BATTLE CREEK MENIGHEDEN
VM3 197.1
Der har været alvorlige indsigelser mod at have skolen placeret i Battle Creek. Menigheden er stor og der er en del unge tilknyttet den. Hvis den indflydelse som, et menighedsmedlem har på andre medlemmer i så stor en menighed, var af ophøjende karakter og den fører til renhed og helligelse for Gud, så ville de unge i Battle Creek være bedre hjulpet, end hvis skolen var væk fra menigheden. Men hvis påvirkningen i Battle Creek fortsætter med at være det, som den har været i adskillige år, vil jeg råde forældre til, at holde deres børn fra Battle Creek. Der er kun få i denne store menighed, som har en stadig dragende indflydelse for Kristus; imedens der er mange amdre som, ved deres eksempel, vil forlede de unge bort fra Gud og lede dem til at elske verden i stedet. VM3 197.2
Der er en stor mangel på ansvarsfølelse hos mange i Battle Creek menigheden. Dem som har religionen i praksis vil under alle omstændigheder beholde deres karakterpræg. De vil ikke være som rør der dirrer i vinden. Dem som befinder sig et stykke væk føler at det ville være et privilegium at bo i Battle Creek, i en stærk menighed, hvor deres børn kan få nytte af sabbatsskolen og møder. Nogle af vore brødre og søstre har førhen gjort ofre for at få deres børn til at bo på det sted. Men næsten hver gang er de blevet skuffet. Der er kun få i menigheden som viser uselvisk interesse for disse unge. Menigheden i almindelighed stod som farisærere, på afstand fra dem som mest behøvede deres hjælp. Nogle af de unge der er knyttet til menigheden, som efter bekendelsen tjente Gud, men elskede mere fornøjelser og verden, var ved at stifte bekendtskab til disse unge fremmede som kom ind iblandt dem og de udøvede en stærk indflydelse over dem og ledte dem hen mod verden i stedet for nærmere til Gud. Når disse kommer hjem, er de længere væk fra sandheden end da de kom til Battle Creek. VM3 197.3
Der er mangel på mænd og kvinder ved arbejdets hjerte som vil være fædre og mødre i Israel der kan nære omsorg, som har hjerter der kan tage mod flere end blot mig og mine venner. De bør have hjerter der vil gløde med kærlighed for de kære unge, hvad enten det er deres egne familiemedlemmer, deres børn eller deres naboer. De er medlemmer af Guds store familie, hvem Kristus har så stor en interesse for, at han gjode et så stort, så muligt, offer for at frelse dem. Han forlod sin herlighed, sin majestæt, sin kongelige trone og kongelig dragt og blev fattig, så menneskebørnene ved hans armod kunne blive gjort rige. Han udøste til sidst sin egen sjæl til døden så han kunne frelse slægten fra evig fortabelse. Dette er uegennyttig godgørenhed som Kristus har givet os til efterligning. VM3 198.1
I Guds særlige forsyn er mange unge og også dem i moden alder blevet kastet i armene på Battle Creek menigheden for at de skal velsignes med det store lys Gud har givet dem og at de, ved deres uegennyttige anstrengelser, må have det dyrebare privilegium at bringe dem til Kristus og til sandheden. Kristus hvervede sine engle til at tjene dem som er kommet under sandhedens indflydelse, for at blødgøre deres hjerter og gøre dem modtagelse for hans sandheds indflydelser. Medens Gud og hans engle gør deres arbejde, lader dem som bekender sig som Kristi efterfølgere til at være fuldstændig ligegyldige. De arbejder ikke i harmoni med Kristus og hellige engle. Selvom de bekender sig til at være Guds tjenere tjener de deres egne interesser og elsker deres egne fornøjelser og sjæle går fortabt omkring dem. Disse sjæle kan i sandhed sige: “Intet menneske bekymrer sig for min sjæl.” Menigheden har ikke udnyttet de privilegier og velsignelser som er inden for dens rækkevidde og på grund af dens pligtsforsømmelse har de mistet gyldne anledninger for at vinde sjæle til Kristus. VM3 198.2
I månedsvis har ikke-troende boet iblandt dem og de har ikke gjort nogen særlige anstrengelser for at frelse dem. Hvordan kan Mesteren betragte sådanne som tjenere? Den ikke-troende ville have reageret over for de bestræbelser der gøres for deres skyld hvis brødre og søstre levede op til deres høje bekendelse. Hvis de har søgt en anledning for at arbejde for deres mesterens skyld, for at fremme hans sag, ville de have vist venlighed og kærlighed over for dem, de ville have søgt efter anledning til at bede for dem, ville have følt et højtideligt ansvar på sig for at vise deres tro ved deres gerning, ved forskrift og eksempel. Ved deres hjælp kunne disse sjæle frelses og være som stjerner i deres glædeskrone. Men i mange tilfælde, har de gyldne anledninger gået forbi og kommer aldrig igen. Sjæle som ellers havde besluttet sig har taget plads i fjendens rækker og blevet Guds og sandhedens fjender. Og Jesu bekendende efterfølgeres optegnelse over upålidelighed er gået op til himlen. VM3 198.3
