APPETITTEN FÅR FRIT LØB
VM4 28.1
Kære brødre og søstre: Jeg er blevet vist nogle ting med hensyn til menigheden i ___. Jeg fik vist nogle enkeltsager som i mange henseender viser mange andre tilfælde. Blandt dem var søster A og hendes mands tilfælde. Herren overbeviste ham om sandheden, han blev betaget over sandhedens harmoni og ånd og blev velsignet ved at bekende sig til den. Men Satan kom og fristede ham med appetitten. VM4 28.2
Bror A havde længe føjet sig i stimulanser, som havde haft en omtågende virkning på hans sind, svækket forstanden og formindsket de moralske kræfter. Fornuft og dømmekraft blev bragt i under åg af en fordærvet og unaturlig appetit og hans førstefødselsret, hans gudsgivne mandom, blev ofret for umådeholdne vaner. Havde bror A gjort Guds ord til sit studium og sin vejleder, havde han stolet på Gud og bedt om nåde til at overvinde, ville han få styrke i Jesu navn til at bremse fristeren. VM4 28.3
Men bror A havde aldrig følt Guds store krav på sig. Hans moralske evner har været svækkede af hans æde og drikkevaner og af hans udskejelser. Da han antog sandheden havde han karakterdannelse for himlen. Gud ville forsøge og prøve ham. Han havde et arbejde at gøre for sig selv, som ingen anden kunne gøre for ham. På grund af hans levemåde har han mistet mange års dyrebar prøvetid, hvor han kunne have fået erfaring i religiøse anliggender og kendskab til Kristi liv og til det umådelige offer der blev gjort for menneskets skyld, for at befri det fra lænker Satan havde sat på det og gøre mennesket i stand til at kunne lovprise Kristi navn. VM4 28.4
Kristus betalte en dyr pris for menneskets indløsning. I fristelsens ørken led han sultens stærkeste smerter; og da han blev udtæret af sult, var Satan der med sine mange fristelser til at overøse Guds Søn med og udnytte sig af hans svagheder og overvinde ham og dermed forpurre frelsesplanen. Men Kristus var standhaftig. Han overvandt til fordel for slægten, så han kunne udfri dem fra syndefaldets fordærv. Kristi erfaring er til vor fordel. Hans eksempel med at overvinde appetitten peger vejen ud for dem som kan blive hans efterfølgere og til sidst sidde sammen med ham på hans trone. VM4 29.1
Kristus led sult i højeste forstand. I almindelighed har menneskeheden alt nødvendigt for livets opretholdelse. Og dog ønsker de, ligesom vore første forældre, alligevel det som Gud tilbageholder fra dem, fordi det ikke er godt for dem. Kristus hungrede efter mad og modstod Satans fristelser på appetitten. Eftergivelse af voldsom appetit skaber unaturlige ønsker hos faldne mennesker, som vil vise sig at blive til fordærv. VM4 29.2
Mennesket kom fuldkomment i sind og legeme af Guds hånd; i fuldstændig sundhed. Det tog mere end to tusinde år i appetittens føjelse og lystskabende lidenskaber at skabe en sådan tilstand i menneskeorganismen som formindsker den vitale styrke. I løbet af generationerne gik tilbøjelighederne hurtig nedad. Føjelse af appetitten og lidenskaber på een gang, førte til umådeholdenhed og voldsomhed; udsvævelser og vederstyggeligheder af enhver slags svækkede kræfterne og pådrog slægten sygdomme af enhver art, indtil den første generations livskraft og herlighed var forsvundet og i den tredje generation fra Adam, begyndte at vise tegn på forfald. De, hinanden afløsende generationer, degenerede hurtigere efter vandfloden. VM4 29.3
