ANSVAR OVER FOR GUD
VM4 654.1
Vi drages til ansvar over for Gud, for alle mentale evner og fysiske kræfter udnyttes. Hvem kan måle sit ansvar? Vi må aflægge et regnskab for den indflydelse vi udøver. Det som er for os som en lille mangel i vor karakter, vil, hos andre, gengives i større grad og derved kan den indflydelse vi har udvist for det onde forøges og bevares. VM4 654.2
Lad ingen vove at tale letsindigt om advarslerne fra dem, som har pligt til at vogte deres moral og åndelige velfærd. Ordene kan synes at være af lille betydning og giver kun et øjebliks indtryk på den der hører. Men dette er ikke det hele. I mange tilfælde finder disse ord gensvar i den unges uhelligede hjerte, som aldrig er blevet underlagt forsigtighed eller bånd. Et tankeløst ord kan påvirke en sjæls evige skæbne. Enhver udøver en indflydelse på andres liv. Vi kan enten være som et lys der oplyser og opmuntrer deres færd, eller som et ørkesløst stormvejr til at ødelægge. Vi enten leder vore omgangsfæller opad mod lykke og evigt liv, eller nedad til sorg og evig fordærv. Ingen vil omkomme alene i sin synd. Uanset hvor indsnævret ens indflydelses?sfære kan være, udøves den enten for godt eller for ondt. Et menneske kan på sit dødsleje udbryde: “Sammel min indflydelse op og begrav den med mig.” Kan dette gøres? Nej, nej, ligesom tidselfrø har det båret overalt og har slået rod og vil give en rigelig høst. VM4 654.3
Der er få, som danner onde vaner med fuldt overlæg. Gentages forkerte handlinger ofte, dannes vanerne ubevidst og bliver så fastgroede at de mest vedholdende anstrengelser er nødvendige for at få forandring. Vi bør aldrig være træge til at bryde en syndig vane. Hvis onde vaner ikke besejres, vil de besejre os og ødelægge vor lykke. Der er mange stakkels skabninger, som nu er elendige, skuffede og forringede, en forbandelse for alle omkring dem, som kunne have været nyttige og lykkelige mænd, hvis de havde udnyttet deres anledninger. Mange unge spilder dyrebare timer i deres liv til ørkesløs dagdrømmeri. Sådanne personer har ikke megen karakterstyrke eller principfasthed. Mange driver omkring, kastebold for enhver foranderlig omstændighed. De ser altid på andre efter forståelse, er forgæves afhængige af andre efter lykke. Alle som gør dette, vil tilintetgøre deres håb, både for dette liv og for det kommende. VM4 654.4
Unge personer som kastes i en andens selskab, kan gøre deres forbindelse til en velsignelse eller en forbandelse. De må virke opbyggelige, velsigne og styrke hinanden, forbedre sig i opførsel, i temperament, i kundskab; eller, lader de sig selv blive uforsigtige og upålidelige, kan de kun udøve en demoraliserende indflydelse. VM4 655.1
Jesus vil være alles hjælper, som sætter deres lid til ham. Dem som er forbundet med Kristus, har lykken med i deres magt. De følger den sti, hvor deres Frelser leder, for hans skyld korsfæstes selvet af kærlighed og lyst. Disse personer har bygget deres håb på Kristus og jordens storme er kraftesløse til at feje dem fra den sikre grundvold. VM4 655.2
Det påhviler jer, unge mænd og kvinder, om I vil være personer med tillid, med renhed og virkelig nytte. I burde være beredte og hurtige til at tage jeres standpunkt for det rigtige, under alle omstændigheder. Vore forkerte vaner kan ikke tages med til himmelen og hvis vi ikke overvinder dem her, vil de lukke os ude af retfærdighedens boliger. Dårlige vaner vil, når de bekæmpes, gøre den mest livskraftige modstand; men hvis krigen holdes med energi og udholdenhed, kan de besejres. VM4 655.3
