GUDHENGIVENHED HOS PRÆDIKANTER
VM4 371.2
For tre år siden gav Herren mig et syn om tingene før, nu og i fremtiden. Jeg så unge mænd forkynde sandheden, nogle af dem havde ikke på det tidspunkt fået den selv. De har siden grebet fat i sandheden og prøver at lede andre til den. Jeg fik vist din sag, bror I. Dit tidligere liv har ikke været af en karakter der leder dig bort fra og over dig selv. Du er af naturen selvisk og selvtilstrækkelig, har fuld tillid til din egen styrke. Dette forhindrer dig i at få den nødvendige erfaring, for at kunne blive en ydmyg og virksom Kristi tjener. VM4 371.3
Der er mange på marken som er i en lignende situation. De kan overbringe sandhedens teori, men lider mangel på sand gudsfrygt. Hvis prædikanter, der nu arbejder på evangeliemarken, dig selv iberegnet, ser det nødvendige i at dagligt ransage selvet og dagligt samfund med Gud, vil de da være i stand til at modtage ord fra Gud, der skal gives til folk. Dine ord og daglige liv, vil være en smag af liv til liv eller af død til død. VM4 371.4
Du må tro sandheden med din forstand, men du skal stadigvæk bringe enhver handling i dit liv og enhver bevæggrund i dit hjerte i harmoni med din tro. Kristi bøn for sine disciple lige før sin korsfæstelse var: “Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.” Sandhedens indflydelse bør ikke kun påvirke forstanden, men også hjerte og liv. Uforfalsket, praktisk religion vil føre dens besidder til at styre sin hengivenhed. Denne ydre opførsel bør helliges ved sandheden. Jeg forsikrer dig for Gud, at du er alvorligt mangelfuld i praktisk gudsfrygt. Prædikanter bør ikke påtage sig ansvar som lærer for folk, efter Kristi eksempel, det store Mønster, hvis de ikke er helliget det store arbejde, at de må være mønstre for Guds hjord. En uhelliget prædikant kan gøre uberegnelig meget skade. Når han bekender sig at være Kristi ambassadør, vil hans eksempel efterlignes af andre. Og hvis han mangler en kristens sande karakteregenskaber, vil hans fejl og mangler gengives i dem. VM4 371.5
Mænd vil let kunne gentage de store sandheder, frembragt med en sådan grundighed og fuldkommenhed i vore bøger og blade; de kan overbringe evangelie?standarten for folk på en meget dygtig måde, skønt kristenlivets hverdagsopgaver, som kræver handling såvel som følelser, betragtes af dem som af mindre betydning. Dette er din fare. Praktisk religion gør sig gældende i hjerte, sind og i dagliglivet. Vor hellige tro består hverken i følelser eller i handling alene, men de to må forenes i kristenlivet. Praktisk religion er ikke uafhængig af Helligåndens virke. Du behøver denne kraft, min bror og det gør alle, som kommer ind i gerningen at overbevise overtrædere om deres fortabte tilstand. [Denne hjælp fra Guds Ånd fritager os ikke fra den nødvendige opøvelse af vore evner og talenter, men den lærer os, hvordan vi kan bruge alle vore kræfter i Guds tjeneste. Under Guds nådes særlige vejledning kan de menneskelige evner bruges til det bedste formål på jorden og de vil blive brugt i det kommende, udødelige liv. Vejl f menigh bd. 3 side 189] VM4 372.1
Min bror, jeg er blevet vist at du kunne blive en meget vellykket lærer hvis du ville blive helliget helt igennem til arbejdet, men at du ville være en meget dårlig arbejder hvis du ikke var indviet sådan. Du vil ikke, som Verdens Forløser, antage tjenerens kvalifikationer, den møjsommelige del af en evangelieforkynders opgave; og specielt her er der mange ligeså utilstrækkelige som du. De får deres løn uden knapt at vide, om de har gjort mest for sig selv, eller for sagen; om de end har givet deres tid og talenter til Guds værk, eller om de kun har talt bag prædikestolen og helliget vægten af deres tid til egne interesser, tilbøjeligheder eller fornøjelse. VM4 372.2
