, vil de føle behov for at leve nærmere Gud, så de kan have tillid til at overlade deres veje til ham og i tro gøre fordring på den hjælp han alene kan give. De vil så daglig få erfaring i tro og tillid, som er af højeste værdi for en evangelieprædikant. Deres gerninger er mere højtidelige og hellige end prædikanter i almindelighed vil indrømme. De bør føre en hellig indflydelse med sig. Gud forlanger at dem som gør tjeneste med hellige ting bør være mennesker som er nidkære for hans sag. Deres arbejdes byrde bør være at frelse sjæle. Bror R, du har ikke følt det som profeten Joel beskriver det: “Imellem forhal og alter skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige: “Herre, spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel, til hedningers spot !” “De; som sår med gråd, skal høste med frydesang; de går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg.” VM3 234.1
Bror R, jeg fik vist i hvilken markant modsætning med Guds ord din arbejdsmåde har været. Du har været skødesløs i dine ord og i din opførsel. Fårerne har haft den byrde at tage sig af hyrden og advare, irettesætte, formane og græde over deres hyrdes hensynsløse opførsel, som, ved at påtage dette embede, erkender sig som et Guds talerør. Alligevel bekymrer han, sig lige så meget for sig selv, som han gør for de stakkels får. Du har ikke følt en byrde for sjæle. Du har ikke gået grædende og bedende for dine sjæle til arbejdet, så syndere kan omvendes. Havde du gjort dette ville du så den sæd som efter mange dage ville spire op og bære frugt til Guds ære. Selvom der ikke er noget arbejde som du kan gøre ved ildstedets samtaler og bøn sammen med familier, kunne du vise flid og spare på tiden og oplære dig selv til at bære ansvar ved nyttig beskæftigelse. VM3 234.2
Du og din hustru kunne have sparet jer selv for mange slemme ture og været lykkeligere og gladere hvis I havde søgt noget mindre efter magelighed og kombineret fysisk arbejde med jeres studier. Dine muskler er til for at bruges, ikke for at være passive. Gud gav Adam og Eva i Eden alt hvad de manglede; alligevel var deres himmelske Far klar over at de havde brug for arbejde for at forblive lykkelige. Hvis du, bror R, vil bruge dine muskler og arbejde med hænderne hver dag, kombinere arbejde med studium, vil dit sind komme i bedre balance, dine tanker vil blive af en renere og mere ophøjet karakter og din søvn vil blive mere naturlig og sund. Din omtågethed og dorskhed som følge af overfyldt hjerne vil blive mindre. Dine tanker over den hellige sandhed vil blive klarere og dine moralske kræfter mere livlige. Du holder ikke af at arbejde; men det er for dit gode at udøve mere fysisk aktivitet daglig; for det vil opildne det træge blod til sund aktivitet og vil hæve dig over misfornøjelser og sygdomme. VM3 235.1
Du bør ikke forsømme ihærdig studie, men bede efter lys fra Gud så han vil åbne din forståelse for hans ords rigdomme, så du kan yde noget til alle gode gerninger. Du vil aldrig komme i en situation hvor det ikke er nødvendigt at våge og bede alvorligt for at overvinde dine problemer. Du vil få brug for at vogte dig, for at holde selvet ude. Du har dannet en vane for at du selv er fremtrædende, dvæle på dine familieproblemer og dit dårlige helbred. Kort sagt, du har været temaet for din samtale og er kommet imellem dig selv og din Frelser. Du bør glemme selvet og skjule dig bag Jesus. Lad den dyrebare frelser være stor og tag synet bort fra selvet. Når du ser og føler din svaghed vil du ikke se at der er noget i selvet der er værd at lægge mærke til. Folk er ikke kun blevet trætte, men væmmes, over dine indledninger før du fremlægger dit emne. Hver gang du taler til folk og nævner dine familieproblemer, så fornedrer du dig selv i deres øjne og du antyder at du ikke er helt god. VM3 235.2
