VÆLGE JORDISKE RIGDOMME
VM4 43.3
Jeg er blevet vist Guds folks tilstand. Det er bedøvet af verdens ånd. Det fornægter deres tro, ved deres gerninger. Jeg blev vist tilbage til det gamle Israel. Det havde stort lys og høje privilegier; alligevel levede det ikke op til lyset eller værdsatte deres fortrin og deres lys blev til mørke. De vandrede i deres egne øjnes lys i stedet for at følge Guds ledelse. Israels børns historie blev skrevet ned til fordel for dem, i de sidste dage, så de kan undgå deres vantro. VM4 43.4
Bror E, du blev vist for mig omhyllet i mørke. Verdenskærligheden havde taget fuldstændig kontrol over dig. Dine allerbedste dage er gået. Din livskraft og udholdenhed, såvel som fysisk arbejde, er svækket; og nu, hvor du burde kunne se tilbage på et ædelt liv til velsignelse for andre og forherligelse af Gud, kan du blot begræde det og erkende en mangel på lykke og fred. Du lever ikke et liv som Gud billiger. Dine åndelige, dine evige interesser er sat i anden række. Hjerne, knogler og muskler er belastet til det yderste. Hvorfor dette forbrug af kraft? Hvorfor bære på denne ophobning af byrder og bekymringer for din familie. Hvad er din løn? Glæden at samle sig rigdomme på jorden, som Kristus har forbudt og som viser sig som en snare for din sjæl. VM4 43.5
I Kristi bjergprædiken siger han: “Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen.” Samler du dig skatte i himlen, så gør det for dig selv, du arbejder for din egen skyld. Dine skatte, kære bror, er samlet på jorden og dine interesser og kærlighed er over dine skatte. Du har opelsket en pengekærlighed for huse og lande, ligetil det har opslugt hele dit sind og væsen og din kærlighed for verdslige besiddelser har været større end din kærlighed for din Skaber og for sjæle Kristus døde for. Denne verdens gud har forblindet dine øjne så at evige sager ikke værdsættes. VM4 44.1
I fristelsens ørken mødte Kristus de mest forførende fristelser som kunne angribe mennesker. Her stødte han egenhændigt sammen med den listige, udspekulerede fjende og overvandt ham. den første store fristelse var over appetitten; den anden dristighed; og den tredje: verdenskærlighed. Satan har overvundet sine millioner ved at friste med appetitten. Når smagen fornøjes, bliver nervesystemet opildnet og hjernekraften svækket, gør det umuligt at tænke klart eller rationelt. Sindet er ude af balance. Dets højere og ædlere egenskaber forføres til at tjene dyriske lyster og de hellige, evige interesser lægges der ikke mærke til. Når dette er sket, kan Satan komme med sine to andre forførende fristelser og hurtig få adgang. Hans mangfoldige fristelser vokser ud fra disse tre store udgangspunkter. VM4 44.2
Indbildskhed er en almindelig fristelse; og når Satan angriber mennesker med fristelser, sejrer han ni ud af ti gange. Dem som bekender at være Kristi efterfølgere og ved deres tro hævder at indskrevet i krighæren mod alt virkeligt ondt, styrter sig ofte ubetænksomt ud i fristelser, som man ikke kan komme ud af igen, uden mirakler. Meditation og bøn kunne beskytte dem og derved kunne de undgå den kritiske og farlige situation de har bragt dem selv i, da de lod sig forføre af Satan. Det er ikke overilet af os at holde Guds løfter i hævd, når vi dumdristigt styrter os i fare, overtræder naturens love og ignorer den klogskab og dømmekraft Gud har udstyret os med. Dette er den mest åbenlyse indbildning. VM4 44.3
Verdens troner og riger og herligheden fra dem kunne gives til Kristus hvis han blot ville bøje sig ned for Satan. Mennesker vil aldrig blive prøvet med så stærke fristelser som dem Kristus blev angrebet med. Satan kom med verdslig ære, rigdom og livets fornøjelser og fremstillede dem i deres mest tiltrækkende lys for at lokke og bedrage. “Alt dette” sagde han til Kristus,” vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og til bede mig.” Kristus afviste den listige fjende og kom sejrende ud. VM4 45.1
