MODSTAND MOD REDELIGE ADVARSLER
VM4 227.2
Den 3. januar, fik jeg vist at der skulle gøres et stort arbejde for dem, som bekender tro på sandheden, i Californien; før Gud kan arbejde for dem. Mange bilder sig selv ind at de gør det rigtige for Gud, skønt de ikke har sandhedens principper i deres hjerter. Denne klasse kan komme i gang blot ved, ihærdigt og i udholdende alvor, at søge agtpågivenhed mod det Sande Vidnes råd. De er i en kold, ydre og frafalden tilstand. Disse taler det Sande Vidne til: “Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: “Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget” og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!” VM4 227.3
Bror G, Gud har krav på dig, som du ikke reagerer over for. Din åndelige styrke og vækst i nåden vil svare til det kærlighedsarbejde og de gode gerninger du glædeligt gør for din Frelser, som ikke tilbageholder noget, ikke engang sit eget liv, så han kunne frelse dig. Du har apostlens formaning: “Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov.” Det er ikke nok at blot bekende tro på Guds bud; du må være en gerningernes gører. Du overtræder hans lov. Du elsker ikke Gud af hele dit hjerte, magt, sind og styrke; du lever heller ikke i lydighed mod de sidste seks bud og elsker din næste som dig selv. Du elsker dig selv højere end du elsker Gud eller din næste. At holde Guds bud kræver mere af os end du er villig til at udrette. Gud forlanger gode gerninger af dig, selvfornægtelse, selvopofrelse og helligelse til andres gode, så sjæle ved din hjælp kan bringes til sandheden. VM4 228.1
Vore gode gerninger alene vil ikke frelse nogen af os, men vi kan ikke frelses uden gode gerninger. Og efter at vi har gjort alt hvad vi kan gøre, skal vi sige i Jesu navn og styrke: “Vi er kun unyttige tjenere.” Vi skal ikke tro at vi har gjort store ofre og at vi skal få den store løn for vore svage tjenester. VM4 228.2
Selvretfærdighed og kødelig sikkerhed har lukket sig om dig som jernbånd. Du behøver at blive nidkær og angre. Du har ikke været heldig med at forstå dem, som er imod Herrens arbejde, ved sine tjenere på denne kyst. Du har haft sympati for forkerte mennesker. Fordi dit hjerte ikke var godt med Gud, fik du ikke lyset han sendte dig. Du sætter din hårdnakkede vilje op, for at modstå den irettesættelse som Herren gav dig i kærlighed. Du vidste dette var sandt, men prøvede at lukke dine øjne for din egentlige situation. Uanset om du giver agt på Guds irettesættels? og advarselsstemme eller ej; eller om du reformerer dig, eller beholder dine karaktermangler, vil du en dag indse hvad du har mistet, ved at trodse dig og åndeligt bekrige Guds tjenere. Din bitterhed mod ældre — er forbavsende. Han har døjet og ofret og slidt på denne kyst for at gøre Guds arbejde. Men i din blindhed vovede du, da du ikke var helliget i hjerte og liv, sammen med I og J, at behandle Guds tjener på en grusom måde. “Rør ikke mine salvede,” sagde Gud, “gør ikke mine profeter ondt!” Det er ikke lige så let at bringe dig selv i orden, som du har gjort mod mennesker, Gud sendte med lys og sandhed til folk. Pas på hvordan din indflydelse vender sjæle fra den sandhed, Gud har sendt sine tjenere at forkynde, for en stor ulykke hænger over dig. VM4 228.3
Satan har brugt dig som sit redskab, til at så tvivl og gentage antydninger og fordrejelser, som er grundlaget i et uhelligt hjerte, hvilket Gud ville have renset fra sit snavs. Men du ville ikke lade dig undervise, ville ikke lade dig rette, forkastede irettesættelse og fulgte din egen vilje og vej. Sjæle er blevet tilsmudsede af denne bitterhedens rod og er, ved hjælp af disse tvivlende og knurrende mennesker, sat i stedet for irettesættelsesvidnesbyrdene som Gud sendte, — men de ville ikke kunne nå frem til dem. Disse sjæles blod vil blive tilskrevet dig og til dem du harmoniserer med. VM4 229.1
