EGENKÆRLIGE PRÆDIKANTER
VM4 341.1
Bror og søstre F: jeg har fået udvist stor nåde og uendelig kærlighed af Gud til at give jer en anden prøvelse. Det vil være en direkte nødvendighed at I holder jer fast til den mægtige Helbreder, så I kan få fysisk og åndelig styrke. I har et dårligt helbred, men I er i fare for at tro at I er i en værre tilstand end I virkelig er. I har ikke haft udholdenhedens styrke, fordi I ikke har værnet om en tålmodig, optimistisk og tapper ånd. I har givet efter for sygdomme i stedet for at rejse jer over dem. Fristelser vil angribe jer fra højre og venstre side, men ved udholdende fortsatte gode gerninger kan I overvinde jeres karaktermangler. Jeg fik vist at jeres fødder faktisk stod på undergangen, men Gud ikke helt svigter nogen af jer. Hans uforlignelige barmhjertighed, at give jer en anden anledning til at bevise jeres loyalitet mod ham, kalder jer til at vandre i stor ydmyghed og til at vogte selvet. I har forkælet og føjet jer selv så meget at I nu må arbejde i en modsat retning. VM4 341.2
Du, bror F, har været meget selvisk og dette har været foragteligt i Guds øjne. Du og din hustru har igen og igen stødt på dette onde. Dine kræfter er blevet formindsket stærkt, af selvtilfredsstillelse og føjelighed af selvet. Ingen af jer er mangelfulde i naturlig fornuft og dømmekraft; men I har fulgt tilbøjelighederne fremfor pligtens sti og har ikke trængt de forkerte karaktertræk tilbage og styrket en svag moral. VM4 341.3
Bror F, af naturen af du en utålmodig, irritabel, fordringsfuld mand der hjemme; og efter et kort bekendtskab viser du dette på nye steder. Du taler ofte på en utålmodig og bydende måde. Dette må angres helt bort. Du må begynde på ny. Gud har i sin bundløse nåde givet dig en anden chance. Din hustru har meget i sig selv at kæmpe imod og du bør være på vagt at du ikke kaster hende på Satans grund. Irritabelhed, uvenlig kritik og stærke udtalelser må opgives. Hvilken tid har du sat for at vinde sejr over din perverse vilje og manglerne i din karakter? Med den fremgang du gør nu, kan din prøvetid afslutte før du har gjort bestemte anstrengelser, der er nødvendige for at du kan sejre over selvet. Du vil, i Guds forsyn, komme i situationer hvor dine særheder, hvis de anvendes, vil prøves og afsløres. Du hverken ser eller erkender virkningen af din ubetænksomme, ivrige, beklagende og jamrende ord. VM4 341.4
Du og din hustru har en anden gylden anledning til at lide for Kristi skyld. Det I gør, denne jamren, vil I ikke få løn for; Hvis I er villige, glade, har den samme ånd som Peter havde efter sit frafald, vil I blive til sejrherrer. Han mærkede sin feje fornægtelse af Kristus resten af sit liv; og da han skulle til at lide sin martyrdom for sin tro, var denne ydmygende kendsgerning altid for ham og han anmodede om at han ikke måtte blive korsfæstet på præcis samme måde som hans Herre led, i frygt for at det ville være for stor en ære efter sit frafald. Denne anmodning var om han måtte blive korsfæstet med hovedet nedad. Hvilken fornemmelse havde Peter dog ikke for sin synd, at fornægte sin Herre! Hvilken omvendelse har ikke erfaret! Hans liv derefter var i liv i anger og ydmyghed. VM4 342.1
I må have grund til at skælve, når I ser Gud igennem hans lov. Da Moses på den måde så Guds majestæt, udbrød han: “Jeg er forfærdet og skælver.” Loven forkyndte død over overtræderen; så blev det forsonende offer frembragt for Moses. Kristi rensende blod blev åbenbaret til at rense synderen og hans frygt blev fejet bort, som morgentåge for den oprejsendes sols stråler. Sådan så han det kunne være med synderen. Gennemgribende anger mod Gud og tro mod vor Herre Jesus Kristus, der er skrevet tilgivet, Retfærdighedens sol spreder sine klare, helbredende stråler over ham, spreder den tvivl og frygt der omtåger sjælen. Moses kom ned fra bjerget hvor han havde været i samtale med Gud, hans ansigt skinnede af himmelsk lys som blev genspejlet på folket. For dem så han ud som en engel, direkte fra herligheden. Den guddommelige klarhed var tydelig for disse syndere; de undveg Moses og bad om at den strålende herlighed måtte blive dækket for deres øjne så den ikke dræbte dem, hvis de kom ham for nær. VM4 342.2