Kristus, himlens Majestæt, lagde sine kongelige klæder til side og kom til denne verden, alle forhærdet og ødelagt af forbandelsen, for at lære mennesker hvordan et selvfornægtende og selvopofrende liv skal leves og hvordan den praktiske religion gennemføres i vor dagligdag. Han kom for at give et korrekt eksempel på en evangelie?forkynder. Han arbejdede hele tiden med dette ene formål; alle hans kræfter blev brugt til at frelse mennesker og enhver handling i hans liv sigtede mod denne slutning. Han gik på fødderne, lærte sine efterfølgere idet han gik. Hans klæder var støvede og plettede af rejsen og hans udseende var uindbydende. Men de enkle, tydelige sandheder, som faldt fra hans læber fik hurtigt hans tilhørere til at glemme hans udseende og blev henrykket, ikke af mennesket, men af den lære han kom med. Efter at have undervist hele dagen, helligede han ofte natten til bøn. Han sendte sine bønner til sin Fader i stærk gråd og tårer. Han bad, ikke for sig selv, men for dem han kom for at forløse. VM4 373.1
Få prædikanter beder hele natten, som vor Frelser gjorde, eller helligede dagens timer til bøn så de kan være dygtige tjenere for evangeliet og virkningsfuldt få mennesker til at se sandhedens skønheder og blive frelst ved Kristi fortjenester. Daniel bad tre gange om dagen, men mange som gør den allerhøjeste bekendelse, ydmyger ikke deres sjæle for Gud i bøn endog en gang om dagen. [Jesus, vor kære frelser, har givet tydelige lærdomme om ydmyghed til alle, men især til evangeliets forkyndere. Betydningen af ydmyghed var en af de sidste lærdomme, han gav disciplene i sin fornedrelse, da hans gerning på jorden var næsten fuldbyrdet og han stod med al magt i sine hænder og med al ære på sit hoved og var i begreb med at skulle vende tilbage til sin faders trone, hvorfra han var kommet. Medens hans disciple stredes om, hvem der skulle være den største i det forjættede rige, bandt han op om sig som en tjener og tvættede fødderne hos dem, der kaldte ham herre og mester. VM4 373.2
Hans tjenergerning var næsten fuldført; han havde endnu kun nogle få lærdomme igen at give. For at de aldrig skulle glemme det rene og pletfri Guds Lams ydmyghed, fornedrede det mægtige guddommelige offerlam sig til at to sine disciples fødder. Det vil være godt for jer og for vore prædikanter i almindelighed ofte at se tilbage på de afsluttende tildragelser i vor Genløsers liv. Omgivet af fristelser, ligesom han var, kan vi her alle hente lærdomme af den største vigtighed for os. VM4 374.1
Det ville være godt at tilbringe en tankefyldt time hver dag med at betragte Kristi liv fra Krybben til Golgata, Vi bør se det punkt for punkt og lade fantasien livfuldt gribe hændelserne, navnlig de sidste i hans jordiske liv. Ved således at grunde på hans lærdomme og lidelser og det usigelige offer, han bragte for menneskeslægtens genløsning, vil vi kunne styrke vor tro, oplive vor kærlighed og blive mere besjælede af den ånd, som holdt vor frelser oppe. VM4 374.2
Dersom vi ønsker engang at blive frelst, må vi alle tilegne os bodfærdighedens og troens lærdom ved korsets fod. Kristus led ydmygelse for at frelse os fra evig vanære. For at kunne værne os gav han sit samtykke til, at foragt, spot og ukvemsord faldt på ham. Det var vor overtrædelse, der hyldede mørkets slør omkring hans guddommelige sjæl og fremtvang fra ham råb som af en, der var slagen og forladt af Gud. Han bar vore sorger; han led smerten for vore synder. Han gjorde sig selv til et offer for synd, for at vi gennem han kunne være retfærdige for Gud. Alt, hvad der er ædelt og højsindet hos mennesket, vil påvirkes ved betragtningen af Kristus på korset. VM4 374.3