Gud har givet os, som hans tjenere, vort arbejde. Han har givet os et budskab at frembære til sit folk. I tredive år har vi modtaget Guds ord og talt dem til hans folk. Vi har skælvet ved det ansvar, som vi har accepteret under megen bøn og meditation. Vi har stået som Guds ambassadørere, i Kristi sted har vi bønfaldt sjæle om at blive forligt med Gud. Vi har advaret om farerer, da Gud har vist os sit folks farer. Vort arbejde er blevet os givet af Gud. Hvordan vil da deres tilstand blive, som ikke vil høre de ord Gud har sendt dem, fordi de krydser deres løbebane eller irettesætter deres fejl? Hvis du er helt overbevist om at Gud ikke har talt ved os, hvorfor så ikke handle efter din tro og ikke have mere at gøre med et folk, som er under så stor et bedrag, som dette folk er? Hvis du har handlet efter Guds Ånds diktater, er du rigtig på den og vi er forkerte. Gud enten lærer hans menighed, irettesætter deres fejl og styrker deres tro, eller også gør han det ikke. Enten er det Guds værk, eller ikke. Gud gør intet i partnerskab med Satan. Mit arbejde i de sidste tredive år bærer Guds stempel eller fjendens stempel. Der er intet halvt i denne sag. Vidnesbyrdene er af Guds Ånd, eller af djævelen. Når du sætter dig selv op imod Guds tjenere, gør du enten et arbejde for Gud eller for djævelen. “Ved deres frugter skal I kende dem.” Hvilket mærke bærer dit arbejde. Det er indbydende at se kritisk på følgerne af din opførsel. VM4 229.2
et er ikke nyt at mennesker bliver vildledt af ærke?bedrageren og de sætter sig selv op imod Gud. Se din opførsel kritisk an, før du fortsætter på den sti, du færdes på. Jøderne var bedraget. De forkastede Kristi læresætninger, fordi han viste deres hjerters hemmeligheder og irettesatte deres synder. De ville ikke komme frem i lyset, i frygt for at deres handlinger ville blive irettesat. Da vælger hellere mørke end lys. “Og dette, er dommen,” sagde Kristus, “at lyset er kommet til verden og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.” Jøderne fortsatte deres forkastelse af Kristus indtil de, i deres bedragede, forvildede tilstand, tænkte at de gjorde Guds tjeneste ved at korsfæste ham. Dette var følgen af at afvise lyset. Du er i fare for et lignende bedrag, det vil være gavnligt for dig, bror G, at tænke over hvor den sti, du nu går på, egentlig fører hen. Gud kan arbejde uden dig, men du kan ikke gøre noget uden Gud. Han tvinger ingen til at tro. Han sætter lys foran mennesker og Satan frembringer sit mørke. Når bedrageren hele tiden råber: “Her er der lys; her er sandheden,” siger Jesus; “Jeg er sandheden; jeg har det evige livs ord. Hvis nogen følger mig, skal han ikke vandre i mørke.” Gud giver os beviser nok, til at vi kan afbalancere vor tro til sandhedens side. Hvis vi overgiver os til Gud, vælger vi lyset og forkaster mørket. Hvis vi ønsker at fastholde det naturlige hjertes selvstændighed og afvise Guds rettelser, vil vi, ligesom jøderne, hårdnakket gennemføre vore hensigter og vore tanker, lige op i ansigtet af det tydeligste bevis og vil komme ud for et lige så stort bedrag, som de kom ud for; og i vore blinde forgabelse kan vi gå ligeså langt som de og alligevel bilde os selv ind, at vi gør Guds arbejde. VM4 230.1