Hele denne vægt af veer og ophobede lidelser kan opspores til føjelse af appetitten og lidenskaber. En overdådig levevis og brug af vin fordærver blodet, opflammer lidenskaberne og skaber sygdomme af enhver art. Men onderne er ikke her. Forældre efterlader sygdomme som arv til deres børn. Ethvert umådeholdent menneske, som får børn, overfører som regel sine tilbøjeligheder og onde tendenser til sit afkom; han giver dem sygdomme fra sit eget betændte og fordærvende blod. Tøjlesløshed, sygdomme og sindsyge overføres som smertens arv fra fader til søn fra slægt til slægt og denne bringer smerte og lidelse ind i verden og er ikke mindre end en gentagelse af menneskenes fald. VM4 30.1
[En fortsat overtrædelse af naturens love er en stadig overtrædelsen af Guds lov. Den vægt af lidelse og smerte som nu hviler på menneskeheden overalt og den misdannelse, affældighed og åndssvaghed som viser sig alle vegne, gør at verden i dag ligner mere et sygehus end det herlige hjem som den kunne have været efter Guds plan. Den nuværende slægt er svag både mentalt, åndelig og fysisk. Al denne elendighed har samlet sig fra generation til generation, fordi det faldne menneske med vilje bryder Guds lov. Menneskene gør ofte de største synder ved at give efter for fordærvet appetit. Råd og vink side 36] VM4 30.2
Smagen som dannes for væmmelig og modbydelig giftig tobak, fører til ønske om stærkere stimulanser; som brændevin, som efter den ene påstand efter den anden tages for nogle indbildte sygdomme eller for at forhindre mulige sygdomme. Derved skabes en unaturlig appetit for disse skadelige og spændende stimulanser; og denne lyst har tiltaget indtil umådeholdenhedens grad for denne slægt er alamerende. Drikfældighed og brændevinsdrikkende mennesker ses over alt. Deres forstand svækkes, deres moralske kræfter svækkes, deres følsomhed lammes og Guds og himlens fordringer kan ikke erkendes, evige sager kan ikke påskønnes. Bibelen erklærer at ingen dranker skal arve Guds rige. VM4 30.3
[Overdådige spisevaner og brug af alkoholiske drikke forgifter blodet, opflammer lidenskaberne og fører til mange forskellige sygdomme. Men elendigheden slutter ikke her. Børn arver ofte sygdommene fra forældrene. Almindeligvis vil alle som ikke har lært at vise mådehold, opdrage børn til at følge i samme spor. De bliver slaver under deres sanselige begær og ødelægger deres liv og helse. Tøjlesløshed, alle slags sygdomme, til og med åndsvaghed, er den skæbnesvangre arv som forældrene giver deres børn og som giver sig udslag i flere slægtled fremover. Vi er vidne til en tragisk gentagelse af menneskets fald og verden bliver fyldt med sorg og lidelse. Gennem frådseri og drukkenskab giver mænd og kvinder efter for sine lyster uden at ofre den mindste tanke på hvilke følger dette vil få. Den arv de giver sine efterkommere, består af en mængde sygdomme, et forkrøblet sind og en fordærvet moral. Det kristne hjem side 130-131] VM4 30.4
Vi spørger: Hvad vil søster A’s mand gøre? Vil han, ligesom Esau, sælge sin førstefødselsret for en ret linser? Vil han sælge sin gudslignende manddom for at føje smagen som kun bringer ham ulykke og fordærv? “Syndens løn er døden.” Har denne broder ikke moralsk mod til at fornægte appetitten? Hans levevaner har ikke været i harmoni med sandheden og med irettesættelsesVidnesbyrdene som Gud har fundet vel at give sit folk. Hans samvittighed var ikke helt død. Han vidste at han ikke kunne tjene gud og samtidig føje appetitten; derfor overgav han sig til Satans fristelser, som var for stærke for ham og han ikke kunne modstå ved egen styrke. Han blev overvundet. Han har tilskrevet sine mangel på interesse for sandheden andre årsager end den rigtige, for at dække over sit eget svage livsmål og den virkelige grund for hans guds?svigt, som var en ustyrlig appetit. VM4 31.1