Moses havde været studerende. Han var veluddannet i hele ægypternes lærdomme, men dette var ikke den eneste egenskab han manglede, for at berede ham til hans arbejde. Han blev, i Guds forudseenhed, oplært i tålmodighed og beherske sine lidenskaber. I selvfornægelsens og prøvelsernes skole skulle han få en uddannelse som ville være yderst vigtig for ham. Disse prøvelser ville berede ham til at udøve en faderlig omsorg over alle, som behøvede hjælp. Ingen kundskab, ingen studier, ingen veltalenhed kunne være en erstatning for denne erfaring i prøvelser for en, som skulle vogte sjæle, som de der skal aflægge regnskab. Ved at udføre en ydmygs arbejde og glemme selvet og interessere sig for hjorden han har fået i sin varetægt, blev han udrustet til det mest ophøjede arbejde noget menneske nogen sinde har fået, at være hyrde for får af Herrens græsgang. Dem som frygter Gud i verden må være forbundet med ham. Kristus er den mest fuldkomne lærer verden nogen sinde har kendt. At få visdom og kundskab fra ham, var af større værdi for Moses en al ægypternes lærdom. VM4 343.1
Bror og søster F, jeg bønfalder jer — gør alvor og kom til Gud ved Jesus Kristus. “Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.” Han som spreder sine talenter og midler i selv?føjelighed, i tilfredsstillelsen af lavere lidenskaber, vil høste fordærv. Denne høst er sikker. Hans tanker vil miste påvirkelighed og kraft. han forstand vil spredes og hans liv afkortes. Gud forlanger at I skal gøre grundigere anstrengelser for at undertrykke og kontrollere selvet. Jeg fik vist at Gud og englene er parat og venter på at hjælpe jer i dette vigtige arbejde. Hvis I tøver, hvis I endog er nølende, kan det blive for sent. Jeres prøvetid er forlænget, jeres karakter dannes nu og snart, min kære bror og søster, vil det være fastlagt for evigt. Halvgjort arbejde hos jer vil ikke hjælp jer et skridt længere frem mod himmelen. Ubeslutsomhed bliver hurtig til beslutsomhed i den forkerte retning. Mange beslutter sig for at tjene sig selv og Satan ved ikke at gøre bestemte anstrengelser for at overvinde deres karaktertræk. Når mange kæler for syndige tilbøjeligheder og nogle gange forventer sejr, beslutter de sig for fortabelse. Bror og søster F, i Jesus Kristi navn må i blive sejrende lig nu på denne jeres dag. Tænk ikke på selvet. I kan ikke helt blive Herrens, når nogen grad selviskhed fremhjælpes. En så stor kærlighed som Forløseren har vist jer burde modtages med stor ydmyghed og stadig glæde. For at blive lykkelige, må I styre jeres tanker og ord. Det vil kræve mesterlige anstrengelser på jeres side; ikke desto mindre må det gøres hvis I skal være Guds anerkendte børn. Bliv ikke trætte i jeres anstrengelser. Satan kæmper for jeres sjæle, han må skuffes. VM4 343.2