Jeg fik vist at hvis de unge i Battle Creek var oprigtige over for deres bekendelse, kunne de udøve en stærk indflydelse for det gode over de andre unge. Men en stor del af de unge i Battle Creek behøver en Kristen erfaring. De kender ikke Gud ved denne erfaring. De har ikke hver for sig en personlig erfaring i det kristne liv og de kan gå fortabt sammen med den ikke-troende hvis de ikke opnår denne erfaring. De unge i denne klasse følger snarere tilbøjelighederne end pligten. Nogle forsøger ikke at beherske sig ved principfasthed. De bekymrer sig ikke om at gå på den lige vej, eller skælver ikke med frygt for at de ikke skal være egnede. De er selvsikre, pralende, stolte, ulydige, utaknemmelige og uhellige. Netop en klasse som denne leder sjæle hen til den brede vej til fordærv. Hvis Kristus ikke er i dem, kan de ikke eksemplificere ham i deres liv og karakter. VM3 199.1
Menigheden i Battle Creek har haft et stort lys. Som et folk har de været særligt begunstiget af Gud. De er ikke blevet overladt til uvidenhed om Guds vilje med dem. De kunne være længere fremme i hvad de er nu, hvis de havde vandret i lyset. De er ikke det udskilte, særlige og hellige folk som deres tro forlanger og som Gud genkender og anerkender som lysets børn. De er ikke så lydige og hellige som deres ophøjede position og hellige forpligtelse som børn der vandrer i lyset forlanger at de skal være. Det højtideligeste nådesbudskab der nogen sinde er givet til verden er blevet betroet dem. Herren har gjort den menighed til forvaltere af hans bud i en betydning som ingen andre menigheder har fået. Gud viser dem ikke sin særlige gunst for at betro dem sin hellige sandhed, så de kun selv kan gavnes af det lys de får, men at det lys der reflekterer sig på dem fra himlen må skinne videre til andre og igen reflekteres til Gud af dem som modtager sandheden og forherliger ham. Mange i Battle Creek vil have et frygteligt regnskab at give på Guds dag for denne syndige pligtsforsømmelse. VM3 199.2
Mange af dem som bekender sig til at tro sandheden i Battle Creek modsiger deres tro ved deres gerninger. De er ligesom de ikke-troende og lige så langt fra opfyldelsen af Guds krav og fra at opnå deres tros bekendelse, som det var med den jødiske menighed ved Kristi første komme. Skulle Kristus vise sig blandt dem og irettesætte egenkærlighed, stolthed og verdens-venskabs-kærlighed, som han gjorde ved sit første komme, ville kun få genkende ham som herlighedens Herre. Det billede han ville give dem af deres pligtsforsømmelser ville de ikke antage, men ville sige lige op i hans ansigt: “Du har taget helt fejl; vi har gjort gode og store ting og udført det og det underfulde arbejde og vi er berettiget til at ophøjes højt for vore gode gerninger.” VM3 200.1
Jøderne faldt ikke på en gang i mørket. Det skete gradvist indtil de ikke kunne se gaven Gud gav ved at sende sin søn. Menigheden i Battle Creek har haft overmåde store fordele og de vil dømmes efter det lys og de privilegier de har haft. Deres mangelfuldhed, deres vantro, deres hjertehårdhed og deres forsømmelse i at værne om og følge lyset er ikke mindre end de begunstigede jøder, som afviste Den velsignelse de kunne have fået og korsfæstet Guds søn. Jøderne har overrasket og er en skamplet for verden. VM3 200.2
Menigheden i Battle Creek er ligesom Kapernaum, som Kristus fremstiller som ophøjet til himlen af lys og privilegier som er givet dem. Hvis det lys og de privilegier som de var velsignet med var givet til Sodoma og Gomora, kunne de have stået på denne dag. Hvis lyset og kundskaben som menigheden i Battle Creek har modtaget var blevet givet til nationerne som er i mørke, kunne de have været langt fremme i den menighed. VM3 200.3
Laodikæa menigheden troede i virkeligheden og nød evangeliets velsignelser og troede at de var rige over for Gud, skønt det Sanddru Vidne kaldte dem for fattige, nøgne, blinde og ynkværdig. Dette er Battle Creek menighedens tilstand sammen med en stor del af dem som bekender sig at være Guds lovlydige folk. Herren ser ikke som mennesker ser. Hans tanker og veje er ikke som vore veje. VM3 201.1
Guds ord og lov, skrevet i sjælen, fremstillet i et indviet, helligt liv, har en kraftfuldt indflydelse på at overbevise verden. Begærlighed, som er afgudsdyrkelse og fjendskab og kærlighed til verden, vil med rode rykkes op fra deres hjerter, som er lydige over for Kristus og det vil være deres fornøjelse at handle retsindigt og elske barmhjertighed og vandre ydmygt for Gud. Og, hvor meget indbefatter ikke dette, at vandre ydmygt for Gud! Guds lov skrevet i hjertet, vil bringe sindet og viljen under lydighed for Kristus. VM3 201.2
Vor tro er særegenet. Mange som bekender at leve under lyden af det sidste nådesbudskab er ikke adskilt deres hengivenhed for verden. De bøjer sig ned for verdens venskab og ofrer lys og principper for at få dens gunst. Apostlen beskriver Guds begunstigede folk med disse ord: “Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.” VM3 201.3