Satan har bedre held med at komme ind til mennesker. Alle disse penge, al denne vinding, de mange jordlodder, denne magt, denne ære og rigdomme, vil jeg give jer, for hvad? Normalt er hans betingelser, at renheden må opgives, samvittigheden sløves og selviskheden får råderum. Når man helliger sig verdslighed, får Satan al den hyldest han beder om. Døren åbnes for ham, så han kan komme ind når han vil, med sin onde irritation til følge, egenkærlighed, stolthed, havesyge, list og hele hans række af onde ånder. Mennesket fortrylles og forræderisk lokkes hen til ruin. Hvis vi overgiver os selv til hjertets og livets verdslighed, er Satan glad. VM4 45.2
Kristi eksempel er for os. Han overvandt Satan, viste os hvordan vi også kan overvinde. Kristus modstod Satan med skriften. Han kunne godt bruge sin egen guddommelige kraft som sin udvej og tale ved egne ord; men han sagde: “Der står skrevet: “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.” Til den anden fristelse sagde han: “Der står også skrevet: “Du må ikke friste Herren din Gud.” Kristi eksempel er for os. Hvis de hellige skrifter blev studeret og efterfulgt, ville den kristne styrkes i mødet med fjenden; men Guds ord forsømmes og katastrofe og nederlag er følgen. VM4 45.3
Kære bror, du har ikke givet agt på de advarsels?vidnesbyrd du fik for nogle år siden og viste at fjenden var på spor af dig og ville åbne denne verdens glans for dig og få dig til at vælge jordiske rigdomme og ofre den himmelske belønning. Bror E, du har ikke råd til dette; der er for meget på spil. “Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?” Du sælger din sjæl på et billigt marked. Du kan ikke tillade dig at gøre dette store offer. Gud har betroet dig talenter at forvalte. De er dine midler og din indflydelse. Han ønsker at forsøge og prøve dig. Du burde ikke miste tid, men burde straks begynde på at forøge din Mesters forråd. Var du begyndt på dette, ville din succes svare til din flid, udholdenhed og iver for at anvende for at anvende den kapital du fik i hænderne, dine talenter eller indflydelse — idet du sætter dine midler til side, som du kunne være hjulpet ved. ville have vendt mange sjæle fra vildfarelse til sandhed og retfærdighed. Disse sjæle ville have arbejdet for andre og derved ville indflydelsen og midlerne hele tiden have forøget og mangedoblet sig i Mesterens sag; og for den tro forbedrelse af dine talenter vil du høre de nådigste ord fra Mesteren som nogen sinde kan kommer for øret: “Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.” VM4 46.1
Bror E, havde du rettet dit intellekts styrke i den rette kanal, tjent din himmelske Fader, ville du være vokset stærkere i sandheden, stærkere i ånd og kraft og kunne nu være en menighedens støtte i ___ og, ved dit eksempel så vel som ved at begrunde vor tro fra skifterne, ville være en fremgangsrig lærer af sandheden. Var den sjælsstyrke, som du har brugt på at få ejendomme, blevet brugt på at bringe sjæle fra mørke til lyset, ville du have mødt Guds billigelse og få stor succes. VM4 46.2
Dem som kun har små kapaciteter, som er ofret ved Guds kærlighed, kan gøre godt for Mesteren; men dem som har en hurtig skarpsindighed kan bruge den i hans ophøjede arbejde med store resultater. at indpakke de gudsbetroede talenter i en serviet og skjule dem i jorden og derved berøve ham deres indtjening, er en stor fejl. Vi er på prøve. Mesteren kommer for at undersøge vor handlingsvej og han vil forhøre sig om hvilken brug vi har gjort af de talenter, der er lånt os. VM4 47.1