Da du, bror F, først begyndte at arbejde på et sted, havde du almindelig tillid til folk; men efter et grundigere bekendtskab blev dine karaktermangler så synlige at mange mister tillid til din gudsfrygt. Dette genspejler sig på hele samfundets prædikanter. Et kort ophold på et sted ville ikke skade dit omdømme. Selvom du er involveret i et alvorligt arbejde, presset af modgang, er du så optaget af det du er i gang med, at du hverken har tid eller anledning til at tænke og overveje dig selv. Men når arbejdet er ovre og du begynder at tænke på selvet, som det er naturligt for dig, forkæler du dig selv, bliver barnagtig, skarp og temperamentsfuld og skader almindeligvis Guds arbejde. Du viser det samme sindelag i menigheden og din indflydelse i samfundet skades meget, i nogle tilfælde uden afhjælpning. Du har ofte udvist barnlig stridbarhed også arbejdet for sjæles omvendelse til sandheden; og de indtryk der kommer har frygtelig for dem, som var vidne til det. Se, der må gøres et eller andet: enten må du blive en helliget mand der hjemme, i din familie og i menigheden, altid være mild og tålmodig, ellers kan du ikke være i en menighed; for dine brister vil være for tydelige og Forløseren du bekender at elske og tjene vil vanæres. VM4 344.1
Moses’ tro førte ham til at se de ting, som er usynlige, som er evige. Han forlod hoflivets prægtige tillokkelser fordi synden var der. Han opgav de nuværende, tilsyneladende gode ting, som kun smigrede til ruin og ødelæggelse. De virkelige lokkemidler, det evige var af værdi for ham. De ofre Moses gjorde, var i virkeligheden ingen ofre. For ham var det at gå fra et nuværende, synligt og smigrende gode til et sikkert, højt og udødeligt gode. VM4 345.1
Moses udholdt Kristi skam, betragtede skammen som en større rigdom end hele Ægyptens rigdomme. Han troede hvad Gud havde sagt og var ikke påvirket til at sværge fra sin renhed ved nogen verdens skam. Han vandrede på jorden som Guds frie menneske. Han havde Kristi kærlighed i sin sjæl, som ikke blot gjorde ham værdig, men tillagde ham sande kristne nådegavers lyst, til menneskets værdighed. Moses vandrede på en ujævn og farlig sti, men han så på de usynlige ting og faldt ikke. Lønnen var tiltrækkende for ham og det kan det også være for os. Han var fortrolig med Gud. VM4 345.2
Nu ligger det foran dig at benytte resten af dit liv at reformere og højne karakteren. Et nyt liv begynder med den fornyede sjæl. Kristus er den iboende Frelser. Det som kan betragtes som hårdt at opgive på opgives. De bydende og diktatoriske ord må være usagt; da vil der vindes en dyrebar sejr. Sand lykke vil være resultatet af enhver selvfornægtelse, enhver korsfæstelse af selvet. Vindes en sejr, er den næste langt lettere at vinde. Havde Moses forsømt de anledninger og privilegier han havde fået skænket af Gud, ville han have forsømt lyset fra himmelen og ville have været en skuffet og elendig mand. Synd kommer nedenfra; og når den føjes, opbevares Satan i sjælen og optænder helvedets ild. Gud har ikke givet sin lov til at forhindre sjæles frelse, men han ønsker at alle skal blive frelst. Mennesket har lys og anledninger og hvis det vil udnytte dem vil det sejre. Du kan i dit liv vise styrken i Guds nåde ved at sejre. Satan prøver at sætte sin trone op i sjæletemplet. Når han regerer gør han sig selv hård og mærkes i vrede udbrud, i bitre ord der bedrøver og sårer; men da lyset ikke har noget til fælles med mørke og Kristus ikke er i union med Beliar, må mennesket give sig helt til den ene eller anden. Opgives selv?føjeligheden, havesygen, bedrageri eller synd af enhver slags, opmuntrer han Satans principper i sin sjæl og lukker himmelens dør for sig selv. På grund af synd, blev Satan kastet ud af himmelen; og intet menneske der føjer og fostrer synd kan kommer til himmelen, for så vil Satan igen kunne få fodfæste der. VM4 345.3