Bror G, du vil ikke være så længe, hvor du er nu. Den sti du er begyndt på afviger fra sandhedens sti og skiller dig fra det folk, Gud prøver, for at rense det til den endelige sejr. Enten vil du komme i samklang med dette legeme og arbejde alvorligt på at besvare Kristi bøn, eller også vil du blive mere og mere vantro. Du vil drage din etablerede tro i tvivl, punkt efter punkt og blive mere egenrådig og Guds arbejde for denne tid bliver mørkere og mørkere for dig, indtil du anser lys for at være mørke og mørke for lys. VM4 231.1
Satan har stor kraft til at indvikle sjæle ved at forvirre dem, som ikke værner om det lys, Forsynet har sendt dem. Menneskesjæle som er underlagt Satans styring føres konstant væk fra sandhedens lys hen i vildfarelse og mørke. Hvis du giver Satan den mindste adgang, vil han kræve mere og mere og vil våge på udposter for at få bedst anledning til at fremme sin sag og ruinere din sjæl. VM4 231.2
Bror og søster G, ingen af jer er i sikkerhed. I foragter irettesættelser. Var der snarere sagt behagelige ord til jer, end ubehagelige irettesættelser, var I blevet prist og smigret, ville I nu indtage et meget vanskelig standpunkt, med det I gør med jeres tro på Vidnesbyrdene. Der er nogle i disse sidste dage, som vil råbe: “Sig behagelige ting til os, profeter løgne.” Men dette er ikke min opgave. Gud har sendt mig som sit folks revser; og ligeså sikkert som han har pålagt mig den tunge byrde, vil han gøre dem, der har fået dette budskab, ansvarlige for den måde de behandler det på. Gud er ikke til at spøge med og dem som foragter hans arbejde vil få efter deres gerninger. Jeg har ikke valgt dette ubehagelige arbejde af mig selv. Det er ikke et arbejde, som vil give mig menneskers gunst og taknemmelighed. Det er et arbejde, som kun få værdsætter. Men dem, som forsøger at gøre mit arbejde dobbelt så vanskeligt, ved deres forkerte fremstillinger, misundelse og vantro. De skaber derved fordomme for andre, mod de vidnesbyrd, Gud har givet mig og begrænser mit arbejde. De har noget at gøre op med Gud, imens jeg skal gå frem som Forsynet og mine brødre åbner vejen for mig. I min Forløsers navn og styrke, skal jeg gøre hvad jeg kan. Jeg skal advare, råde, irettesætte og opmuntre eftersom hvad Guds Ånd, dikterer, uanset om mennesker vil høre eller lade være. Min opgave er ikke at behage mig selv, men at gøre min himmelske Faders vilje, som har givet mig mit arbejde. VM4 231.3
Kristus advarede sine disciple: “Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Således bærer hvert godt træ gode frugter og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ kan ikke bære slette frugter og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem.” Her er en prøve og, bror G, du kan få brug for den hvis du vil. Du behøver ikke at gå i usikkerhed og tvivl. Satan er nær ved, for at antyde forskellig slags tvivl, men hvis du åbner dine øjne i tro, finder du tilstrækkelig bevis for tro. Men Gud vil aldrig fjerne alle tvivlsårsager fra noget menneske. Dem som holder af at dvæle i tvivlens atmosfære og undersøge vantro kan få dette lidet misundelsesværdige privilegium. Gud giver tilstrækkelige beviser for at det kødelige sind kan tro; men den som vender sig fra bevisernes vægt, fordi der er nogle få ting som han ikke kan få anskueliggjort for sin begrænsede forståelse, — han vil efterlades i vantroens kolde atmosfære og drages i tvivl og vil lide troens skibbrud. Det er som om du ser det som en dyd at være på tvivlens side, fremfor troens side. Jesus har aldrig roset vantro; han har aldrig anbefalet tvivl. Han gav sit folk beviser på sin Messias rang, i miraklerne han udførte, men der var nogle som anså det for en dyd at tvivle og som vil bortforklare disse vidnesbyrd og finde noget at betvivle og kritisere i al godt arbejde. VM4 232.1