Bror E, hvilken brug gør du af de talenter Gud har lagt i din varetægt? Har du gjort hvad du kunne for at oplyse menneskers sind til sandheden, eller har du brugt al din tid på dine forretningsforviklinger og ikke helliget den til sandhedens arbejde? Det er en forbrydelse at bruge Guds gavmildhed sådan som du har gjort det, at reducere din fysiske styrke og skille din hengivenhed væk fra Gud. “I kan ikke tjene både Gud og mammon” Du kan ikke elske denne verden og elske Guds sandhed. “I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.” “Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.” Du er ikke nogen lykkelig mand. Din familie er ikke en lykkelig familie. Guds engle kommer ikke ind og bliver hos dig. Når Kristi religion hersker i hjertet, anerkendes samvittigheden og fred og lykke regerer; rådvildhed og forstyrrelser kan omringes, dog er der lys i sjælen. VM4 47.2
Underdanighed, kærlighed og taknemmelighed til Gud holder solskin i hjertet, selvom dagen kan være nok så overskyet. Selvfornægtelse og Kristi kors er foran dig. Vil du løfte korset? Dine børn er blevet velsignet af en moders bønner. De har elsket religion. De har prøvet at modstå fristelser og leve bønnens liv. Nogen gange har de prøvet meget hårdt; men dit eksempel for dem, din kærlighed og helligelse til verden og din tætte forbindelse til forretninger, har draget deres tanker fra åndelige ting og vendt dem til jorden igen. Satan har været på sporet af dem og fået dem til at elske verden og verdens ting. De har gradvist mistet deres tillid til Gud og har forsømt skjult bøn og religiøse pligter og har fået vendt deres interesser bort fra hellige ting. VM4 47.3
Kære bror E, du har gjort en stor fejltagelse ved at give dine mål til denne verden. Du er krævende og nogen gange utålmodig; og til tider kræver for meget af din søn. Han har mistet modet. I dit hjem har det været arbejde, arbejde, arbejde, fra tidlig morgen til sen aften. Din store farm har pådraget dit hjem ekstra bekymringer og byrder. Du har talt om forretninger; for forretninger var dine tanker fulde af og “hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Har dit eksempel i din familie sat Kristus og hans frelse over farmens forretning og dit ønske for vinding? Hvis dine børn mister det evige liv, vil deres sjæles blod med sikkerhed findes på deres faders klæder. VM4 48.1
Moderen gjorde trofast sin pligt. Han vil høre det “Vel du gode og tro tjener” når hun rejser sig på opstandelsens morgen. Hendes første spørgsmål vil være for hendes børn, som var hendes bønnebyrde i den sidste del af hendes liv. Kan du give dem skønne karakteregenskaber der gør dem moralsk egnede for engles selskab, eller vil de smudses til og tilsøles af verdens snavs? Vil de “undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær og få del i guddommelig natur”? Vil de blive som søjler tilrettet efter paladsets lighed; eller vil de findes som verdenselskere, forbandet med havesygens ånd og deres klare og ædle egenskaber, begravet i forglemmelse? Din adfærd vil gøre meget for at afgøre dine børns fremtidige skæbne. Hvis du fortsætter med drage dit sind hen i verdslige bekymringer og rænkefuldhed, vil du forblive en anstødssten for dem. De ser at du, selvom du er kristendomsbekender, ikke har vokset åndeligt, men er i moralen en dværg. Dette er rigtigt. Dit sind har været helliget jordiske ting og som følge deraf, har du udviklet større kræfter i den retning. Du er afgjort en verdslig forretningsmand, men Gud havde udtænkt at du skulle bruge dine evner og indflydelse på et højere kald. VM4 48.2
Du er blændet og forblindet af denne verdens guder. Oh, hvilket frygteligt vanvid er over dig! Du kan samle dine jordiske rigdomme sammen, men de vil ødelægges ved den store kæmpebrand. Hvis vender tilbage til Herren nu, så brug dine talenter af midler og indflydelse til hans ære og send dine rigdomme du har til himmelen, du vil ikke møde et fuldstændigt tab. VM4 49.1
Den store verdensbrand og ulykkerne til lands og til vands som har hjemsøgt vores land, var Guds specielle forsyn, en advarsel om det der vil komme over jorden. Gud vil vise menneskene at Han kan antænde afgudsbillederne med en ild som vand ikke kan slukke. Den store verdensbrand er lige forestående og da vil alt dette unyttige arbejde her i livet blive fejet bort i løbet af et døgn. De himmelske skatte vil være i sikkerhed. Ingen tyv kan nærme sig dem eller noget møl fortære dem. Herren kommer 2.okt] VM4 49.2