Når et menneske hver dag alvorligt prøver på at overvinde manglerne i sin karakter, vil det værne om Kristus i sit sjælstempel; Kristi lys er i ham. Under de klare lysstråler fra Kristi ansigt bliver hele dette menneske opløftet og forædlet. Han har himmelens fred i sin sjæl. Mange giver lidenskaberne, havesygen, selviskheden og bedraget frie tøjler og undskylder sig hele tiden og lægger skam på de omstændigheder, som bragte dem selv prøvelser. Dette har været tilfældet for dig. Gud lod dine omgivelser udvikle din karakter. Men du kunne have dannet dine omgivelser; for ved at modstå eller udholde fristelser, styres omgivelserne af viljens magt i Jesu navn. Den overvindes som Kristus overvandt den. “Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.” VM4 346.1
Bror F, Gud er nådig mod dig. Dit liv har været en fejltagelse, intet er ligesom det kunne og burde have været. Der har ikke været en ægte mandighed, sand ophøjelse og rene følelser. Du har ikke haft en ordentlig selvrespekt og derfor har du ikke respekteret andre ordentligt. Du har ikke lovprist Kristus og hans nådes kraft. Du har behøvet vejledning hele vejen igennem livet. Den samme overfladiskhed og vakkelmodighed, den samme ubetænksomhed og mangel på selvkontrol, den samme selviskhed og utålmodighed, som ses i din opførsel tidligere i dit liv, udvikles nu på en markant måde, at du er nået over det værste. Sådan behøver det ikke at være, hvis du havde bortlagt barnlige følelser og et barnagtigt temperament og påtaget dig mandens fasthed. Du har begunstiget dig selv helt til din skade. Dine smerter og svagheder er blevet forstørret. Du ser på dem og taler medfølende om dem, men vender dig ikke bort fra Jesus. Tænk på hvor lidt du lider, hvor lidt du skal udholde, i sammenligning med Kristi lidelser; og han var syndfri — den Retfærdige lider for den uretfærdige. VM4 346.2
Et godt træ vil ikke give fordærvede frugter. God samtale vil følge med god samvittighed, ligeså sikkert som gode frugter vil komme på et godt træ. Hvis en mand er uvenlig og grov i sin familie og over for andre han er knyttet til, behøver ingen at spørge hvordan han vil være i menigheden. Han vil udvise de samme gnavne, bydende tilbøjeligheder som han viste der hjemme. Ingen kan have Kristi ånd og sindelag uden det går bedre i alle livets forhold og opgaver. Knurren, beklagelse og irriterede lidenskaber er ikke frugten af gode principper. Du vil have brug for at være umiddelbar i bøn, fordi du ikke har fået styrket høje, ædle og moralske karaktertræk. Dette skal du gøre nu. Arbejdet er svært, men det er direkte nødvendigt. VM4 347.1
Da du var i Texas var du håbløs og følte dig selv svigtet af Gud og mennesker; men nu da du igen har gjort en start, så lad reformarbejdet være gennemgribende. “Thi bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes.” Dine bedste dage, så vidt angår helse og livskraft, er gået; men med ordentlige vaner, et glad sind og en klar samvittighed over for din nuværende opførsel, kan du vinde dit nederlag til sejr. Du har ingen tid at miste. Din hustru kan hjælpe dig i alle dine bestræbelser på høstmarken. Hvis hun her helliget ved sandheden, kan hun være til velsignelse for dig og for Guds sag ved at tale med andre og være social. VM4 347.2
Mange vakler og falder fordi de har et trodsigt temperament. Alexander og Cæsar fandt det meget lettere at underlægge sig et rige, end at beherske sig selv. Efter at have besejret nationer, faldt verdens såkaldte store mænd, en af dem for appetitten, en offer for umådeholdenhed, en anden for indbildskhed og vanvittige ambitioner. VM4 348.1