Jeg længes efter at se vore prædikanter dvæle mere ved Kristi kors, medens deres hjerter derunder formildes og betvinges af Frelserens uforlignelige kærlighed, som tilskyndende til dette usigelige offer. Hvis vore prædikanter i forbindelse med sandhedens teori ville dvæle mere ved praktisk gudsfrygt og tale af et hjerte, som er gennemtrængt af sandhedens ånd, ville vi se mange flere sjæle samle sig under sandhedens banner; deres hjerter ville gribes af korsets bønlige tale, af Jesu ufattelige højsind og medlidenhed, idet han led for menneskene. Disse livsvigtige emner i forbindelse med lærdomspunkterne i vor sandhed ville udrette meget godt iblandt mennesker. Men forkynderens hjerte må være fyldt med den erfaringsmæssige kundskab om Kristi kærlighed. VM4 374.4
Korsets mægtige argument vil overbevise om synd. Guds kærlighed til syndere, som den kom til syne deri, at han hengav sin søn til at lide beskæmmelse og død, for at de kunne forædles, og opnå det evige liv, udgør emnet for studium gennem en levetid. Jeg beder jer, studér Kristi kors på ny! Dersom alle de stolte og opblæste, der higer efter menneskers bifald og efter udmærkelse fremfor deres medbrødre, rettelig ville beregne værdien af den største jordiske herlighed i sammenligning med Guds søns værdi, han, som blev forkastet, foragtet og bespottede netop af dem, han kom for at genløse, hvor intetsigende ville så ikke al den ære blive, som dødelige mennesker kan give! Vejl f menigh bd. 1 side 424-425] VM4 375.1
[Kære broder, du føler, i din ufuldkomne fuldendelse, at du er kvalificeret til en næsten hvilken som helst stilling. Men du er ikke endnu fundet kvalificeret til at kontrollere dig selv. Du føler dig kompetent til at lære mænd med erfaring, når du skulle være villig til at lade dig lede og til at stille dig i lærlingens sted. Jo mindre du mediterer over Kristus og hans uforlignelige kærlighed og jo mindre du efterligner hans billede, desto bedre vil du synes i dine egne øjne og du vil føle mere selvtilstrækkelighed og selvtilfredshed. Ved en korrekt forståelse af Kristus og ved stadig at se hen til troens banebryder og fuldender får du et sådant billede af det virkelige kristne livs egenskaber, at du ikke kan undgå at få en rigtig vurdering af dit eget liv og din karakter og kunne se det i modsætning til det store Eksempels karakter. Du vil da se din egen svaghed, din uvidenhed, din forkærlighed for bekvemmelighed og din uvillighed til selvfornægtelse. Kristus alene side 211] VM4 375.2
Du er netop påbegyndt studiet af Guds hellige ord. Du har taget nogle sandhedsjuveler op, som med megen slid og mange bønner, er blevet gravet op af andre; men bibelen er fuld af dem; gør den bog til dit alvorlige studium og reglen i dit liv. Du skal passe på at du ikke foragter råd og tillægger dig selv højere værdi, end Gud giver dig. Der er mange som altid er parat til at rose en prædikant som kan tale. En ung prædikant er altid i fare for at blive forkælet og bifaldt til sin egen skade, medens han samtidig kan mangle nogle væsentlige ting, som Gud forlanger af enhver, der bekender at være talerør for ham. Du er kun kommet ind i Kristi skole. [At dygtiggøre sig til arbejdet er en livsgerning, en daglig, ihærdig og håndgribelig kamp mod indgroede vaner tendenser og nedarvede tilbøjeligheder Det kræver en konstant, oprigtig og omhyggelig anstrengelse at stå på vagt og øve selvkontrol, at fremhæve Jesus og tabe selvet af syne. VM4 376.1