For at forme rigtige vaner, må vi søge de personers selskab, med sund moral og religiøs indflydelse. Vi bør hele tiden have i sinde, at vi skal kunne bebo de himmelske sale. De dyrebare prøvetids?timer, har vi fået tilstået for at vi kan fjerne alle defekter fra karakteren; og vi bør søge at gøre dette, ikke kun fordi vi kan opnå det fremtidige liv, men at vi kan være til nytte her. Unge mænd og kvinder burde betragte en god karakter som en kapital af større værdi end guld eller sølv eller renter. Den vil være upåvirket af panisk skræk og fejl og vil bringe rig løn tilbage når jordiske ejendomme skal fejes bort. De unge behøver et højere, ædlere syn på den kristne karakters værdi. Synd forblinder øjnene og besmitter hjertet. Renhed, fasthed og udholdenhed er kvaliteter som alle bør alvorligt søge at opelske; for de iklæder indehaveren af disse med en kraft som er uimodståelig, en kraft som gør ham stærk til at gøre godt, stærk til at modstå ondt, stærk til at bære modgang. Det er her at karakterens sande egenskaber skinner frem, i sin største glans. VM4 655.4
[Karakterstyrke består af to ting: viljekraft og evne til selvbeherskelse. Mange unge forveksler en stærk, ubehersket lidenskab med karakterstyrke; men sandheden er, at den, der beherskes af sine lidenskaber, er et svagt menneske. Mandens sande storhed og adel måles ved styrken af de følelser, han betvinger, ikke ved styrken af de følelser, der betvinger ham. Den stærkeste mand er den, som, skønt han er følsom over for krænkelser, dog holder lidenskaben i tøjler og tilgiver sine fjender. Sådanne mænd er virkelige helte. VM4 656.1
Mange har så kummerlig begreber om, hvad de kan blive, at de altid vil vedblive at være forkrøblede og indskrænkede, medens, de, hvis de gjorde brug af de Kræfter, Gud har givet dem, kunne udvikle en ædel karakter og øve en indflydelse, som ville vinde sjæle for Kristus. Kundskab er magt; men intellektuel duelighed uden godhed i hjertet er en magt til det onde. VM4 656.2
Gud har givet os intellektuelle og moralske kræfter; men i stor udstrækning er enhver sin egen karakters bygmester. Bygningen vokser dag for dag. Guds ord formaner os til at give agt på, hvorledes vi bygger, at sørge for, at vor bygning er grundfæstet på den evige klippe. Tiden kommer, da vor gerning vil stå åbenbaret, netop som den er. Nu er det tiden for alle til at udvikle de kræfter, Gud har givet dem, for at de må kunne danne en karakter til nytte hernede og til et højere liv herefter. VM4 656.3
Hver handling i livet, hvor uvæsentlig den end er, har sin indflydelse på karakterens dannelse. En god karakter er kosteligere end timelige besiddelser og den opgave at danne den, er den ædleste, et menneske kan beskæftige sig med. VM4 657.1
En karakter, der tildannes af omstændighederne, er omskiftelig og uharmonisk en samling af modsætninger. De, der besidder den, har intet højt mål eller forsæt i livet. De øver ingen forældende indflydelse på andres karakter. De har intet formål og ingen Kraft. VM4 657.2
Den kortvarige levetid, der tilstås os hernede, bør udnyttes med visdom. Gud ønsker, at hans menighed skal være en levende, hengiven, virksom menighed. Men som et samfund betragtet er vort folk langt fra at være dette nu. Gud kalder på stærke, uforfærdede sjæle, på aktive, levende kristne, som vil følge det sande mønster og som vil øve en afgjort indflydelse for Gud og for det, som er ret. Herren har som et helligt tillidshverv betroet os overmåde vigtige og højtidelige sandheder og vi bør åbenbare deres indflydelse på vort liv og vor karakter. Vejl f menigh bd. 1 side 495] VM4 657.3