Appetitten fra vor dyriske natur bør holdes stærkt i ave. Denne appetit fik vi af vigtige grunde, for det gode og ikke for at blive dødens tjenere ved forvrængede og ganske uforenlige lyster. Lysten for tobak, som du, bror G, giver efter for og styrker, er en uforenelig lyst mod din sjæl. Et umådeholdent menneske kan ikke være et tålmodigt menneske. Den næsten umærkbare smagsglæde vil skabe lyst til stærkere stimulanser. Hvis tanker, lidenskaber og appetit holdes passende nede, vil tungen kunne styres. Få den moralske styrke til hjælp og opgiv brugen af tobak for altid. Du har prøvet at skjule for andre at du bruger tobak, men du skjulte det ikke for Gud. “Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse! Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer.” Jeg anbefaler disse ord til jer i Jesu navn, som har givet mig mit hverv. Afvis dem ikke. VM4 244.2
Du ville aldrig have afvist Vidnesbyrdene som du har, hvis dine forkerte gerninger ikke var blevet irettesat. Du mente at det var lettere at ofre Vidnesbyrdene og lukke dine øjne for det lys Gud gav dig, end at opgive din tobak og rense dit liv for letsindighed og spøg sammen med ikke-troende. Renselsesprocessen indbefatter fornægtelse og tvang, som du ikke har moralsk styrke til at udholde; derfor mener du at kunne undskylde dine synder, med din utro mod det lys Gud har sendt dig. Husk på, at du skal møde alt dette igen; for det er skrevet i bogen, sammen med alle advarslerne og irettesættelserne, som Gud har betroet mig at give dig. VM4 245.1
Bror J er ynkværdig, for han har af naturen en mangelfuld organisme. Hans håb er lille. Hans vantro og tvivl styrer hans dømmekraft. Det ligger til ham at sætte sig selv på tvivlens og spørgsmålenes side. Den eneste måde at overvinde dette store onde på, er at opelske de modsatte karaktertræk. Han bør holde vantroen nede og ikke opelske den. Han bør ikke give udtryk for sin tvivl. Han har ingen ret til at betro andre sine karaktermangler; — det gør dem kede af det og de mister modet. Hvis han påvirkes af dette sørgelige onde, skal han ikke forbitre andres lykke og indføre sin vantro og kølne sine brødres tro. Han er tilbøjelig til at springe næsten alt over i alle prædikener og formaninger, hvori han kunne fremdrage trøst og opmuntring og tager noget op, som han tænker vil give en undskyldning for hans spørgen og kritik. Hans sjæls adgangsveje står åben og er ubevogtede så Satan kan komme ind og forme hans sind efter sit ønske. VM4 245.2
Jeg fik vist at dine møder mister interesse, fordi Guds Ånd ikke er med dem. Brødre og søstre er i fuldstændig trælbundne på grund af disse to mænd. De tør ikke bruge deres frihed og tale ud om deres tro i deres enfoldighed, for her er bror J, med sine kolde, strenge, kritiske øjne på vagt for at opfange ethvert ord, så han kan bruge sit vantro sinds evner. Med disse to sammen, har Guds Ånd græmmet sig bort fra møderne. Når brødrene tilkendegiver dragens ånd, at føre krig mod dem, som tror at Gud har viderebragt lys og trøst til dem ved Vidnesbyrdene, er det tid til brødrene og søstrene at forsvare deres frihed og udvikle en fri samvittighed. Gud har givet dem lys og det er deres privilegium at værne om lyset og tale om det til styrkelse og opmuntring af hinanden. Bror J vil forvirre sindet ved at få det til at se ud som om at lyset Gud har givet gennem Vidnesbyrdene er et tillæg til Guds ord, men derved fremstiller han sagen i et falsk lys. Gud har fundet det passende at derved bringe sit folk hen til sit ord og give dem en klarere forståelse af det. VM4 245.3
Menigheden i ___ bliver svagere og svagere på grund af den indflydelse, som har været udvirket over dem — ikke en indflydelse der hjælper dem frem, men en der blokerer hjulene. Det er bror J’s forret at lægge sin vantro til side og gå fremad i lys, hvis han vil. Hvis han nægter dette, vil Guds sag gå frem på samme måde, uden hans hjælp. Men Gud har udtænkt at menigheden i ___ skal gennemgå en forandring. Enten vil den gå frem eller også gå baglæns. Gud kan udrette mere med seks sjæle, som er enige og af samme sind og dømmekraft, end med snesevis mennesker, som gør det samme, som bror J og G har gjort. De har ikke taget lysets engle med sig til mødet, men mørkets engle. Møderne har ikke givet noget udbytte og nogen gange været til direkte skade. Gud kalder på disse mænd, at komme over på Herrens side og forenes med legemet og ikke forhindre dem, som vil være helt for Herren. VM4 246.1
Hovedårsagen til at så mange bekendene Kristi disciple falder i svær fristelser og arbejder for anger, er at de ikke kender sig selv. Her er det, at Peter blev så grundigt efterprøvet af fjenden. Her er det, at tusindvis vil gøre deres tros skibbrud. I tager ikke jeres fejl og vildfarelser til hjerte og plager jeres sjæle med dem. Jeg bønfalder jer at rense jeres sjæle ved at adlyde sandheden. Knyt jer selv til himmelen. Og måtte Herren redde jer fra selvbedrag. VM4 246.2