Du må være på vagt over for svagheder i din karakter og beherske dine forkerte tilbøjeligheder og søge at styrke og udvikle de ædle egenskaber som ikke rigtig er indøvet. Verden vil aldrig forstå den skjulte kamp, som foregår mellem mennesket og Gud, eller den indre bitterhed, den afsky af sig selv og stadige kamp for at opnå kontrol over selvet, men mange i verden vil sætte pris på resultaterne af disse anstrengelser De vil da se Kristus åbenbaret i dit daglige liv Da vil du være et levende brev læst og kendt af alle mennesker og du vil være i besiddelse af en nobel og harmonisk udviklet karakter. VM4 376.2
“Lær af mig,” sagde Kristus, “thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Han vil oplære dem, der kommer til ham for at få kundskab. Der er en mangfoldighed af falske lærere i verden. Apostlen meddeler at i de sidste dage vil mennesker “skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren”, fordi de gerne vil høre det behagelige. Mod disse har Kristus advaret os: “Vogt jer for de falske profeter som kommer til jer i fåreklæder men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem.” De her beskrevne religionslærere bekender sig til kristendommen. De har gudfrygtighedens skin og virker tilsyneladende til fordel for mennesker, medens de er havesyge, selviske, elsker bekvemmelighed og følger villigt deres egne ufølsomme hjerter. De er i konflikt med Kristus og Hans lære og er blottet for Hans ydmyghed og beskedne væsen. samme s 211-212] VM4 376.3
Forkynderen, som frembærer den hellige sandhed for disse sidste dage må være modsat alle disse og i sit gudfrygtige liv, vise tydeligt forskellen mellem den falske og sande hyrde. [Den gode Hyrde kom for at opsøge og frelse det fortabte. Han har vist kærlighed til fårene i sin gerning. Alle hyrder, som arbejder under denne Overhyrde, vil have hans karaktertræk. De vil være sagtmodige og ydmyge af hjertet. Deres barnlige tro giver sjælen hvile og arbejder i kærlighed og stedsevarende interesse for andre. Hvis Kristi Ånd bor i dem, vil de komme til at ligne Kristus og gøre Kristi gerninger.] Mange som bekender at være Kristi tjenere har misforstået deres mester. De hævder at tjene Kristus og er ikke helt klar over at det er Satans banner de samler sig under. De kan være verdslig vise og ivrige efter at stride og pralende vise at der bliver gjort et godt arbejde; men Gud har ikke brug for dem. Motiverne som tilskynder til handling, giver arbejdet karakter. Selvom mennesker ikke kan se manglerne, lægger Gud mærke til det. [samme s 212] VM4 377.1
Sandhedens brev kan overbevise nogle sjæle, som vil tage fast greb om troen og til sidst frelses; men den selviske forkynder, som overbragte sandheden til dem, vil ikke have tiltro til Gud ved deres omvendelse. Han vil dømmes for sin upålidelighed, selvom han bekender at være vagtmand på Zions mure. Hjertets stolthed er et frygteligt karaktertræk. “Stolthed går forud for fordærv.” Det passer i familien, i menigheden og for nationen. Da han kom til jorden valgte verdens Frelser ulærte mænd og lærte dem at fremføre sine sandheder, skønne i deres enkelhed, for verden og især fattige. Ovrehyrden vil samle underhyrderne til sig. Han har ikke planlagt at disse ulærte mænd skal forblive uvidende, medens de udfører deres arbejde, men at de skal modtage kundskab fra ham selv, al kundskabs Kilde, lys og kraft. VM4 377.2