Du har eksempler på prædikanter som ophøjer sig selv og som tragter efter folks ros. De bliver forvendte og smigret af snak indtil de bliver opstemte selvtilstrækkelige og ved at stole på sig selv gør de troens skibbrud. De troede at de var så populære at de næsten kunne opføre sig på hvilken som helst måde og dog beholde deres popularitet. Dette har været din forudsætning. Når en kristen prædikants opførsel giver dem som sladrer kendsgerninger at diskutere og der stilles spørgsmål ved hans moral, bør han ikke kalde det jalusi eller bagtalelse. Du bør være forsigtig med at stimulere vanetænkning, hvorfra vaner dannes som vil vise sig som dit fordærv. Bemærk deres opførsel som du skal afsky og undlad da at tage det første skridt i den retning som de er gået i. VM3 236.1
Du har været selvstilstrækkelig og forblindet og bedraget af Satan så du ikke kan se din svaghed og mange fejl. “Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke. Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer. Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden. Lad os ikke søge tom ære, så vi udæsker hverandre og misunder hverandre.” VM3 236.2
Jeg fik vist områder at arbejde på. Steder, byer og landsbyer overalt bør høre advarselsbudskabet; for alt vil forsøges og prøves af den nærværende sandheds budskab. Et stort arbejde skal gøres, men de medarbejdere som går ind ud og på disse marker bør være mennesker med sund dømmekraft, som ved hvordan man skal have med mennesker at gøre. De bør være tålmodige, venlige og belevne mennesker som har gudsfrygt for sig. VM3 236.3
Du vinder ofte folks tillid; men hvis du er uforsigtig i optræden eller gør nogle ukloge skridt, i strenghed eller overlegenhed, vil du miste folks tillid og større skade vil pådrages Guds sag end hvis der ikke var gjort noget. Prædikanter som handler ud fra indskydelser har gjort Guds sag stor skade. Nogle er let at opirre og ofte bliver de pirret; og, hvis de bliver skældt ud, hævner de sig. Det er lige hvad Satan vil have dem til. Sandhedens fjende jubler over denne svaghed i en Kristi prædikant, for de er en skamplet på den nærværende sandheds sag. Dem som viser denne karaktersvaghed præsenter ikke sandheden rigtigt eller er tjenere for vor tro. En prædikants taktløshed trækker en sky af ubehag over alle og gør hans afløseres arbejde enormt svært. VM3 236.4
Bror R, når du går ud for at arbejde på nye marker vil du gerne være diskussionslysten, fordi du har oplært dine tanker for den slags arbejde. Men dit arbejde har ikke været en tiendedel så værdifuld som det kunne være hvis du i praksis havde oplært dig selv til at give folk prædikener over praktiske emner. Du behøver at blive elev i Kristi skole, så du kan erfare gudsfrygten i praksis. Når du har sandhedens frelsende kraft i dit eget hjerte kan du ikke afholde dig fra at føde Guds hjord med samme praktiske sandheder som har gjort dit eget hjerte glad i Gud. Det praktiske og doktrinære bør sammensættes så hjerterne påvirkes med vigtigheden for overgivelse til sandhedens krav, efter at forståelsen er blevet overbevist af bevisbyrderne. Kristi tjenere bør efterligne Mesterens eksempel i hans måde at arbejde på. De bør på bedste måde hele tiden fremholde for folk, det, der kan opfattes som nødvendigheden for praktisk gudsfrygt og få dem, ligesom vor Frelser i hans lære, til at se nødvendigheden af religiøs principfasthed og retfærdighed i hverdagslivet. Folk får ikke føde fra de populære menigheders prædikanter og sjælene sulter efter nærende og åndeligt livgivende mad. VM3 237.1
Dit liv har været præget af ydmyg og sagtmodig opførsel. Du elsker Gud i ord, men ikke i gerninger og i sandhed. Din værdighed er let at såre. Prædikanter bør først mærke sandhedens helligende indflydelse i deres egne hjerter og i deres egne liv og så kan deres arbejde bag prædikestolen styrkes ved deres eksempel væk fra prædikestolen. Prædikanter behøver selv at blødgøres og helliges før at Gud på en særlig måde kan arbejde sammen med deres anstrengelser. VM3 237.2