Her er det hvor mange snubler; de vakler mellem appetitfornægtelse og at give efter for den og til sidst at overvindes af fjenden og opgive sandheden. Mange som er faldet fra sandheden giver som grund for dette at de ikke tror på Vidnesbyrdene. Nærmere undersøgelse viser at de havde nogle syndige vaner som Gud har fordømt igennem Vidnesbyrdene. Spørgsmålet er nu: Vil de opgive deres afgud som Gud fordømmer, eller vil de fortsætte deres forkerte føjelser og afvise det lys Gud har givet dem og irettesætter netop de ting som de glæder sig over? Det spørgsmål de skal have afklaret er: Skal jeg fornægte mig selv og modtage Vidnesbyrdene som var de fra Gud og som irettsætter mine synder, eller skal jeg forkaste Vidnesbyrdene fordi de irettesætter mine synder? VM4 31.2
I mange tilfælde modtages Vidnesbyrdene fuldt ud, eftergivenheden og synden brydes af og reformation begynder med det samme i harmoni med det gudsgivne lys. I andre tilfælde værnes der om syndige svagheder, Vidnesbyrdene forkastes og der gives mange usande undskyldninger til andre som begrundelse ikke at tage imod dem. Den ægte begrundelse kommer ikke frem. Der er en mangel på moralsk tapperhed — en vilje, styrket og behersket af Guds Ånd, til at give afkald på skadelige vaner. VM4 32.1
Det er ikke en let sag at overvinde en grundfæstet smag for narkotika og stimulanser. Kun i Kristi navn kan denne store sejr vindes. Han overvandt for menneskenes skyld i den lange faste af næsten seks uger i fristelsens ørken. Han sympatiserer med menneskens svaghed. Hans kærlighed for faldne mennesker var så stor at han gjorde et uendeligt offer så at han kunne nå mennesket i dets fordærv og gennem sin guddommelige kraft endelig ophøje mennesket til sin trone. Men det hviler sammen med mennesket hvad enten om Kristus udretter det for mennesket som han fuld ud er i stand til at gøre. VM4 32.2
[Vil mon mennesket gribe fat om guddomskraften og med beslutsomhed og udholdenhed stå Satan imod, sådan som Kristus har givet eksemplet på ved sin kamp mod fjenden i fristelsens ørken? Gud kan ikke frelse mennesker mod deres vilje fra Satans kunstgreb. Mennesket må arbejde med sin menneskelige kraft og hjulpet af Kristi guddommelige magt for at kunne modstå og sejre for en hvilken som helst pris. Kort sagt: mennesket må sejre, som Kristus sejrede. Og så kan han ved den sejr, som det er hans forrettighed at kunne vinde ved Jesu almægtige navn, blive Guds arving og Jesu Kristi medarving. Dette kunne ikke ske, hvis Kristus alene vandt hele sejren. Mennesket må gøre sin del. Vi må vinde sejr for egen regning ved den kraft og nåde, som Kristus giver os. Mennesket må være Kristi medarbejder i arbejdet for at sejre og så vil det få del med Kristus i hans herlighed. Guds sønner og døtre 19. maj.] VM4 32.3
Det er et helligt værk som vi er involveret i. Apostlen Paulus formaner sine brødre: “Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed i gudsfrygt.” Det er en hellig opgave at vi ejer over for Gud at holde ånden ren, som et tempel for Helligånden. Hvis hjerte og sind helliges til Guds tjeneste og vi adlyder hans bud, elsker ham af hele hjerte, magt, sind og styrke og vor næste som os selv, skal vi findes ægte over for himlens redelige krav. VM4 33.1
Igen siger apostlen: “Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster.” Han tilskynder også sine brødre til alvorlig flid og stadig udholdenhed i deres bestræbelser for livets renhed og hellighed, med disse ord: “Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner.” VM4 33.2