Det er Helligåndens og Guds nådes fravær, som gør evangelietjenesten så kraftesløs til at overbevise og omvende. [Efter Jesu himmelfart frygtede de lærde, advokaterne, præsterne, rådsherrerne, de skriftkloge og teologerne tit de ulærde og ydmyge mænds kloge og stærke ord. Disse vise mænd undrede sig over de ydmyge disciples fremgang, men til sidst stillede de sig tilfredse med, at det skyldtes, at disse havde været sammen med Jesus og lært af ham. Deres adfærd og folkelige undervisning lignede Jesu holdning og lære. Apostlen beskriver det med disse ord: “Det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud.” VM4 378.1
For at kunne fremføre upopulære sandheder i dag, må de kombineres med kraft fra det høje, for at anstrengelserne ikke skal gå til spilde. Ydmyghedens dyrebare nådegave er et sørgeligt savn i forkyndelsen og i menigheden. Mennesker der forkynder sandheden, har for høje tanker om deres egen duelighed. Sand ydmyghed fører mennesket til at ophøje Kristus og sandheden, idet man forstår sin fuldstændige afhængighed af sandhedens Gud. Grunden til, at det gør så ondt at lære ydmyghedens lektie, er at vi er så hovmodige, over den falske vurdering af os selv, at vi ikke kan se vort store behov Forfængelighed og stolthed fylder menneskenes hjerter Kun Guds nåde kan skabe en reformation. VM4 378.2
Det er din gerning, min broder, at ydmyge dig selv og ikke vente til Gud ydmyger dig. Til tider lader Gud sin hånd hvile tungt på mennesker for at ydmyge dem, så de kan stå i det rette forhold til ham. Hvor meget gunstigere er det ikke dagligt at bevare hjertet ydmygt overfor Gud. Vi kan enten ydmyge os selv eller underbygge vor egen stolthed og vente på at Gud ydmyger os. Evangeliets forkyndere lider kun lidt for sandheden i dag. Hvis de blev forfulgt, som Kristi apostle blev og som Guds udvalgte mænd tidligere blev, ville man holde sig tættere til Kristus og denne tætte forbindelse med Frelseren ville gøre deres ord til et våben i landet. Kristus var en smertens mand og bekendt med sorg. Han udholdt syndernes forfølgelse og uforligelighed. Han var fattig og led af sult og udmattelse, Han blev fristet af djævlen og Hans arbejde og undervisning fremkaldte bitter had. Hvad giver vi afkald på for Kristi skyld? Hvor er vores troskab til sandheden? Vi går langt uden om de ting der ikke behager os og undgår medfølelse og pligter. Kan vi forvente Guds kraft skal virke med vores anstrengelser når vi har så lidt omtanke for arbejdet? samme s 283] VM4 378.3
Min bror, jeg fik vist at din norm for gudsfrygt ikke er høj. Du behøver en dybere fornemmelse af dit ansvar over for Gud og for samfundet. Så vil du ikke kunne føle dig tilfreds med dig selv, du vil heller ikke undskylde dig selv og pege på andres mangler. Du har ikke et så grundigt et kendskab til sandheden at du kan slække med din undervisning til andre. Du behøver en ny omvendelse for at blive en dygtig, helliget evangelieprædikant, et gudfrygtigt og hellighedens menneske. Hvis du helliger alle dine kræfter til Guds sag, giver du ikke for meget. Det er i bedste fald en mangelfuld gave som nogen af os kan give. Hvis du bliver ved med at række ud efter Gud og søger en dybere helligelse til ham, vil du finde ny inspiration ved selv at søge i skriften. VM4 379.1
[For at forstå sandheden, bør du disciplinere og opøve sindet og stadig søge at eje den ægte gudsfrygts nådegave. Den kender du ikke ret meget til nu. Når Kristus bor i dig, har du mere end en teoretisk viden om sandheden. Ikke alene gentager du de lærdomme, Kristus gav her på jorden, men ved et liv i selvfornægtelse og hengivenhed til Guds sag, vil du undervise andre ved dit livsmønster. Dit liv er da en levende prædiken med større kraft, end nogen tale holdt fra en prædikestol. VM4 379.2