Du har ladet gyldne anledninger for at samle en høst af sjæle gå dig forbi, fordi det var umuligt for Gud at arbejde sammen med dine anstrengelser, for dit hjerte var ikke helt med ham. Du var ikke ren for ham som er renhedens og hellighedens legemliggørelse. Hvis du tager hensyn til synden i dit hjerte, vil Herren ikke høre din bøn. Vor Gud er en nidkær Gud. Han kender hjertets tanker og forestillinger og påfund. Du har fulgt din egen bedømmelse og gjort en sørgelig fiasko hvor du kunne have heldet med dig. Der er for meget på spil i disse anstrengelser, men arbejdet bliver gjort skødesløst og overilet. Sjæle er blevet prøvet på betydningsfulde, evige sandheder og hvad du siger og gør vil have indflydelse på dem for at beslutte sig for eller imod sandheden. Hvor du burde have været ydmyg for Gud, bede ham om at arbejde med dine bestræbelser og føle sagens vægt og sjæles værdi, har du valgt unge damers selskab, uden hensyn til Guds hellige arbejde og dit embede som Kristi evagneslieprædiakant. Du står mellem liv og død; alligevel gav du dig af med letsindig og overfladisk omgang med andre, i spøgefuldhed. VM3 238.1
Hvordan kan tjenende engle være omkring dig og udsprede lys på dig og give dig styrke? — når du burde søge efter måder og midler til at oplyse dem i vildfarelse og mørke? Du behager bare dig selv og er for egenkærlig til at gå ind i et arbejde, som du ikke har evner eller kærlighed for. Hvis vor position kritiseres af dem, som undersøger, har du kun lidt tålmodighed over for dem. Du giver dem ofte en kort, streng bemærkning, som om de ikke havde lov til at undersøge nærmere, men må tage alt der er fremstillet som sandhed, uden selv at undersøge. I dit prædikantarbejde har du vendt mange sjæle bort fra sandheden, ved din måde at behandle dem på. Du er ikke altid lige tålmodig og tilnærmelig; skønt du har det som om, du vil imødekommende; men ofte er du uvenlig og fordingsfuld og er gnaven og irriteret som et barn. VM3 238.2
Et skjult guldstykke og et babylonsk klæde gav hele Israels lejr problemer. Guds truende mine kom over folket på grund af et menneskenes synd. Tusinde blev dræbt på slagmarken fordi Gud ikke ville velsigne og fremhjælpe et folk hvori der kun var een synder, en som havde overtrådt hans ord. Denne synder var ikke i helligt embede, alligevel kunne en nidkær Gud ikke gå frem og kæmpe med Israels hære medens disse hemmeligholdte synder var i lejren. VM3 239.1
Upåagtet apostlens advarsel om at holde sig “fra det onde i enhver skikkelse”, holder nogle stædigt igen ved at opføre sig upassende for kristne. Gud forlanger at hans folk skal være helligt, at holde sig selv adskilt fra mørkets gerninger, at være ren i hjerte og liv og uplettet fra verden. Guds børn, er, ved tro på Kristus, hans udvalgte folk; og når de står på den bibelsandhedens hellige grund vil de frelses fra fællesskab med mørkets ufrugtbare gerninger. VM3 239.2
Bror R, du har stået direkte i vejen for Guds gerninger og har bragt stort mørke og vanære over hans sag. Du har været forblændet af Satan; du har arbejdet for at vinde sympati og har fået den. Havde du stået i lyset kunne du have set Satans kræfter arbejde på at bedrage og ødelægge dig. Guds børn spiser og drikker ikke for at tilfredsstille appetitten, men for at bevare liv og styrke til at gøre deres Mesters vilje. De klæder sig selv for sundhedens skyld, ikke for udseende eller for at følge med i skiftende moder. Øjets ønske og livets stolthed er forvist fra deres klædeskabe og fra deres hjem, fra princippet. De handler ud fra gudfrygtig oprigtighed og deres samtale er ophøjet og himmelsk. VM3 239.3