Gud kalder på jer til at I skal opgive stolthed og hårdnakkethed og lade Hans fred herske i jeres hjerter. Der må værnes om en ydmyg og stille ånd. Tag Kristi sagtmodighed med jer i al jeres arbejde. Et uroligt temperament og skærende kritik vil ikke påvirke folk eller vinde deres forståelse. Hvis vi har sandheden, kan vi godt være rolige og ikke ophidsende. Vort sprog bør være ædelt og ophøjet. Den ånd du har værnet om derinde, har efterladt sit præg på ansigtet. Kristus, troniseret i sjælstemplet, vil udslette det gnavne, sure og ulykkelige udseende; og som en sky af vidner der ser på et menneske genspejle Kristi billede, vil de erkende at han er omgivet med en behagelig atmosfære. Verden vil se at han midt i skældsordenes storme, står urørligt, ligesom den knejsende ceder. Dette menneske er en af Guds helte. Han har overvundet sig selv. VM4 348.2
De fleste af livets besværligheder, de dagligt ætsende bekymringer, hjertesorger, irritation, er resultatet af et ustyrligt temperament. Hjemmekredsens harmoni brydes ofte af overilede ord og et groft sprog. Hvor meget bedre, hvis det var usagt. Et fornøjeligt smil, et fredfyldt, billigende ord sagt i en ydmyg ånd, vil være en formildende, trøstende og vellignende kraft. Styringen af selvet er det bedste regeringsmiddel i verden. Ved at påtage sig den ydmyge og stille ånds smykke, kunne nioghalvfems ud af hundrede trængsler spares. Mange undskylder deres overilede ord og heftige temperament med at sig: “Jeg er følsom; jeg har et ildert temperament.” Dette vil aldrig helbrede den skade der er gjort ved overilede og heftige ord. Nogle er af naturen mere opfarende end andre; men denne ånd kan aldrig harmonere med Guds Ånd. Det naturlige menneske må dø og det nye menneske, Jesus Kristus, tager sjælen i besiddelse, så at Jesu efterfølgere kan sige sandeligt: “og det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig.” VM4 348.3
Selvet er vanskeligt at sejre over. Menneskelig fordærvelse i enhver form er ikke let at underlægge Kristi Ånd. Men alle bør indprentes med det faktum, at hvis den sejr ikke vindes ved Kristus, er der ikke håb for dem. Sejren kan vindes; for intet er umuligt med Gud. Ved hans hjælpende nåde, kan al ond irritation, al menneskelig fordærvelse, overvindes. Enhver kristen må lære af Kristus, “han, som ikke skældte igen.” VM4 349.1
Det arbejde der er foran dig, er ingen let opgave, ikke barneleg. Du har ikke gået frem mod fuldkommenhed, men nu kan du begynde igen. Du må med dit liv vise hvad Guds nåde kan gøre for at forvandle det naturlige menneske til et åndeligt menneske i Kristus Jesus. Du kan blive sejrherre hvis du vil, i Kristi navn, gribe afgjort fat i arbejdet. VM4 349.2
Der er en alvorlig udtalelse jeg ønsker at I skal skrive på jeres hjerter: Når personer har givet efter for Satans bedrag og herved har sat sig selv på hans grund, vil de, hvis de så vil genvinde sig selv fra hans snarer ved Guds nåde, komme i tæt forbindelse med ham, daglig korsfæste selvet og blive fuldstændig forvandlede, for at vinde sejr og få evigt liv. I begge gik langt bort fra Gud. I har pådraget hans sag en stor skam. Nu må I være allermest nidkære og alvorligt overvinde enhver defekt i jeres karakter og føre et liv i ydmygelse og tillidsfuld, anråbende bøn; i tro bede Gud for Kristi skyld, om at udslette det skete, så at det ondes frø som i har sået ikke breder sig og indsamles som vrede på vredens dag. VM4 349.3
Se, fortsætter du ad den samme vej, gnaven, forkæle sig selv, barnlig snak om dine svagheder, udbreder dine følelser og dvæler på den mørke side, vil du blive svag og åndsløs. Det var disse ting som så let gjorde dig til genstand for Satans påfund. Hvis du begynder den samme vej, som du gik da dine fødder begyndte at glide, vil din situation være håbløs. Hvis du afbryder dine synder med anger og undgå de frygtelige følger ved at fly til en Frelsers mellemkomst, bede alvorligt med Gud for hans Ånd, så du kan ledes, læres og opkvikkes, kan du høste livet for evigt. Lad ikke være med at kaste jeres hjælpeløse sjæle så forenet og ydmygt — i tro på Kristi fortjeneste. VM4 349.4