Den uselviske ånd, som du ønsker skal blive virkeliggjort hos andre, sammen med selvfornægtelsens gave og sand gudsdyrkelse, må du udvikle hos dig selv. Du må indøve nyttige vaner i de mindre opgaver, der ligger på din vej, for at kunne have en stadig fornuftig åndelig vækst og blive mere og mere effektiv. Du må ikke vente at chancen fører til store resultater men grib den første anledning, du får til at vise din pålidelighed i det mindste, så du derved kan arbejde dig frem fra den ene ansvarsfulde stilling til den næste.] Du er tilbøjelig til at tro at du ikke er mangelfuld i kundskab og vil være tilbøjelig til at forsømme skjult bøn, årvågenhed og omhyggelig studie af skrifterne og vil som følge deraf overvindes af fjenden. Dine veje kan synes fuldkomne i dine egne øjne, selvom de i realiteten kan være meget mangelfulde. Du har ikke tid til at forhandle med modstanderens sjæle. Nu er det tid til at tage dit standpunkt og skuffe fjenden. Du behøver at kritisere dig selv nøje og nidkært. Du vil være tilbøjelig til at sætte din mening som en standart, uanset erfarne menneskers anskuelser og bedømmelse, hvem Gud har brugt til at fremme hans sag med. Unge mænd i tjenesten ved kun lidt om modgang; og mange vil ikke blive til så stor nytte som de kunne, af den grund at tingene er gjort for lette for dem. [samme s 283] VM4 380.1
Du har ansvar i din familie, som du mener du forstår, men du ved kun lidt om dem, som du burde vide. Du har mange ting du skal have ud af hovedet, som du var stolt af at vide. Jeg fik vist at du har samlet de idéer op som du tager for sandhed, som er direkte imod bibelen. Paulus måtte imødekomme disse ting og kæmpede med de unge prædikanter den gang. Du har været for hurtig til at antage mænds udtalelser og indstillinger som lys, men vær forsigtig med hvordan du fører dine tanker hen til bibelsandheder. Vær forsigtig med dine skridt. Jeg har håbet at en sådan reformation var sket i dig, så jeg aldrig skulle opfordres til at skrive disse ord. VM4 380.2
[I har forpligtelser i hjemmet som i ikke kan forsømme og alligevel være trofaste mod Gud og de opgaver han har lagt på jer.] Det som jeg nu hentyder til er ikke blevet vist mig direkte på din sag, men i hundredvis lignende sager; derfor når jeg ser dig falde i den samme vildfarelse, som mange forældre falder i, i denne tidsalder verden har, kan jeg ikke bære over med din pligtforsømmelse. Du har et barn, en sjæl er betroet i din varetægt. Men når du viser en sådan svaghed og mangel på visdom, i oplæringen af dette ene barn, følger dine idéer fremfor bibelereglen, hvordan kan du så betros at lære og lede sager, hvor manges evige interesser er med? [Det kristne hjem side 278] VM4 381.1
Jeg selv taler til både dig og din hustru. Min del i Guds sag og arbejde kræver et foredrag af mig om disciplin. Jeres eksempel i jeres egne hjemlige anliggender vil gøre stor skade for Guds sag. [Evangeliet skal ud til hele verden. I ønsker at tilså markerne med evangeliets sandheder og venter at Gud skal vande sæden så at den bærer frugt. I har fået overladt et bestemt område. Men lige udenfor jeres egen dør vokser der krat og torne, samtidig som I er optaget med at luge ugræs i andres haver. Arbejdet i hjemmet er ikke ubetydeligt. Det er meget vigtigt. i som forkynder evangeliet for andre, bør virkeliggøre det i jeres eget