Gud er meget medlidende, for han forstår vore svagheder og vore fristelser; og når vi kommer til ham med sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, godtager han vor anger og lover at, når vi tager hans styrke til os og skaber fred med ham, skal vi kunne få fred. Oh, hvilken taksigelse, hvilken glæde, skulle vi ikke føle for at Gud er nådig! VM3 239.4
Du har ikke stolet på Guds styrke. Du har fæstnet dig ved dig selv og gjort dig selv til emne for tanke og samtale. Dine prøvelser er gjort store for dig selv og andre og dit sind er blevet delt fra sandheden, fra det Forbillede som vi er pålagt at efterligne, for svage bror R. VM3 240.1
Når du er væk fra prædikestolen burde du føle sjælenes værdi og søge efter anledninger til at overbringe sandheden til enkeltpersoner, men du har ikke følt at ansvaret tilfalder en evangelieprædikant. Jesus og retfærdighed har ikke været dit tema og mange anledninger er blevet mistet og kunne have besluttet mere end en snes sjæle til at give alt for Kristus og sandheden hvis disse anledninger blev udnyttet. Men du vil ikke løfte byrden. Det pastorale arbejde medfører et kors og du vil ikke gå med i dette. VM3 240.2
Jeg så at Guds engle holder øje med de indtryk du giver og de frygter du bærer uden for møderne og din almindelige indflydelse på troende og ikke-troende. Jeg så disse engle tilsløre deres ansigter i sorg og deri vende modstræbende bort fra dig. Ofte var du engageret i ting af mindre betydning og når du skulle arbejde med ting der krævede alle dine kræfter og energi, klare tanker og alvorlig bøn, fulgte du dit eget behag og tendenser og stolede på din egen styrke og visdom, for ikke kun at imødekomme mennesker, men også fyrstendømmer og kræfter, Satan og hans engle. Dette gjorde at Guds arbejde blev udført skødesløst og satte sandheden og Guds sag i fare og satte sjæles frelse i fare. VM3 240.3
En fuldstændig forandring må finde sted i dig før du kan få Guds arbejde at forvalte. Du bør betragte dit liv som alvorligt og at det ikke er en dum drøm. Som vagtmand på Zions mure, er du svar skyldig for folkets sjæle. Du bør fæstne dig til Gud. Du handler uden at overveje, snarere ud fra indskydelser end fra princip. Du har ikke følt den tydelige nødvendighed af at oplære dit sind, heller ikke at korsfæste dit gamle menneske med dets sygdomme og begær. Du behøver at vejes af Guds Ånds vægt og al din færden styres ved den. Nu er du usikker i alt du foretager dig. Du binder og løsner; du bygger op og så river ned; du optænder en interesse og så udslukker du den fordi du mangler indvielse og guddommelig visdom. Du er ikke blevet styrket, grundfæstet og gjort stabil. Du har kun lidt tro; du har ikke levet et liv i bøn. Du har meget brug for at sammenkæde dit liv med Gud og så vil du ikke så i kødet og til sidst høste fordærv. VM3 240.4
[Spøg, skæmt og verdslig tale hører verden til. Kristne som har Guds fred i hjertet, vil være glade og lykkelige uden at give sig af med letsindighed eller overfladiskhed. Når de er årvågne til børn, vil de eje en sindsro og en fred som hæver dem op over alt som er overfladisk. Når gudsfrygtens hemmelighed går op for en Kristi tjeners sind, vil det løfte ham op over jordiske og sanselige nydelser. Han vil få del i guddommelig natur, idet han flyer bort fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten. Det samfund som kommer i stand mellem Gud og hans sjæl, vil gøre ham frugtbar i kundskaben om Guds vilje og oplade ham for skatte af praktiske emner som han vil fremholde for folket og som ikke vil forårsage letsind eller noget som ligner et smil, men som vil stemme sindet til alvor, røre hjertet og vække den moralske sans, til forståelse af det hellige krav Gud har på menneskets hengivenhed og liv. De, som arbejder i tale og lære, bør være Guds mænd, rene i hjerte og vandel. Evangeliets tjenere side 93-94] VM3 241.1