En ung mand kom til Kristus og sagde: “Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?” Jesus bad ham holde lovene. Han vendte tilbage med svaret: “Det har jeg holdt alt sammen; hvad mangler jeg endnu?” Jesus så kærligt på den unge mand og understregede nøje for ham hvad han manglede i at holde budene. Han elskede ikke sin næste som sig selv. Kristus viste ham hans sande karakter. Hans selviske kærlighed til rigdomme var en defekt, som ville, hvis den ikke blev fjernet, udelukke ham fra himlen. “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!” Kristus vil have ham til at forstå at han ikke krævede mere af ham end hvad han selv havde erfaring med. Alt hvad han bad om var at følge sit eget eksempel. VM4 49.3
Kristus forlod sine rigdomme og herlighed og blev fattig, så mennesker ved hans armod kunne blive gjort rige. Han kræver nu af ham for disse rigdommes skyld, at opgive jordiske ting og sikre sig himmelen. Kristus vidste at, så længe kærligheden var til verdslige rigdomme, ville de drages bort fra Gud; derfor sagde han til advokaten. “Gå hen og sælg, hvad du ejer og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!” Hvordan tog han imod Kristi ord? Var han glad over at han kunne sikre sig himmelske rigdomme? Han blev meget ked af det, for han havde megen ejendom. For ham var rigdomme lig ære og magt. Hans store rigdomme var anbragt på sådan en måde at det synes at være en umulighed. VM4 49.4
Her er rigdommenes farer for det gerrige menneske. Jo mere det får, des sværere er det at være gavmild. At formindske sine rigdomme er det samme som at skille sig af med livet. I stedet for at gøre noget sådant, vender han sig fra den evige løns tiltrækningskraft, for at beholde og forøge sine jordiske rigdomme. Han samler sammen og hober op. Havde han holdt budene, ville hans verdslige besiddelser ikke have været så store. Hvordan kunne han, medens han lagde planer og kæmpede for selvet, elske Herren sin Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og af hele sit sind og sin næste som sig selv? Har han delt om sig til de fattiges nødvendigheder og velsignet sine medmennesker med en del af sine midler efter deres mangler, ville han have været langt lykkeligere og ville have haft langt større himmelske rigdomme og mindre af jordiske, hvilke hengivenhed gives til. VM4 50.1
Kristus forsikrede den unge mand som kom til ham, at hvis han ville lyde hans krav, ville han have en skat i himlen. Denne verdenselskende mand blev meget bedrøvet. Han manglede himlen, men han ønskede at beholde sin rigdom. Han fraskrev sig evigt liv for kærlighed til penge og magt. Oh, hvilken ulykkelig udskiftning! Dog gør mange dette, som ellers bekender at holde alle Guds bud. Du, kære broder, er i fare for at gøre det samme, men du indser det ikke. Bliv ikke fornærmet fordi jeg siger det så tydeligt til dig. Gud elsker dig. Hvor dårligt har du ikke gengældt hans kærlighed! VM4 50.2
Jeg fik vist at dit hjerte i din første erfaring var helt glødende for sandheden; dit sind var opslugt i skriftens studier; du så en ny skønhed i hver linie. Da spirede den gode sæd, sået i dit hjerte, op og bar frugt til Guds ære. Men efter en tid kvalte dette livs bekymringer og rigdommenes bedrag den gode sæd fra Guds ord, sået i dit hjerte og du frembar ikke frugter. Sandheden kæmpede for overmagten i dig, men dette livs bekymringer og kærlighed til andre ting vandt sejr. Satan søgte, ved hjælp af denne verdens lokkemidler, at fængsle dig og lamme dine moralske kræfter så at du ikke ville have nogen sans for Guds krav på dig og han har næsten fået heldet med sig. VM4 50.3