hjem.] I føjer et stædigt barns indfald og lidenskaber og derved fremelsker karaktertræk som Gud hader og som gør barnet ulykkeligt. Satan benytter sig af jeres forsømmelse og han styrer sindet. I har et arbejde med at vise at I forstår de opgaver, der pålægger en kristen fader at forme jeres barns karakter efter det guddommelige Mønster. Var I begyndt på det i hendes spæde barnealder, ville det være let nu og barnet ville være langt lykkeligere. Men under jeres opdragelse er barnets vilje og trodsighed blevet styrket under opvæksten. Nu vil det kræve langt større strenghed og mere konstant, udholdende anstrengelse, at bryde det op, som er blevet gjort. Hvis I ikke kan håndtere et lille barn, som det er jeres særlige opgave at styre, vil I ikke vide hvordan de åndelige interesser i Kristi menighed håndteres. [samme s 278-279] VM4 381.2
Der ligger fejltagelser ved jeres erfarings fundament, som må rykkes op med rode og I må blive elev i Kristi skole. Åbn dine øjne til at se hvor vanskelighederne ligger og skynd dig så at angre disse ting og begynd at arbejde fra et rigtigt ståsted. Arbejd ikke i selvet, men i Gud. Bortlæg stolthed, selvophøjelse og tomhed og lær korsets liflige lektier af Kristus. I må give jer selv uforbeholdent hen til arbejdet. Vær et levende offer på Guds alter. VM4 382.1
Hvis et prædikantbarn udviser heftige anfald og det føjes i næste alle sine mangler, har det en indflydelse imod Guds vidnesbyrd, givet til forældre, for at de skal håndtere deres børn rigtigt. I går direkte imod det lys som Gud har fundet godt at give og vælger jeres egen selvopfundne teori. Men dette eksperiment, der er så direkte imod Guds ords belæring, må ikke føres ud til skade for dem, Gud vil have vi skal lære at opdrage deres børn. VM4 382.2
[I bør ikke være så optaget af familien at I glemmer alle andre. Dersom I nyder godt af andres gæstfrihed, er det naturligt at de venter noget igen fra deres side. Forsøg at dele interesser med andre forældre og børn og læg vind på at være til hjælp og støtte. Overgiv helt og fuldt til Guds værk, sådan at I altid kan være til velsignelse for dem I færdes sammen med. Samtal med forældre og overse ikke børnene i noget tilfælde. I må aldrig føle at jeres eget lille barn er mere dyrebart i Guds øjne end andre børn.] I er tilbøjelig til at forsømme andre medens I forkæler og føjer den lille og netop det barn er et bevis på jeres mangelfulde ledelse. Hun er skyldig i ulydighed og vredesudbrud ligeså mange gange om dagen, som hendes vilje krydses. Hvilken indflydelse er det at give familier, som Gud søger at belære og forbedre sig fra efterladenhed, når det gælder opdragelse! [Det kristne hjem side 79] VM4 382.3
I jeres blinde og tåbelige eftergivenhed har I begge opgivet jeres lille barn. I har ladet hende tage fat i tøjlerne med hendes små hænder og hun har herset jer begge, før hun kunne gå. Hvad kan der forventes i fremtiden, i synet af hvad der er sket? Lad ikke dette forkælede barns eksempel give lektier, som vil vidne imod jer og som dommen vil vise har ført til tab af snesevis børn. Hvis mænd og kvinder anerkender jer som en lærer fra Gud, vil de så ikke være tilbøjelige til at følge jeres skadelige eksempel med at føje deres børn? Vil Elis synd så ikke være jeres? og vil straffen der faldt over ham, falde på jer? Jeres barn vil aldrig se Guds rige med sine nuværende vaner og temperament. Og I, hendes forældre, vil være dem som har lukket himlens porte for hende. Hvordan, vil det så være med hensyn til jeres egen frelse? Husk at I vil høste hvad i sår. VM4 383.1