Høvedsmanden, som ønskede at Kristus skulle komme og helbrede sin tjener, anså sig for uværdig til at få Jesus ind under sit tag; hans tro var så stærk i Kristi kraft, at han bad ham blot sige et ord og arbejdet ville blive gjort. “Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: “Sandelig siger jeg Eder: så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Og jeg siger Eder: mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget. Men Rigets’ egne børn skal kastes ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænderskæren.” Og Jesus sagde til høvedsmanden: “Gå kun, det skal ske dig, som du troede!” Og tjeneren blev rask i samme stund.” VM4 233.1
Her fremhævede Jesus tro i modsætning til tvivl. Han vidste at Israels børn ville snuble på grund af deres vantro, som ville få dem til at forkaste det store lys og ende med deres domfældelse og overtrædelse. Thomas erklærede at han ikke ville tro, hvis han ikke kunne sætte sin finger i naglegabene og stikke sin hånd i sin Herres side. Kristus gav ham det bevis han ønskede og irettesatte så hans vantro: “Fordi du har set mig, tror du; salige er de, som ikke har set og dog tror.” VM4 233.2
I denne mørkets og vildfarelsens tidsalder, er det som om at mennesker, der bekender at være Kristi efterfølgere, tror at de er frie til at modtage eller forkaste Herrens tjenere efter behag og at de ikke vil blive draget til regnskab for dette. Det er vantro og mørke, som får dem til dette. Deres følsomhed er sløvet af deres vantro. De bryder deres samvittighed og er ikke oprigtige imod deres overbevisning og svækker deres moral. De ser andre i det samme lys som sig selv. VM4 233.3
Da Kristus udsendte de tolv, befalede han dem: “Hvor I kommer ind i en by eller landsby, skal I forhøre jer om, hvem i den der er det værd og hos ham skal I blive, indtil I drager videre. Når I træder ind i huset, så bring jeres hilsen; og hvis huset er det værd, skal jeres fred komme over det; men hvis det ikke er det værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. Og hvis man ikke tager imod jer og ikke hører jeres ord, så gå ud af det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg eder: det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end denne by.” De blev advaret mod at vogte sig mod mennesker, for de skulle overgives til rådene og piskes i synagogerne. VM4 234.1
I dag er menneskers hjerter ikke blødere, end da Kristus var på jorden. De vil gøre alt i deres magt for at hjælpe den store fjende i at gøre det så svært så muligt for Kristi tjenere, præcis som folk gjorde med Kristus, da han var på jorden. De vil piske med bagtalelsens og falskhedens tunge. De vil kritisere og de anstengelser som Guds tjener leder dem til at gøre, de vender imod ham. De vil med deres onde gætterier, se bedrageri og uærlighed, hvor alt er rigtigt og hvor der er fuldkommen renhed. De tillægger Guds tjenere egenkærlige motiver, skønt Gud selv leder dem og skønt de faktisk selv burde give deres liv hvis Gud forlangte det og derved kunne fremme Guds sag. De som har gjort det mindste og givet den mindste indsats i sandhedens sag, er de hurtigste til at udtrykke trosmangel i Guds tjeneres renhed, som er sat til at bære finansielle ansvar i det store arbejde. De som har tillid til Guds arbejde er villige til at vove noget for dets fremme og deres åndelige velstand vil stå i forhold til deres gerninger i tro. Guds ord er vor norm, men hvor få følger det! Vor religion vil kun have lidt værdi for vore medmennesker, hvis den kun er teoretisk og ikke praktisk. Verdens og egenkærlighedens indflydelse føres omkring af mange, som bekender at følge bibelen. De er ligesom en sky, afkøler den atmosfære som andre er i. VM4 234.2