Min kære bror, nu må du bestræbe dig alvorligst og udholdende på at fordrive fjenden og forsvare din frihed; for han har gjort dig til slave af denne verden indtil din kærlighed for vinding er blev en herskende lidenskab. Dit eksempel for andre har været dårligt; selviskhed har været i højsædet. Ved bekendelsen siger du til verden: Mit borgerskab er ikke her, men deroppe; medens dine gerninger bestemt siger at du er en beboer på jorden. Som en snare skal domsdagen komme over alle som bor på jordens overflade. Din bekendelse er bare en forhindring for sjæle. Du har ikke de tilsvarende gerninger. “Jeg kender dine gerninger.” (ikke ved bekendelse), siger det Sanddru Vidne. Gud sigter sit folk grundigt, forsøger deres hensigter og deres motiver. Mange vil blot være som avner, — ingen hvede, ingen værdi i dem. VM4 51.1
Kristus har overdraget dig talenter i midler og i indflydelse og han har sagt til dig: udnyt disse til jeg kommer. Når Mesteren kommer og gør regnskab med sine tjenere og alle kaldes til nøje regnskab, efter hvordan de har brugt deres betroede talenter, hvordan vil så du, min kære bror, holde denne ransagelse? Vil du være rede til at give Mesteren sine talenter dobbelt tilbage, erlægge både indskud og renter, vise at du har været en klog såvel som en trofast og udholde medarbejder i hans tjeneste? Bror E, hvis du følger den vej du har gået i årevis, vil din sag rigtigt vises ved tjeneren som pakkede sit talent ind i en serviet og gravede den ned i jorden, som er, at skjule den i verden. Dem, som har fået betroet talenter, fik løn for arbejde i nøje forhold til troskab, udholdenhed og alvorlig bestræbelse på at handle med deres herres gods. VM4 51.2
Gud fastholder dig som sin skyldner og også som skyldner overfor medmennesker som ikke har lyset og sandheden. Gud har givet dig lys, ikke til at skjule under en skæppe, men til at sætte på en lysestage så alle i huset kan få nytte deraf. Dit lys burde skinne for andre til at oplyse sjæle, hvem Kristus døde for. Guds nåde, som hersker i dit hjerte og bringer dit sind og dine tanker i underkastelse under Jesus, kunne gøre dig til en mægtig mand på Kristi og sandhedens side. VM4 52.1
Paulus siger: “Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld.” Gud har åbenbaret sin sandhed for Paulus og derved gjort han til skyldner for dem i mørke, at han skal oplyse dem. Du har ikke haft en rigtig fornemmelse af dit ansvar over for Gud. Du handler med din Herres talenter. Du har evner som kunne gøre dig til en Kristi og hans engles medarbejder, hvis evnerne blev brugt i den rigtige retning. Var dit sind blevet vendt mod at gøre godt, fremsætte sandheden for andre, ville du nu være en resultatrig arbejder for Gud og, som løn, se mange frelste sjæle og de vil være som stjerner i din glædeskrone. VM4 52.2
Hvordan kan værdien af dine huse og landområder sammenlignes med de dyrebare sjæle Kristus døde for? Med dig som redskab kan disse sjæle frelses sammen med dig i herlighedens rige, men du kan ikke tage den mindste del af dine jordiske rigdomme med dig. Få fat i, hvad du har lov til, bevar det med al den nidkære omsorg, du er i stand til at udøve. Ikke desto mindre kan der komme en befaling fra Herren og på nogle få timer kan en ild, som ingen evner at kvæle, ødelægge det, du har opsamlet et helt liv og henlægge det til en bunke ulmende ruiner. Sådan gik det til med Chicago. Guds ord var udgået for at lægge den by i ruiner. Det er ikke den eneste by der vil se mærkerne fra Guds mishag. Han har gjort en begyndelse, ikke en ende. Hans vredes sværd er udstrakt over det folk, som ved deres stolthed og ondskab har opirret en retfærdig Guds mishag. Storme, jordskælv, hvirvelvinde, brand og sværd vil sprede ødelæggelse overalt, indtil menneskers hjerter vil svigte dem af frygt og idet de holder øje med de ting, som skal komme over jorden. Du ved ikke hvor lille rum der er mellem dig og evigheden. Du ved ikke hvor hurtigt din prøvetid kan afslutte. VM4 52.3