Du er i stor fare for at bringe skam over Guds sag. Satan kender dine svagheder. Hans engle overfører dine svage punkter til dem som bedrages af hans lyvende mirakler og de anser dig allerede for at være en af deres slags. Satan jubler over at få dig til at opføre dig klogt fordi du sætter dig selv på hans grund og giver ham fordel over dig. Han ved godt at ubetænksomme mennesker som forsvarer Guds lov vil vende sjæle væk fra sandheden. Du har ikke påtaget din sjæl arbejdsbyrden og arbejdet omhyggeligt og i hemmelighed indprentet folk alvorligt sandheden. Du bliver for ofte utålmodig, pirrelig og barnlig og gør dig selv til fjende ved din impulsivitet. Hvis du ikke er på din vagtpost, skader du sjæle imod sandheden. Hvis du ikke bliver et forvandlet menneske og vil gennemføre dit livs principper i de hellige sandheder du giver fra talerstolen, vil dit arbejde kun tælle lidt. VM3 241.2
En vægt af ansvar hviler på dig. Det er vagtmandens pligt at altid være på sin post og vove over sjæle som en der står til ansvar. Hvis dine tanker adskilles fra det store arbejde og fyldes med uhellige tanker; hvis selviske planer og projekter frarøver søvn og som følge deraf din mentale og fysiske styrke bliver mindre, synder du imod din egen sjæl og imod Gud. Din dømmekraft er sløvet og hellige ting sættes på niveau med almindelige ting. Gud er vanæret, hans sag sættes til skamme og det gode arbejde du kunne have gjort hvis du havde stolet på Gud er ødelagt. Havde du bevaret din livskraft til at sætte hele din hjerne og sjæl i Guds vigtige arbejde uden forbehold, ville du have set et meget større arbejde og det ville være gjort mere fuldkomment. VM3 242.1
Dit arbejde har været mangelfuldt. En mester-arbejder engagerer sine mænd til at gøre et meget pænt og værdifuldt arbejde som kræver stræbsomhed og megen omtanke. Idet de går ind i arbejdet ved de at de, for at gøre opgaven ret, må alle deres evner opvækkes og den allerbedste tilstand for at lægge deres bedste anstrengelser for dagen. Men et menneske i selskabet beherskes af en fordærvet appetit. Han elsker stærke drikke. Dag efter dag tilfredsstiller han sit ønske efter stimulanser og under påvirkenen af disse stimulanser, omtåges hjernen, nerverne svækkes og hans hænder bliver usikre. Han fortsætter sit arbejde dag efter dag og næsten styrter det job i fordærvelse han har fået betroet. Dette menneske mister retten til sin løn og gør næsten uoprettelig skade for sin arbejdsgiver. Ved hans upålidelighed mister han tillid hos sin mester såvel som hos sine kollegaer. Han fik betroet et stort ansvar og da han fik dette hverv erkendte at han var kompetent til at gøre dette arbejde efter de anvisninger hans arbejdsgiver havde givet ham. Men på grund af hans egen kærlighed til selvet, blev der givet efter for appetitten og følgerne blev til en risiko. VM3 242.2
Dit tilfælde, bror R, er ligesom dette. Men en Kristi tjeners ansvarlighed, som skal advare verden for en kommende dom, er meget mere betydningsfuld end den almindelige arbejdesmand, da evige ting er vigtigere end timelige. Hvis evangelieprædikanten overgiver sig mere til sine tilbøjeligheder end til at lade sig lede af pligt, hvis han føjer sig for selvet på bekostning af åndelig styrke og sådan så resultatet bliver uærligt, vil sjæle oprejse sig mod ham i dommen og fordømme ham for hans upålidelighed. Sjæles blod vil findes på hans klæder. Det vil for den uhelligede prædikant synes at være en lille ting at være ustadig, impulsiv og ikke helliget; til at opbygge og så rive ned; og gøre sjæle modløse, pine og bedrøve de sjæle som har været omvendte ved den sandhed han har givet dem. Det er en sørgelig ting at miste deres tillid som han har arbejdet for at vinde. Men følgevirkningen af en prædikants ukloge kurs vil aldrig helt forstås før prædikanten ser som Gud ser. VM3 243.1