Gør dig rede, min bror, for Mesteren gør krav på dine talenter, både indskud og renter! [For enhver, der bekender sig til Kristus, burde det være en livsopgave at frelse mennesker. Vi står i gæld til verden for den nåde, Gud har skænket os, for det lys, der har skinnet på os og for den sandhed, hvis skønhed og kraft er åbenbaret for os.] Du kan hellige hele din tilværelse på at samle dig rigdomme på jorden, men hvad vil de gavne dig når livet her slutter, eller når Kristus kommer til syne? Ikke en skilling kan du tage med dig. Og lige så meget som din verdslige ære og rigdomme har ophøjet dig her til forsømmelse af dit åndelige liv, ligeså meget vil du synke i moralsk værdi foran Guds store domstrone. [I Mesterens Tjeneste side 14] VM4 53.1
Hvordan vil denne rigdom, som du har tiltusket din sjæl, kunne anvendes på dig, hvis du pludseligt skulle afslutte din prøvetid og din stemme ikke længere kan styre den? “Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?” Dine midler er ikke mere værd end at de kan bruges til at dække livets daglige nødvendigheder og til at velsigne andre og fremme Guds sag med. Gud har givet dig advarsels? og opmuntrings?vidnesbyrdene, men du har vendt dig bort fra dem. Du har betvivlet Vidnesbyrdene. Når du kommer tilbage og opsamler lysstråler og tager standpunkt at Vidnesbyrdene er fra Gud, så vil du få orden i din tro og vil så ikke veje i mørke og svaghed. VM4 53.2
Du kan være til velsignelse for menigheden i ___. Du kan allerede nu være en støtte der, hvis du vil komme til lyset og vandre i det. Gud kalder efter dig igen. Han søger at nå dig, omhyllet med selviskhed som du er og dækket med dette livs bekymringer. Han indbyder dig til at tilbagetrække din hengivenhed fra verden og give den til himmelske ting. For at kende Guds vilje, må du studere, snarere end følge dine tilbøjeligheder og dit eget sinds naturlige lyster. “Hvad vil du have mig til at gøre?” burde være dit hjertes alvorlige og ængstelige spørgsmål. VM4 53.3
Guds tunge vrede vil falde på dem som har misbrugt deres tid og tjent mammon i stedet for deres Skaber. Hvis du lever for Gud og himlen, viser livets vej for andre, vil du gå fremad og opad til højere og helligere glæder. Du vil belønnes med et “Vel, du gode og tro tjener, .... gå ind til din herres glæde.” Kristi glæde var at se sjæle genløst og frelst i sit herlige rige. Han, som, for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. VM4 54.1
At vinde denne verdens rigdomme og bruge dem på den måde du gjort og adskilt din kærlighed fra Gud, vil til sidst være en frygtelig forbandelse for dig. Du tager dig ikke tid til at læse, meditere, eller til at bede og du har ikke taget tid til at belære dine børn, at fremholde de højeste interesser for dem. Gud elsker dine børn; men de har kun fået lidt opmuntring til at leve et religiøst liv. Hvis du ødelægger deres tro på Vidnesbyrdene kan du ikke nå dem. Fattige fejlbarlige menneskers sind burde opdrages og uddannes i åndelige sager. Når oplæringen kun er med henblik på verden og får held med at erhverve ejendomme, hvordan kan da den åndelige vækst opnås? Det er umuligt. Du, min bror og din familie kunne have oprejst mænd og kvinder til Kristus Jesus til fuld vækst, hvis du blot havde halv så megen interesse for at udvikle kristen karakter og tjene Herren som du havde for at tjene verden. VM4 54.2
Gud er ikke veltilfreds med at hans tjenere skal være uvidende om hans guddommelige vilje; de er nybegyndere i åndelig fatteevne, men vise i verdslig visdom og kundskab. Dine jordiske interesser kan ikke sammenlignes med din evige krigsførelse. Gud har et højere arbejde for dig at gøre end at erhverve ejendomme. Du behøver et dybtgående og gennemgribende arbejde udført for dig. Hele din familie behøver det og må Gud hjælpe jer alle til at opnå fuldstændig kristen karakter. Dine børn kan og bør være en velsignelse for unge i jeres samfund. Ved deres eksempel, ved deres ord og handlinger, kan de forherlige deres himmelske Fader og pryde religionens sag. VM4 54.3